20. december 2019

Vi mangler struktur for at komme i mål med et bæredygtigt fødevaresystem

Annas kommentar

Hvis vi for alvor skal forandre fødevaresystemet i en mere bæredygtig retning, skal vi tænke over, hvordan vi strukturerer indsatsen på alle niveauer i samfundet og anvender de styrker, vi har.

Institutleder Anna Haldrup. Foto Claus Boesen.

Når man beskæftiger sig med fødevarevidenskab kan man glæde sig over den vigtige opgave, der ligger lige for fødderne af én: At være med til at skabe et fødevaresystem, der ved hjælp af bæredygtige metoder kan skaffe sund og velsmagende mad til alle. I realiteten er det en enorm og kompleks opgave, som vi som fødevareforskere har været i gang med i årevis, men som har fået berettiget ekstra fokus i den senere tid. Og det er samtidig en opgave, som kun kan løses ved samarbejder i hele fødevarekæden fra jord til bord. På Københavns Universitet råder vi over landets største forskningsplatform i fødevarer fra alle vinkler. Vi forsker i maden i primærproduktionen/landbruget, set ud fra et ernæringsmæssigt synspunkt, i fødevareøkonomi samt her på Institut for Fødevarevidenskab i forarbejdningen og den sensoriske oplevelse af maden, herunder smagen. Vi har intensive samarbejder med både små, mellemstore og store virksomheder i fødevareindustrien samt andre fødevareforskningsinstitutioner i Danmark og internationalt. Man kan spørge sig selv om, hvorfor vi så ikke allerede har løsningerne nu? En del af svaret ligger i, at vi ikke er gode nok til at koble den viden, vi har, på tværs af vores forskningsområder på landsplan – og på globalt plan for den sags skyld. Vi har en kæmpe opgave foran os med at organisere vores forskning og viden, politik samt bevillingssystemer, så vi bliver langt bedre gearet til tværfaglige samarbejder for at skabe et reelt bæredygtigt fødevaresystem, hvor alle led i kæden fra jord til bord spiller optimalt sammen. Opgaven kan ikke løses af forskere alene, men kræver et helt nyt paradigme for, hvordan vi organiserer forskning og finansiering i forhold til at skabe et mere bæredygtigt samfund, da dette arbejde kræver langsigtede bevillinger og infrastruktur. FOODHAY, som du kan læse om i dette nyhedsbrev, er et vigtigt skridt i den rigtige retning.

Dataanalyser finder mange svar

Nogle af de redskaber, der linker fødevarevidenskaben med fx forskning i landbrugsproduktionen og kan give svar på mange presserende fødevarespørgsmål er kemometri, kunstig intelligens og machine learning. Analyser af enorme mængder af data fra både fødevareforarbejdning og primærproduktionen kan fx hjælpe med at strømline og minimere ressourceforbruget. I denne udgave af nyhedsbrevet kan du dykke ned i en beskrivelse af disse metoder. Læs også om, hvordan en ny metode ON-rep-seq giver mulighed for hurtig og billig DNA-sekventering af bakterier og kan udføres på udstyr på størrelse med en mobiltelefon.

Få flere nyheder om fødevareforskning og -uddannelse ved at tilmelde dig KU FOOD's nyhedsbrev, som udkommer 4 gange om året

Entreprenørskab blandt de studerende

På KU FOOD vil vi rigtig gerne hjælpe de studerende, der interesserer sig for fødevare-entreprenørskab med at skabe innovative produkter og egne virksomheder. Derfor tilbyder vi støtte via vores laboratorie- og køkkenfaciliteter. Lederen af vores forskningskøkken, Gastro Science Lab, koordinerer aktiviteterne og sørger fx for, at de studerende får knyttet videnskabelig ekspertise til deres projekter. De studerende kan få hjælp til den forretningsmæssige udvikling via vores samarbejde med SCIENCE Innovation Hub, der fx kan hjælpe med tilmelding til konkurrencer, forretningsplaner, etablering af egen virksomhed osv. Foreløbig er det især vores studerende på kandidatuddannelsen Fødevareinnovation og sundhed, der gør brug af mulighederne, som dog også er åbne for andre. Læs artiklen om de studerende, der tester deres entreprenante kompetencer i dette nyhedsbrev. Faciliteterne er i øvrigt også tilgængelige for opstartsvirksomheder i fødevareerhvervet, der kan blive knyttet til vores videnskabelige miljøer og få hjælp til bæredygtig produktudvikling. Denne udveksling af viden og erfaringer giver samtidig kimen til nye innovative forskningsideer, og nogle af virksomhederne bliver fremtidige samarbejdspartnere i forskningsprojekter.

God læselyst – og god jul!

Link til nyhedsbrev fra KU FOOD, december 2019

Anna Haldrup

Leder af Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet (KU FOOD)

Emner