Kommentar: Mejeriingeniørerne er et skoleeksempel på samarbejde mellem industri og akademi

Mejeriingeniøruddannelsen har en umådelig stor betydning, fordi samarbejde mellem industri og akademi fra begyndelsen har ligget i uddannelsens DNA. Uddannelsen blev oprettet på Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole på Frederiksberg, der netop udsprang af landbrugets behov for forskning og udvikling. Man havde også tidligere undervist i mejeri på Landbohøjskolen, men i 1921 blev mejeriingeniørstudiet – dengang uddannelsen til mejeribrugskandidat – til en selvstændig uddannelse. Det skulle vise sig at blive en kæmpe fordel for mejeriindustrien, der siden har nydt godt af den dedikerede forskning og uddannelse, der har ført til dygtige medarbejdere i erhvervet, et stort produktudvalg for forbrugerne og et lukrativt eksportområde for Danmark.

Se eller gense Fødevarevidenskabens Historie – revolutionen fra Frederiksberg, der ikke mindst handler om, hvordan bl.a. mælken, som jo lå til grund for den danske smøreksport, blev en kilde til store indtægter for Danmark. Udsendelsen blev første gang sendt på TV2 Lorry i 2019.

Opbakning til mejeriingeniøruddannelsen

Mejeriingeniøruddannelsen er populær blandt fødevarestuderende – nok ikke mindst fordi det tætte samarbejde med industrien har været med til at holde uddannelsen toptunet og relevant, der indgår et attraktivt praktikforløb i uddannelsen, og mejerisektoren samt fødevareindustrien generelt har kvitteret med gode jobmuligheder for de færdige kandidater, der er stærkt efterspurgte.

Samarbejdet om uddannelsen foregår via et mejerikontaktudvalg, der blev nedsat i 2007 og består af medlemmer fra både universitetet og mejeribranchen, som løbende diskuterer uddannelsens indhold. I 2012 blev Industrigruppen bag Mejeriingeniøruddannelsen (IbM) stiftet for at tage sig særligt af rekruttering af mejeriingeniører, hvilket betyder, at industrien finansierer en lang række aktiviteter, som introducerer de studerende til, hvordan det er at arbejde i aftagervirksomhederne.

I dette nyhedsbrev kan du bl.a. læse et interview med Laura Enøe Ternstrøm, 26, og Børge K. Mortensen, 80, som begge har læst til mejeriingeniører (Laura er stadig i gang med uddannelsen), men med over 50 års mellemrum. Det giver et billede af, hvordan uddannelsen har udviklet sig i takt med de bevægelser, der er sket i samfundet. Du kan også læse om uddannelsen, som den er indrettet i dag i et interview med lektor Henrik Siegumfeldt, der er studieleder for kandidaten i fødevarevidenskab, som bl.a. indeholder specialiseringen i mejeriteknologi (mejeriingeniøruddannelsen).

Få flere nyheder om fødevareforskning og -uddannelse ved at tilmelde dig KU FOOD's nyhedsbrev, som udkommer 4 gange om året

På KU FOOD fejrer vi 100-års-jubilæet sammen med Dansk Mejeriingeniør Forening, og i denne udgave af nyhedsbrevet kan du læse en række artikler, som vi har produceret i samarbejde med Mælkeritidende, der udgiver et jubilæumstillæg i anledning af jubilæet.

God læselyst!

Anna Haldrup

Leder af Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet (KU FOOD)

Emner