14. juli 2020

Mindre overførsel af bakterier fra mor til barn under fødslen end hidtil antaget

Bakterieflora

Det har længe været antaget, at en vaginal fødsel styrker barnets immunforsvar, fordi der under fødslen overføres bakterier fra mor til barn. Men et nyt studie fra Københavns Universitet og Dansk BørneAstma Center viser, at den vaginale bakterieoverførsel er langt mindre end forventet. Det kaster nyt lys over, hvordan menneskets sundhed opbygges tidligt i livet.

Gravid kvinde

Forskere fra Biologisk institut og Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet har i samarbejde med Dansk BørneAstma Center fulgt 60 danske mødre i løbet af deres graviditet. Forskerne har taget bakterieprøver på kvinderne for at få mere viden om de gravide kvindernes bakterieflora, deres såkaldte mikrobiom, og hvordan de bakterier påvirker børnene på kort og lang sigt.

Forskerne har taget prøver på kvinderne to gange i løbet af graviditeten og - som de første i verden – også en prøve lige før barnet bliver født.

”Vi kan se, at der under den vaginale fødsel kun sker en lille overførsel fra moder til barn, når det handler om moderens vaginale bakterier. Vi kunne ikke finde de samme bakterier 1 til 1 hos mor og barn, og overførslen er mindre, end hvad andre tidligere har anført”, siger professor Søren Sørensen fra Biologisk Institut.

De vaginale bakterier ændrer sig

Det har længe været kendt, at den vaginale bakterieflora ændrer sig under graviditeten. Kvinden går fra at have mange forskellige bakterier til at have færre slags, muligvis for at skabe et uvelkomment miljø for sygdomsfremkaldende mikrober og dermed beskytte fosteret.

”Det nye er, at vi har taget bakterieprøver på kvinderne efter, at fødslen er gået i gang og lige før vandafgang. Så altså den absolut sidste del af graviditeten”, siger lektor Morten Arendt Rasmussen fra Institut for Fødevarevidenskab.

Resultaterne fra studiet viser, at moderens bakterieflora i de sidste fire uger inden fødslen begynder at vende tilbage til den normale bakterieflora fra før graviditeten, så den igen er mangfoldig lige inden barnet bliver født.

”En forklaringsmodel kan være, at moderen ændrer sin bakterieflora for at kolonisere barnet med mange forskellige gavnlige bakterier når det bevæger sig ned gennem fødselskanalen,” siger Søren Sørensen.

Resultatet overrasker


Men da børnene fyldte en uge, undersøgte forskerne børnenes bakteriesammensætning i tarm og lunger ud fra den hypotese, at bakterierne var flyttet fra moder til barn. Den lille overførsel af bakterier overraskede forskerne.

”Der har i de senere år været meget fokus på vigtigheden af at føde vaginalt for at barnet kunne blive koloniseret med moderens gavnlige bakterier under fødslen. Resultaterne i dette studie tyder på, at det er mere komplekst end som så,” siger lektor Morten Arendt Rasmussen og understreger, at forskerne på ingen måde advokerer for kejsersnit-fødsler. Men studiet bidrager til at nuancere den eksisterende viden på området.

Forskerne pointerer, at det forholder sig anderledes i forhold til overførslen af tarmbakterier fra moderen, men at det også kan skyldes andre faktorer, eksempelvis at barnet lever tæt på moderen i den første tid.

Spiller stor rolle for udvikling af sygdomme

Menneskets individuelle mikrobiom, eller bakteriesammensætning, spiller en stor rolle for udviklingen af sygdomme senere i livet, og det er derfor vigtigt at skabe mere viden om, hvordan mikrobiomet det udvikles. For når først mikrobiomet er færdigudviklet kan det være svært at ændre på.

”Der er et vindue i de første to-tre leveår, hvor barnet går fra mælk til voksenmad. Her er mikrobiomet dynamisk og så bliver det mere stabilt resten af livet og dermed sværere at ændre. Hvis vi skal opnå en større forståelse for menneskers sundhed generelt, har vi brug for mere viden om, hvad der sker i perioden omkring graviditet og fødsel, og det bidrager studiet her til,” siger Morten Arendt Rasmussen.

Resultaterne er publiceret i det videnskabelige tidskrift The ISME Journal, Multidisciplinary Journal of Microbial Ecology.

Læs den videnskabelige artikel.

Læs mere om baggrunden for artiklen.

Studiet er finansieret af Det Strategiske- og frie forskningsråd samt Lundbeck fonden.