Tarmsystemet kan være vejen til forøget sundhed

Forskerne i BIBAFOODS sigter mod at indkapsle enzymer og bakterier til frigivelse i fordøjelsessystemet på rette tid og sted.

”Vores mål er at skabe strukturer eller samlinger af molekyler, som fx indeholder enzymer eller bakterier, der kan tilsættes vores fødevarer. Materialerne skal være beskyttede og indkapslede, så de kan indeholde og transportere enzymer og bakterier gennem de forskellige miljøer, de møder i fordøjelsessystemet,” siger lektor på Københavns Universitets Institut for Fødevarevidenskab Jens Risbo, der leder projektet.

Ideen er, at tilføre nogle gavnlige stoffer, fx til folk med laktose intolerance eller for at gavne immunforsvaret generelt.

Bakterie-samlinger har indflydelse på helbredet

Et andet formål med projektet er at finde ud af, hvilke bakterie-konsortier som er gode for tarmsystemet. Med ”konsortier” menes samlinger af bakterier, der har det godt sammen. Der findes ikke mange studier på området, men det lader til, overvægtige har én type bakterie-konsortium, mens diabetikere har en anden. 

”Man bliver mere og mere opmærksom på den mikrobiologi, der foregår i vores tarmsystem. Faktisk går vi rundt med en klump på to kilo bakterieceller i tarmen, hvilket i antal er flere end alle cellerne i resten af kroppen tilsammen – hvilket kun kan lade sig gøre, fordi cellerne i tarmen er meget små,” siger Jens Risbo.

Én forskningsgruppe i BIBAFOODS er fra universitetet i Gent i Belgien og beskæftiger sig med at finde ud af, hvordan man kan overføre et nyt bakterie-konsortium til fordøjelsessystemet.

”Problemet er, bakterierne ikke kan tåle ilt, hvorfor de har svært ved at eksistere uden for kroppen. Vores mål er at indkapsle dem, så de kan blive overført eller indtaget. Det er ikke et arbejde, vi tænker skal være færdigt i overmorgen – vi arbejder hen imod at flytte nogle grænser for, hvad der vil kunne lade sig gøre i fremtiden,” siger Jens Risbo.

I Belgien har forskerne etableret en model af et tarmsystem i form af glaskolber, pumper og slanger, som gør det muligt at afprøve nye enzym eller bakterie-strukturer på en maskine. På Institut for Fødevarevidenskab arbejder man i øjeblikket på at etablere en tilsvarende model, der repræsenterer et hurtigere og simplere system end ”Shime”, som den belgiske model hedder.

”Det betyder, vi kan arbejde på en helt anden måde, end hvis alt skulle afprøves på mennesker,” siger Jens Risbo.

Internationalt samarbejde mellem unge videnskabsfolk

Udover den videnskabelige opgave, går projektet ud på at uddanne unge videnskabsfolk.

”Projektet startede sidste forår, og henover sommeren 2014 hyrede vi de ph.d.studerende og postdocs, der skal være er de centrale medarbejdere,” siger Jens Risbo.

En del af formålet er netop at uddanne unge videnskabsfolk fra forskellige europæiske lande og med forskellige akademiske baggrunde. Der indgår bl.a. biofysikere, kemikere og mikrobiologer. Dertil kommer en række virksomheder, der er interesseret i at have tætte kontakter til et sådant forskningsmiljø.

Projektet er finansieret af EU’s rammeprogram for forskning og innovation, Marie Sklodowska-Curie, der understøtter forskeruddannelse og mobilitet.

 

 

 

 

Emner