16. november 2020

Grønne proteiner er mangfoldige – derfor kræver grøn fødevareomstilling ny forskning

Annas kommentar

Regeringens grønne forskningsstrategi har fire missioner, hvoraf den ene handler om, at fødevareproduktionen og landbruget skal være klima- og miljøvenligt. Det kræver en omfattende forskningsindsats og udbredte samarbejder, og vi skal som samfund i gang med den investering nu.

Institutleder på KU FOOD, Anna Haldrup
Institutleder på KU FOOD, Anna Haldrup

Sagen er, at forskningen tager tid: som udgangspunkt skal den fungere på laboratorieniveau, og så skal løsningerne skaleres op til industrielt niveau. Endeligt skal fødevarerne være ernæringsmæssigt rigtige og smage godt. Først da står vi reelt med en grønnere fødevareproduktion og et udbud af fødevarer, der betyder, at forbrugerne lettere kan træffe de klimavenlige valg. Dertil kommer, at forskningen skal skabe viden om, hvilke fødevarer, der reelt er bæredygtige, mens bl.a. politiske initiativer skal fremme, at denne viden hurtigt deles med forbrugerne.

Forebyggelse af underernæring blandt ældre i eget hjem

Videndeling er også et nøgleord i forskningsprojektet ELDORADO, der er beskrevet i en række temaartikler, som du kan læse via dette nyhedsbrev. Projektet handler om, hvordan man kan forebygge underernæring blandt ældre i eget hjem og fremme trivsel ved at forbedre madservice. Projektet, der er udført i samarbejde mellem fx universiteter, hospitaler og kommuner, viser, at de fleste ældre er tilfredse med den eksisterende madservice. Det gælder dog ikke ældre med meget lidt appetit. Udover at fokusere på proteinrige måltider, bør fremtidig forskning yderligere identificere tab af appetit og undersøge, hvordan vi kan lave specifikke indsatser omkring denne målgruppes madoplevelser. Man bør tænke madoplevelsen sammen med tiltag, der kan skabe mere livsglæde, og i ELDORADO har forskerne blandt andet arbejdet med samspisning i virtuelle miljøer.

Vi skal forske i udnyttelse af klodens råvarer

På KU FOOD arbejder vi hele tiden på at skabe et mere bæredygtigt fødevaresystem med klimavenlige fødevarer og ikke mindst udbrede vores viden, så den kommer til gavn for samfundet. Som du kan læse om i dette nyhedsbrev har vi fx arbejdet på en metode til at trække proteinerne ud af svineblod, som så kan bruges til fødevarer til mennesker i stedet for til dyrefoder. Hvert år er der 60.000 tons blod til overs fra de danske slagtesvin. I gamle dage spiste vi blodpølse for at udnytte hele grisen, men det er jo ikke noget, vi spiser i stor stil i dag. Værterne for P1-radioprogrammet De Konstruktive Nyheder, Sanne Cigale Benmouyal og Anders Lund Madsen gav på baggrund af pressens beskrivelse af projektet lektor René Lametsch programmets Ugens håb-pris. Og det er jo netop vejen frem. Vi er nødt til at finde nye måder at udnytte vores råvarer langt bedre på, hvis vi skal brødføde det globale samfund, hvor befolkningerne i fremadstormende økonomier kræver mere kød samtidig med, at befolkningstallet stiger, og vi skal ernære op mod 10 milliarder mennesker i 2050. En bedrift der skønnes at kræve en stigning i fødevareproduktionen på 60 %. Og selvom forskningen i svineblod er en god nyhed, handler det jo også om, at vi skal omstille vores fødevareindtag, så det generelt indeholder flere plantebaserede end animalsk baserede fødevarer.

Vi skal forske i at udnytte nye mere bæredygtige fødekilder

Derfor er det også glædeligt, at regeringen i dens grønne forskningsstrategi vil prioritere fire grønne missioner i 2021, herunder et klima- og miljøvenligt landbrug og fødevareproduktion, som bl.a. har fokus på, hvordan vi kan mindske klimapåvirkningen fra fødevareproduktionen. Det er vigtigt, fordi forskning i og udvikling af bæredygtige fødevarer netop lider under, at der ikke har været ret mange fundingmuligheder gennem de senere år, og heller så mange danske virksomheder, som har villet gå ind i dette arbejde. Nu har regeringen så afsat 2,7 milliarder kroner til grøn forskning, og vi håber, at en pæn del vil gå til forskning i fremtidens bæredygtige fødevarer. Det er nu, vi kan rykke, da danske virksomheder som Arla, Danish Crown, Chr. Hansen og Novozymes nu ønsker at inkludere plantebaserede fødevarer og herunder fx gerne vil arbejde med alger og fermenteringsteknikker. Dette selvom dansk kød- og mælkeproduktion er blandt verdens mest klimaeffektive. Desuden opstår der i øjeblikket en række entreprenante startups, som inspirerer forskerne med gode ideer, og som til gengæld nyder stor glæde af forskernes dybe kendskab, fx til fermentering. Samtidig kommer der også investorer på banen, som er interesserede i udviklingen.
Med andre ord: Rammerne er sat, og det er nu, der skal handles, hvis Danmark ikke skal blive sat bagud i forhold til at udvikle fremtidens bæredygtige fødevaresystem – det er nemlig ikke os, der er i front på dette område. Andre lande har taget teten, og vi skal frem i skoene, hvis vi vil med i toppen blandt deltagere i dette kapløb. I dette nyhedsbrev bringer vi et debatindlæg af Københavns Universitets rektor Henrik C. Wegener, der netop siger, at vi skal understøtte forskning og innovation i nye, bæredygtige fødevarer, hvis vi skal lykkes med en grøn omstilling af fødevareforbruget.

Forarbejdning af planter kræver rigtig meget forskning!

Hvordan kan det være så svært, at omstille vores fødevaresystem, så det i mindre omfang er baseret på animalske produkter, vil nogle måske spørge. Det lyder jo enkelt blot at spise grønnere, selvom de fleste også ved, at det er svært at flytte vaner. Men det er samtidig meget komplekst at erstatte animalske proteiner som fx mælkeproteiner i fødevarer med planteproteiner. Planteproteiner kommer fra mange forskellige kilder: cerealier, frø, nødder, knolde, bælgplanter, græs, roetoppe, mikroalger samt sidestrømme, hvorfor de også er meget forskellige, når det gælder fx størrelse, struktur og funktionelle egenskaber, herunder specielt lav opløselighed. Det giver udfordringer med funktionaliteten i fødevarerne, og det nytter ikke bare at hælde en masse planteproteiner i maden, hvis kroppen ikke kan optage og udnytte de gode stoffer, der er i planterne. I denne udgave af nyhedsbrevet kan du tilmelde dig en endagskonference på Teknologisk Institut, hvor bl.a. KU FOOD-professor Poul Erik Jensen vil fortælle om mikroalger som en vigtig råvare i et mere grønt og bæredygtigt fødevaresystem.

God læselyst!

Anna Haldrup
Leder af Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet (KU FOOD)

Link til KU FOOD's nyhedsbrev nr. 25, november 2020

Tilmeld dig nyhedsbrevet her.