23. juni 2020

Nye regler for skrivning af speciale på KU FOOD’s kandidatuddannelser

Nye regler

Reglerne for speciale-skrivning på KU SCIENCE’s kandidatuddannelser ændres snart, hvilket får betydning for både studerende samt vores samarbejdspartnere i fødevareerhvervet. Tiden til specialeskrivning er blevet kortere, hvorfor instituttet arbejder på at optimere organiseringen, så de fordele, både de studerende og fødevareerhvervet har af speciale-samarbejder, også bevares fremover.

foto af undervisningssituation med lærer og elever

Mange studerende ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet, KU FOOD, samarbejder med fødevareindustrien under skrivningen af deres specialer. Hidtil har kandidatstuderende haft 6 måneder til at skrive et speciale på 30 ECTS og 9 måneder til at skrive et speciale på 45 ECTS. Med de nye regler har de 4 måneder på fuld tid til at skrive et 30 ECTS-speciale og 6½ måneder på fuld tid til at skrive et 45 ECTS-speciale.

”Man kan ikke helt sammenligne den gamle og den nye ordning direkte, for ud af de 6 måneder, som de studerende fx tidligere havde til et 30 ECTS-speciale, overlappede noget af tiden, typisk med undervisning. Det nye er ikke mindst, at man nu kun kan være fuldtidsstuderende under specialet. Der gives således ikke længere forlængelse for at tage sideløbende kurser, så vi forventer, de studerende vil have taget deres kurser på forhånd fremover, og derved koncentrerer sig fuldt om specialet,” siger viceinstitutleder for undervisning på KU FOOD, Annemarie Olsen

Mere effektiv speciale-skrivning

For at imødegå udfordringerne med de nye regler, har KU FOOD iværksat en spørgeskemaundersøgelse blandt nuværende specialestuderende samt nylige dimittender, der skal vise, hvordan man bedst kan optimere specialeforløbene og dermed bevare det frugtbare samarbejde mellem mange studerende og virksomheder, som eksisterer i dag.

”Af svarene på spørgeskemaundersøgelsen falder det i øjnene, at omfanget af det praktiske/eksperimentelle arbejde er utroligt forskelligt – de studerende angiver at bruge fra 0 til 22 fuldtidsuger på det. Dertil kommer, at mange først sent får lagt sig fast på, hvad omfanget og typen af arbejdet skal være,” siger Annemarie Olsen.

De studerende har valgt emne samt vejleder mange uger, før de skal i gang, hvorfor Annemarie Olsen vurderer, at en tidlig fastlæggelse af indholdet og omfanget af det praktiske arbejde under specialerne er en meget lavthængende frugt, som både vil gavne virksomhederne og de studerende.

”For at mindske udfordringer med de nye regler, vil jeg opfordre såvel studerende, vejledere og industrisamarbejdspartnere til at blive mere konkrete tidligt i planlægningsfasen samt have endnu mere fokus på at afstemme forventningerne til specialet,” siger Annemarie Olsen.

Mulighed for større specialer

En række studerende har været bekymrede over de nye regler og har ønsket mere tid til specialerne, så de kan komme dybere til bunds med de problemstillinger, de gerne vil arbejde med. Derfor har instituttet arbejdet på at ændre i studieordningerne, så de studerende får mulighed for at vælge større specialer på 45 ECTS-point.

”Vi lytter til både de studerende og til virksomhederne, og på de studieordninger, hvor vi er kommet i mål med det, kan de studerende fremover frit vælge mellem et 30 og et 45 ECTS speciale,” siger Annemarie Olsen.

Foreløbig gælder de nye muligheder kandidatstuderende ved Fødevareinnovation og sundhed samt studerende, der har valgt den generelle specialisering på Fødevarevidenskab.

”Vi arbejder henimod at lave den samme ordning for mejeristuderende på kandidaten i fødevarevidenskab, og vi forventer, at dette vil være en mulighed for studerende, der starter på kandidaten i september 2021,” siger Annemarie Olsen.

Nyt valgfrit projekt som forberedelse til specialet

Det er også muligt at tage et såkaldt "projekt udenfor kursusregi" i relation til specialet.

”Det kan være, at en studerende fx er interesseret i at udvikle et nyt produkt. Så kan produktudviklingen være et projekt udenfor kursusregi og selve forbrugerstudiet være selve specialet. Der skal blot være tale om eksempelvis separate datasæt med separate fokusområder. Det er en mulighed, som kun få bruger, men som faktisk er rigtig spændende,” siger Annemarie Olsen.