Hun ser muligheder og sammenhænge mellem mad og mennesker – Københavns Universitet

FOOD > Nyheder > 2017 > Hun ser muligheder og ...

14. december 2017

Hun ser muligheder og sammenhænge mellem mad og mennesker

Alumneinterview

Som kandidat i Fødevareinnovation og sundhed ligger fødevareverdenen åben. Man kan blive selvstændig og udvikle et produkt eller en service, man kan forske, arbejde i fødevareindustrien, offentlige organisationer eller noget helt femte. De mange muligheder er noget af det fedeste ved uddannelsen, mener Ninett Andersen, der blev kandidat i 2016. Vi har interviewet hende om, hvordan hun ser på sin uddannelse, og hvad den indtil videre har bragt hende.

Ninett Andersen i laboratoriet med sensorikboksene

Gennem det seneste år har Ninett Andersen arbejdet som videnskabelig assistent på Institut for Fødevarevidenskab ved Købehavns Universitet.

Hvorfor blev du oprindeligt interesseret i at arbejde med fødevarer og menneskers forhold til dem?

Jeg tror, at min interesse og nysgerrighed blev vakt fra barnsben, på grund af min mor, og hendes engagement i madlavningen. Hun har altid været kreativ på det punkt, og lavet mange forskellige retter med forskellige råvarer, tænkt over farvekombinationer osv., og så var hun god til at involvere både mig og min søster. Ikke mindst var hun god til at forklare, tegne og fortælle om, hvorfor hun kombinerede forskellige ingredienser, som hun gjorde. Det forekom mig derfor helt naturligt, at mad ikke bare har den enkle funktion at gøre os mætte– mad handler også om oplevelser og ernæring – det lærte jeg meget tidligt.

Dengang jeg begyndte på min bachelor i ernæring og sundhed, som jeg læste på Metropol, var der meget fokus på den øgede forekomst af livstilssygdomme, såsom diabetes og overvægt, og jeg syntes, det gav god mening at lære noget om ernæring, men også den adfærd vi har omkring mad. Jeg syntes, ernæringslære ift. forskellige grupper: Børn, voksne, ældre, sportsfolk osv. var interessant. Ikke mindst kompleksiteten af menneskets forhold til mad, i Europa – og i det hele taget i ilandene, hvor der er en høj velstand. Jeg var optaget af at lære teorierne bag samspillet mellem mad og mennesker.

Hvordan blev du interesseret i at læse kandidaten Fødevareinnovation og sundhed på Københavns Universitet?

Efter min bacheloruddannelse arbejdede jeg bl.a. i en vuggestue, hvor jeg var ansvarlig for køkkenet. Jeg valgte dette job fordi køkkenet lige var blevet istandsat. Jeg skulle derfor starte fra grunden, og selv stå for at nytænkte og organisere konceptet for maden til børnene: Hvilken mad der skulle laves, hvilke målsætninger skulle der opstilles for maden, egenkontrol, varebestilling osv. – der var ingen skabeloner for noget som helst, og det med at organisere det hele åbnede min interesse for maden på en større skala. Min bacheloruddannelse, hvor jeg havde speciale i sundhedsfremme, forebyggelse og formidling, havde meget fokus på mad og måltider i forhold til mennesket i mindre produktionssammenhænge: I hjemmet, eller eksempelvis i institutioner. Kandidatuddannelsen i Fødevareinnovation og sundhed breder det ud til produktion og industri. Derudover var jeg interesseret i at få en større forståelse for f.eks. fødevarekemi og design thinking ift. produktudvikling og produktion.

Hvordan var det så at læse på kandidaten?

Jeg synes, uddannelsen byggede meget godt oven på min bachelor. Jeg blev glad for at få en dybere forståelse for optagelse af ernæringsstoffer, bioaktive komponenter – og hele fødevarekemien. Jeg fandt teorien og de praktiske øvelser omkring den sensoriske oplevelse af fødevareprodukter meget interessant. Den rolle vores sanser har i forhold til, hvordan vi oplever fødevarer, og hvordan vi interagerer med produkter, når vi smager og bedømmer dem. Derudover havde vi et fag i entreprenørskab og innovation, hvortil jeg tog et valgfag i project management, som jeg personligt var meget glad for - både fordi organisation og projektstyrring er enormt vigtigt inden for mit felt, men også fordi jeg har en lille iværksætter i maven. Jeg synes uddannelsen ruster én godt i forhold til at blive selvstændig erhvervsdrivende, og jeg synes i det hele taget, at det er en uddannelse, som åbner op for rigtig mange veje. Jeg fik en masse erfaringer og blev bekræftet i, at forbrugeradfærd og sensorik er et super spændende område.

