Cathrine Østerberg vil forføre vietnameserne med kvalitets-is – Københavns Universitet

FOOD > Nyheder > 2018 > Cathrine Østerberg vil...

26. juni 2018

Cathrine Østerberg vil forføre vietnameserne med kvalitets-is

Alumne interview

Der findes mennesker, der vil arbejde til verdens ende for at nå deres drøm. Det er sådan Cathrine Østerberg har det. Først var det roningen, der optog næsten alle hendes ledige timer, og som senere førte hende til at tage en bachelor i Fødevarer og ernæring på Københavns Universitet. Så blev hun fascineret af isen, og i dag er hun fødevareiværksætter og helt opslugt af at få isen til at smage exceptionelt. Nu står hun i spidsen for to isbutikker i København – og en i Ho Chi Minh City i Vietnam.

Cathrine Østerberg i butikken på Vesterbro. Foto: Lene Hundborg Koss

Som 13-årig begyndte Cathrine Østerberg at ro. Hun blev totalt grebet af det og endte som eliteroer med træningstider 12 gange om ugen.

”På et af Team Danmarks ernæringskurser fandt jeg ud af, at kosten er supervigtig for at kunne præstere som sportsudøver, og jeg syntes, det var enormt spændende at høre om, hvordan man ved hjælp af maden kunne optimere sin præstation,” fortæller hun.

Hendes storebror havde en kæreste, der læste på universitetet, og Cathrine blev grebet af at læse kærestens kemirapporter.

Fødevarer og ernæring var det perfekte studie for mig, fordi det forenede mine interesser for roning og ernæring med naturvidenskaben. Jeg følte mig heldig, fordi jeg ret tidligt havde det der drive og bare vidste, hvad jeg ville. Det var der jo rigtig mange, som havde svært ved at finde ud af. Og i dag synes jeg, det er ret fantastisk, at jeg stadig er glad for min uddannelse og aldrig har fortrudt.”

Nu er hun 30 år, chef for mere end 20 ansatte og driver Østerberg Ice Cream inkl. produktion og to isbutikker i København samt en i Vietnam. 

Men hvordan var det så at læse til bachelor i Fødevarer og ernæring?

Det var nok lidt anderledes, end jeg havde forventet i starten, hvor man har en del naturvidenskabelige basisfag, men heldigvis var jeg jo glad for matematik, fysik og kemi. I dag kan jeg se, at man er nødt til at have den basis for at bygge ovenpå og specialisere sig inden for forskellige fødevareområder. Og jeg syntes også, det var fantastisk at starte et sted, hvor alle havde en fælles interesse for maden. Jeg var vant til at tale med veninder om, hvad der var i forskellige fødevarer, men der kommer jo også et punkt, hvor de har fået nok, når de selv ikke har den samme brændende interesse.

Hvordan var det sociale liv på uddannelsen?

Der var rigtig mange sociale aktiviteter. Folk havde et fællesskab ved fx at tage på A-vej (fredagsbaren, red.), men jeg var lidt i en anden kategori, fordi jeg havde roningen. Jeg kan godt lide at fordybe mig i ting og går ikke så meget til fester og på fredagsbar.  Men jeg kunne se, at det var meget givende for de andre, fordi det skabte et sammenhold, de kunne drage nytte af. Faktisk kom det bag på mig, hvor meget der var tale om ”et hold”. Jeg havde jo hørt, at man bare ”skulle klare sig selv” på universitetet. Og selvom jeg ikke deltog i alle sociale aktiviteter, så har jeg et stort netværk med mig fra universitetet, som jeg benytter mig rigtig meget af i dag. For ikke så længe siden havde jeg fx en fødevarestuderende fra KU på besøg i virksomheden i Vietnam, fordi hun skulle i praktik, og jeg har også flere ansatte, som har læst fødevarevidenskab og har netop nu to specialestuderende tilknyttet.

Hvilket speciale valgte du på bacheloruddannelsen?

Jeg valgte sundhed og ernæring, fordi jeg ville videre på kandidaten Gastronomi og sundhed (i dag hedder uddannelsen Fødevareinnovation og sundhed, red.). Det var en relativ ny uddannelse på det tidspunkt, og mange var ikke helt klar over, hvordan de kunne bruge den. Men jeg tænkte, at jeg måtte læse det, jeg syntes var interessant og så finde løsningen bagefter. Det er jeg glad for nu, for jeg har fået en hel masse redskaber med, som jeg bruger rigtig meget. For eksempel hele sensorikken – jeg ved bl.a., hvordan man sætter ord på forskellige smage, og det er noget, jeg synes er meget vigtigt, og som jeg træner mine medarbejdere i. Hvis jeg bliver ringet op af en medarbejder, der fortæller, at isen ikke er så god, så kan jeg spørge ind til, hvad der er i vejen med den. Vedkommende kan måske fortælle, at der er iskrystaller i, der føles som om, de er 1 mm, eller at ismassen har en lidt fermenteret smag. Det fælles sprog gør, at jeg bedre kan vurdere, hvad der er galt og fortælle, hvordan vi kan undgå det fremover.

