24. september 2020

Klima-joker i landbrugets husdyrhold udforskes på Københavns Universitet

Drivhusgasser

Hvad hvis man ved hjælp af et enkelt greb kan fjerne en ordentlig luns af den udledning af drivhusgas, der stammer fra landbruget? Det lyder måske utroligt, men er rent faktisk, hvad en gruppe forskere på Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet håber at kunne bane vejen for med et ny projekt, som har fået en Villum Experiment 2020-bevilling.

Billede af køer
Foto taget af Jakob Helbig

Køer er drøvtyggere, der danner drivhusgassen metan, når de nedbryder græs og planter i vommen. Metangassen produceres af mikroorganismer af slægten Methanobrevibacter. Methanobrevibacter er en såkaldt Archaea. Archaea (eller arkæerne, som de kaldes på dansk) ligner overfladisk set bakterier, men er en af de tre grundlæggende livsformer og afviger både genetisk og funktionelt fra de to andre grundlæggende livsformer – nemlig bakterierne og eukaryoterne (mennesker, planter, dyr, men også mikroorganismer som gær og skimmel er eukaryoter).

Ligesom man kan dræbe bakterier med virusser (bakteriofager) har forskerne en teori om, at man på tilsvarende vis vil kunne dræbe arkæer. Det har dog tidligere været forsøgt uden succes, da arkæer, herunder Methanobrevibacter, er svære at angribe. Men forskerne på KU FOOD har altså et bud på, hvordan det måske alligevel kan gøres.

Få flere nyheder om fødevareforskning og -uddannelse ved at tilmelde dig KU FOOD's nyhedsbrev, som udkommer 4 gange om året

”Metan-udviklingen fra drøvtyggere er en stor udfordring for klimaet. Derfor vil vi udvikle virus, der kan slå Methanobrevibacter ihjel. Lykkes det, vil der være tale om et gennembrud i bestræbelserne på at nedbringe landbrugets udledning af drivhusgasser,” siger professor (MSO) Dennis Sandris Nielsen fra KU FOOD, der leder forskningsprojektet.

Det vil nemlig i teorien kunne fjerne al metan, som udledes fra køernes maver i fordøjelsesprocessen i form af fortrinsvis bøvser. Man vil altså kunne spare meget store mængder af drivhusgasser, men da det omvendt er ret kompliceret, har projektet også en reel risiko for at fejle, og med denne ”high risk/high gain”-profil har forskningen fået 2 millioner kroner i støtte fra Villum Experiment 2020.

Men hvad med køerne?

Spørgsmålet er så, hvad det betyder for køerne, hvis forskerne ved hjælp af bioteknologi kan fjerne arkæerne.

”Der er flere gode grunde til at slå Methanobrevibacter ihjel, da den metan, de danner, ikke gavner koen, men faktisk fjerner energi, der ellers ville kunne komme koen til gode – og den vil fx kunne udnytte maden bedre, når arkæerne bliver fjernet,” siger Dennis Sandris Nielsen.

Forskningsprojektet løber fra 1. december 2020 og to år frem.