Hvad var det bedste ved studiet?

Det jeg godt kan lide ved studiet og mit fag er dets kompleksitet. De mange aspekter der skal indtænkes, hver gang du skal løse en opgave. Her trækker du virkelig på al den viden du har opnået på de enkelte kurser, du har været igennem. Jeg kan lide at finde sammenhænge, skabe overblik og organisere ting – så det passede mig rigtig godt.

Hvad arbejdede du med i dit speciale?

Jeg tog del i et større forskningsprojekt der omhandler patienter, som har fået lavet en gastric bypass-operation. Patienterne deltog i mange forskellige undersøgelser på Institut for Fødevarevidenskab over fem gange, både før og efter deres operation. Ved hver forsøgsdag deltog de i forskellige sensoriske tests, hvor de fx skulle smage på grundsmage og forskellige fødevarer, for blandt andet at undersøge, om patienterne ændrede deres fødevarepræferencer før og efter operationen. For nyligt er de sidste data blevet indsamlet, og vi arbejder derfor på diverse publiceringer.

Du blev færdig i efteråret 2016 og har siden arbejdet som videnskabelig assistent i sektionen Design og forbrugeradfærd på Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet. Hvad består jobbet af?

Jobbet har bl.a. handlet om at skrive videnskabelige artikler og holde oplæg i forskellige fora, ud fra det, jeg bl.a. har skrevet om i mit speciale. Jeg har også været med til at gennemføre det første Virtual Reality-studie på FOOD, hvor jeg har haft en central rolle under hele forløbet, fra design af studiet over rekruttering, dataindsamling, dataindtastning, analyser og skrivning af artikel. Med dette studie ville vi se på, om vi kan bruge Virtual Reality til at skabe kontekst, når vi skal lave sensoriske målinger og forbrugerundersøgelser. Denne teknologi er bl.a. interessant fordi vi med Virtual Reality har muligheden for at simulere en virkelighedstro situation i vores laboratorie. På den måde opnår vi fuldkommen kontrol over den situation, vi skaber, modsat eksempelvis når du står med en forbrugertest i et supermarked, hvor der er en masse forstyrrelser. Samtidig kan vi fx slippe for at skulle slæbe alt vores udstyr, smagsprøver mv. ud af huset, hvilket ikke blot er dyrt, men også kræver enormt meget planlægning i forhold til at sikre dine prøver, din metode mv. Dog er der meget, der endnu skal undersøges med denne teknologi, ikke blot metoder og strategier i forhold til brugen af Virtual Reality, men også i praksis: hvordan folk reagerer på Virtual Reality - hvor mange oplever cyber sickness og bliver utilpasse med fx svimlehed, og hvor længe varer effekten.

Bruger du uddannelsen i det daglige arbejde?

Ja, det gør jeg jo hver dag. Jeg hjælper til hos kollegerne, vi sparrer med hinanden og har hele tiden overvejelser omkring, hvad vi skal huske at indtænke, når vi designer studier. Jeg har lavet præsentationer for nogle af de studerende på den kandidatuddannelse, jeg selv afsluttede for nylig, og det har været ret sjovt, for her kunne jeg bidrage med noget af det, jeg egentlig selv gerne ville have haft nogle eksempler på, da det var mig, som sad på studiebænken. Jeg har været med til at lave projektansøgninger og har i det hele taget fået en ret god idé om, hvordan man arbejder, når man er ansat som forsker. Jeg har haft mulighed for at prøve mig selv lidt af, og jeg synes, at det smukke ved arbejdslivet i dag er, at godt nok har vi mange ekspert-nicher, men når man har en uddannelse, som er så bred, som den jeg selv har taget, så har man også en glæde ved, at den kan bruges på mange forskellige måder, og det synes jeg er fedt. Jeg kan måske tage en ph.d., hvis der bliver mulighed for det, være selvstændig, udvikle et produkt eller lave en service, forske eller arbejde i fødevareindustrien. Uddannelsen skaber indsigt i produktionen, globale udfordringer i forhold til fødevareproduktionen og forbrugeradfærd, hvilket betyder, at vi som kandidater kan bidrage meget positivt til at se helheden, og f.eks. samle trådene i nogle stratgier – for virksomheder og generelt for fremtiden på fødevareområdet.

Ninett skal fra 1. februar være Business Support Specialist inden for området bakteriekulturer og enzymer hos Chr. Hansen.