Hvordan kan det være, du er så glad for at arbejde med is?

Når man spiser is, tænker man jo bare på, om den smager godt – eller hov, den kan jeg ikke lide, men isen er meget kompleks, og der ligger års viden bag udviklingen af is. Isen skal have den rigtige struktur, der fremhæver de forskellige smage samtidig med, at den har en lækker, cremet mundfornemmelse. Det er hele den justering af de forskellige komponenter og ingredienser, jeg synes er superspændende at arbejde med. For mig er det udelukket at bruge standardblandinger – det der interesserer mig er, at skabe isen helt fra bunden, så den får lige præcis den smag, tekstur og mundfornemmelse, jeg synes giver en særlig lækker is.

Under uddannelsen tog du til Canada – hvordan fandt du på det?

Jeg ville gerne vide mere om is og brugte lang tid på at søge videnskabelige artikler i universitetets databaser. Jeg faldt over professor Douglas Goff fra University of Guelph i Canada, der har skrevet enormt mange artikler om is. Jeg kan godt lide at komme ud i verden og opleve noget nyt. Så da jeg fandt ud af, han havde et mejerikursus, var det bare at tage af sted. Jeg meldte mig til en entreprenørkonkurrence om is, mens jeg var der og lavede en is, der var målrettet sportsudøvere. Det bragte mig i finalen, hvor jeg havde brug for at låne professorens ismaskine. På den måde fik jeg talt lidt mere med ham, og senere sagde han ja til, at jeg kunne vende tilbage i forbindelse med mit speciale på kandidaten.

Hvad skrev du så om?

Jeg valgte selvfølgelig is; et emne, jeg virkelig brænder for – funktionaliteten af protein og emulgatorer i iscreme – og havde professor Richard Ipsen fra Institut for Fødevarevidenskab som vejleder og professor Douglas Goff som medvejleder. Netop specialet har givet mig en dyb metodisk forståelse af isen, og det er blandt andet den viden, jeg giver videre, når vi holder is-kurser i virksomheden.

Foto: Lene Hundborg Koss

I 2014 åbnede du den første isbutik på Østerbro og i 2016 – efter du var færdig med uddannelsen – åbnede du så en isbutik i Vietnam – men det er vel ikke bare en idé, man får lige ud af det blå?

Min far driver Orana A/S, som sælger frugtbaserede ingredienser til fødevareindustrien. Under uddannelsen arbejdede jeg som produktudvikler for selskabet, der bl.a. har et datterselskab i Vietnam. Så jeg kendte til Vietnam og vidste, at man slet ikke har det is-marked her, som vi tager for givet i Danmark. Jeg syntes, det kunne være vildt sjovt, at være en af de første til at sælge friskproduceret is med naturlige råvarer i Vietnam. Orana har været i Vietnam i mange år og kender til alle de regler, der er – og havde det ikke for hjælpen herfra, var vi nok blevet lukket efter en uge.

Er du så tit i Vietnam?

Det første år var jeg der 5-6 gange i 1-2 uger ad gangen, men nu kører det godt derude, og jeg er der ikke så tit. Vi har en dansk ansat, der kan smage og kontrollere, at kvaliteten er som den skal være, og vi har også haft vietnamesiske ansatte til oplæring i Danmark. Så fra april til oktober er mit fokusområde her i Danmark, mens jeg tager til Vietnam, hvor der er varmt hele tiden, når vi er udenfor sæsonen i Danmark.

Hvordan ser en typisk dag ud for dig?

Det er ikke nogen typisk dag, og det er også det, jeg elsker. Nogle dage er jeg i en af isbutikkerne i 12 timer, andre dage holder jeg møder eller er ude til events, og endnu andre udvikler jeg isvarianter. Det er vidt forskelligt.

Hvad skal der ske fremover?

Mellemøsten og Fjernøsten er nogle områder, hvor der er rigtig meget vækst i øjeblikket. Folk begynder at bruge penge på kvalitetsfødevarer og varer, der brander dem selv, så det er da noget, jeg går og tænker over.

I 2015 fik du et hædersdiplom fra det Danske Gastronomiske Akademi for at lave is med nogle anderledes smage. Hvad betyder det for dig?

Det år, jeg modtog diplomet, havde jeg stået og set på netop sådan et diplom et andet sted, og tænkt ”sådan et vil jeg også gerne have!”. Og så befandt jeg mig en sen aften i Vietnam alene og tænkte, hvorfor er det nu lige, jeg gør det her? Det kan godt være lidt hårdt, når man står i spidsen for noget, for det er meget få mennesker, der siger ”Det er et godt stykke arbejde, du går og gør der”. Men så dukkede mailen om, at jeg havde fået diplomet op. Det var jo et kæmpe skulderklap, som jeg blev rigtig, rigtig glad for, og som netop mindede mig om, hvorfor jeg laver det, jeg gør.