19. august 2021

Mejeriingeniøruddannelsen: En del af fundamentet under dansk fødevareindustri

Jubilæum

Mejeriingeniøruddannelsen, der i år fylder 100 år, er ekstremt langtidsholdbar, fordi de studerende bliver uddannet til at forstå og agere i hele mejeriindustriens værdikæde – fra råvarer til produkterne lander på hylderne i supermarkederne. Og det er en viden man har brug for i hele fødevareindustrien.

Billede af Lektor Henrik Siegumfeldt, som er studieleder for kandidatuddannelsen i fødevarevidenskab, herunder mejeriingeniøruddannelsen.
Lektor Henrik Siegumfeldt er studieleder for kandidatuddannelsen i fødevarevidenskab, herunder mejeriingeniøruddannelsen. Foto: Lene Hundborg Koss

I anledning af 100 års jubilæet fortæller studieleder for mejeriingeniøruddannelsen, lektor Henrik Siegumfeldt, om uddannelsen, der startede på Landbohøjskolen i 1921 og i dag hører hjemme på Institut for FødevarevidenskabKøbenhavns Universitet (KU FOOD).

Hvad er det særlige ved uddannelsen til mejeriingeniør efter din mening?

Der er især to ting, der gør uddannelsen til noget helt særligt. Den ene er praktikken, der er ret unik for en videregående uddannelse, og så vidt jeg ved kun eksisterer for journalister og mejeriingeniører/fødevareingeniører. Man har altså et forløb, hvor man kommer helt tæt på en virksomhed, og det er noget, som både arbejdsgiverne og de studerende sætter rigtig stor pris på.

Det andet er, at der igennem alle årene har været fokus på, at man skal have styr på hele værdikæden: Der skal nogle gode råvarer ind, man skal behandle dem ordentligt, så man får et godt produkt ud af dem. Derfor har mejeriingeniørerne rigtig godt styr på hele produktionen. Hvis man er maskiningeniør, er man god til maskiner, hvis man er kemiingeniør, er man god til kemi. Men som mejeriingeniør forstår man værdikæden hele vejen til produktet havner på butikshylderne, og sådan har uddannelsen faktisk altid været skruet sammen.

Er der kontakt til mejeriindustrien udover i praktikken?

Mange af de specialearbejder de studerende laver – altså den sidste store opgave de har under uddannelsen – bliver løst i samarbejde med industrien. Et mejeri vil måske udvikle eller optimere en bestemt ostetype – fx se hvor meget vand, der bliver bundet i osten, eller kigge på hvordan man bruger sidestrømme osv. Der er et meget tæt samarbejde med industrien om uddannelsen, og derfor er det også et uddannelsesforløb, der lægger sig helt tæt på opgaverne i den virkelige verden.

Hvem underviser på uddannelsen?

Det er fastansatte forskere, som er vores kursusansvarlige, men vi benytter også folk fra industrien, som har specielle spidskompetencer. Hvis vi fx skal bruge spraytørring i en uddannelsesmæssig sammenhæng, får vi folk ind, der kan fortælle om det. Hvis vi skal vide noget om membranfiltrering, henter vi folk ind, der er specialister i det. Vi samarbejder med folk, der laver de bedste og mest innovative anlæg i branchen, som er villige til at dele ud af deres viden.

Hvem er det så, der har brug for mejeriingeniørerne?

Mejeribranchen i Danmark har været en kæmpe succes gennem årene, og her bliver de selvfølgelig ansat. Og fordi mejeribranchen har haft så meget vind i sejlene, er der også opstået en rigtig stor følgeindustri. Vi har store virksomheder, der beskæftiger sig med starterkulturer, enzymer, maskiner, og fordi mejeriingeniørerne har den holistiske tilgang, bliver de også ansat i følgeindustrierne, herunder fx ingrediensindustrien og biotekindustrien.

Mejeriingeniørerne kan fx udvikle nye produkter i virksomhedernes Research & Development-afdelinger og bliver også brugt som det man kan kalde driftsingeniører – hvis en fabrik fx laver pektin, har man jo på tilsvarende vis som i mejerisektoren en lang værdikæde, som nogen skal kunne overskue fra råvarer til produkt, hvis man vil have succes.

Få flere nyheder om fødevareforskning og -uddannelse ved at tilmelde dig KU FOOD's nyhedsbrev, som udkommer 4 gange om året

Er det rigtigt, at mælken er en af de mest indviklede råvarer, vi har?

Mælken er et rigt substrat, der er lavet til kalve, og fordi det indeholder så utroligt mange ting, kan det meget hurtigt fordærve. Det er nok derfor, man siger, at det kan være svært at styre mælken. Som mejeriingeniør skal man kunne tage nogle hurtige beslutninger om, hvordan mælken skal behandles – være dygtig til logistik. Det hjælper ikke, at du siger, du først kan bruge 500.000 liter mælk på onsdag, for hvis den er der allerede i dag, skal der gøres noget ved den. Det er faktisk noget af det, der har drevet mejeriuddannelsen – at vi gerne ville undgå at kassere en værdifuld råvare, der var let fordærvelig.

Hvordan ser man på uddannelsen internationalt?

Mejeriingeniøruddannelsen har et godt ry internationalt, og vi får typisk studerende fra lande, der ikke selv har en lige så veludviklet mejerisektor og mejeriuddannelse, som vi har i Danmark. Fx har vi hvert år 5-10 studerende fra Kina plus vi får studerende fra Italien, Spanien og Grækenland. Englænderne har en stor industri, men er alligevel interesserede i vores uddannelse, fordi vi er rigtig stærke på procesoptimering og innovation.

Der er også mulighed for at komme i praktik i udlandet, og mange danske studerende vil gerne til England, Sverige og Tyskland, mens de udenlandske studerende  typisk hellere blive i Danmark under hele uddannelsen. Samlet set synes jeg roligt man kan sige, at uddannelsen har et internationalt tilsnit, og de danske mejeriingeniører kan helt sikkert udfylde centrale roller i mejerisektoren og fødevaresektoren i global sammenhæng.