1. maj 2020

Virus fra afføring hjælper mod fedme og diabetes, tyder ny forskning på

tarmflora

Transplantation af afføring bruges i dag til at behandle visse former for antibiotikaresistent diarré og tarmbetændelse. Nu peger et nyt studie fra Københavns Universitet på, at transplanteret tarmindhold også kan virke imod fedme og diabetes 2. Ved at transplantere afføring uden bakterier er det lykkedes at få fede mus til at tage markant mindre på og give dem en normal sukkertolerance.

Foto: Getty Images
Foto: Getty Images

Fede mus med usund livsstil tager markant mindre på i vægt og undgår type 2-diabetes, når de får overført virus fra slanke mus’ afføring. Det viser et nyt forskningsresultat fra Københavns Universitet.

Transplantation af afføring fra en rask donor til en syg patient er de seneste år blevet en populær måde at behandle tarmbetændelse og farlig diarré forårsaget af bakterien Clostridioides difficile på hos mennesker. Men de nye forsøg med mus tyder altså på, at en lignende behandling, hvor kun virus-fraktionen fra afføringen transplanteres, på længere sigt kan hjælpe mennesker, der lider af fedme og diabetes 2. Hovedparten af de virus-partikler, der overføres, er såkaldte bakteriofager, som er virus, der specifikt angriber bakterier og ikke mennesker.

”Når vi overfører viruspartikler fra afføring fra slanke mus til fede mus, tager de fede mus derefter signifikant mindre på sammenlignet med fede mus, som ikke får transplanteret afføring,” siger professor MSO og seniorforfatter på studiet Dennis Sandris Nielsen fra Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

Virker også mod diabetes 2

Metoden ser også ud til at forebygge diabetes 2, som gør at kroppen ikke optager sukker normalt. Forsøgene viste, at de fede mus, som fik transplanteret tarmvira fra de slanke mus, reagerede fuldstændig på samme måde på et skud glukose som de slanke mus.

”Hos de tykke mus, som ikke fik overført virus, så vi derimod en nedsat glukosetolerance, hvilket er tegn på begyndende diabetes. Vi har altså påvirket tarmfloraen i en retning, så mus, der lever usundt, ikke udvikler de almindelige følgesygdomme af den usunde kost,” siger ph.d.-studerende Torben Sølbeck Rasmussen, der er førsteforfatter på studiet.

Han understreger, at metoden formentlig ikke kan stå alene, men skal kombineres med kostomlægning, og at behandlingen formodentlig ikke vil rette sig mod almindelig overvægt, men mere alvorlige tilfælde.

Man ved, at fedme og diabetes 2 hænger sammen med ubalance i tarm-mikrobiomet – altså tarmfloraen. De seneste år har man også fundet ud af, at sammensætningen af vira i tarmen spiller en afgørende rolle for mikrobiomets balance.

”Hvis man spiser forkert kost længe nok, risikerer man at bringe tarmsystemet ud af balance. Men her har vi en måde at få det tilbage i balance på ved at skyde de viruspartikler ind i systemet, som mangler,” siger Dennis Sandris Nielsen.

Forskerne udtog afføring fra mus, der havde været på en standard lavfedt-diæt i en periode. Afføringen blev filtreret således, at alle levende bakterier blev sorteret fra, mens viruspartiklerne, det vil sige primært bakteriofager, blev opkoncentreret.  Viraene blev via en sonde overført til mus, som havde været på højfedt-diæt i 6 uger. Musene fortsatte fedekuren i yderligere 6 uger. Derefter undersøgte man, hvordan musene reagerede på en glukose-test, og hvor meget de havde taget på i vægt.

Kun virus – ingen bakterier

Studiet adresserer et af de nuværende problemer ved fæces-transplantation. I dag transplanterer man nemlig afføringen i ufiltreret form i den tro, at det er tarmbakterierne, som er mest virksomme. Men metoden giver i sjældne tilfælde bivirkninger, fordi der kan overføres sygdomme via bakterierne i afføringen. Sidste år døde en patient i USA af netop dette.

”Vores studie viser, at effekten også er der, når man renser afføringen for levende bakterier, så det primært er viruspartiklerne, der bliver overført. Det gør metoden mere sikker at bruge,” siger Dennis Sandris Nielsen.

Han forventer dog, at der går en årrække, før metoden kan tages i brug ude i virkeligheden. Det kræver flere forsøg og naturligvis også forsøg på mennesker.

”Musene er det første skridt. Men vores resultater tyder på, at det også vil virke i mennesker, og det er nu næste skridt. Vores håb er, at man på sigt kan udvikle en veldefineret cocktail af bakteriofager, der har minimal risiko for bivirkninger,” slutter Dennis Sandris Nielsen.