24. juni 2015

Nyt pilot plant anlæg til fremstilling af vegetabilske fødevareingredienser

ressourceudnyttelse

Et nyt pilot plant anlæg på Københavns Universitet er blevet udvidet med en spraytørrer, så hele kæden fra råmateriale til tørrede foder- eller fødevareingredienser kan udvikles i en kontinuert procesbehandling, som efterfølgende kan skaleres til industriel produktion. Industrielle restprodukter og sidestrømme fra foder- og fødevareproduktion kan omdannes til innovative produkter – både til ingrediens- og non-food formål. Muligheden for at afprøve og justere ideerne i pilot-skala før investeringer i industriskala øger både succesraten og agiliteten hos industripartnerne, og bedre ressourceudnyttelse og bæredygtighed er velkomne sidegevinster.

Det nye pilot plant anlæg står på Københavns Universitets Frederiksberg Campus.

Pilot plant anlæggets formål er at give mulighed for at teste mulige design af procesbehandling til efterfølgende opskalering til industriel produktion. Anlægget befinder sig på Institut for Fødevarevidenskab (FOOD) på Københavns Universitets Frederiksberg Campus, og består af enhedsoperationer, som typisk anvendes i industriel skala til fremstilling af fødevareingredienser. Med udgangspunkt i et industribehov er anlægget blevet etableret og delvist finansieret af især Agrokorn A/S og TripleA A/S på baggrund af deres visioner om at udnytte danskproducerede afgrøder som raps og bælgplanter til fødevareingredienser af høj kvalitet. Med en vandig og samtidig miljøvenlig procesbehandling bevares de naturlige funktionaliteter i fødevareingredienserne og samtidig imødekommes et stigende forbrugerfokus på bæredygtig fødevareproduktion.

Spraytørreren. Foto: Lene Hundborg Koss

”Globalt set har vi behov for en fødevareproduktion, der både tilgodeser et stigende befolkningstal og miljøet. Samtidig må vi også tilgodese, at nye processer skal være økonomisk bæredygtige for at vinde indpas i industriel skala. Populært sagt betales et øget hensyn til miljøet gennem en omlægning af produktionen, som giver produkter af højere kvalitet og dermed højere salgsværdi", siger lektor, Jens Christian Sørensen, sektion for Biokemi og Bioprocessering.

Procesudvikling og eksportpotentiale

Netop muligheden for at lave en realistisk afprøvning i pilotskala kan danne grundlag for nye markedsmuligheder og salgsaftaler – også  i forhold til eksportmarkeder, når nye og eksisterende kunder kan få de nye produkter mellem hænderne og både se og smage på dem.

"Særligt små og mellemstore virksomheder uden store forsknings- og udviklingsafdelinger kan have behov for at indgå samarbejde om procesudvikling og demonstration af potentialerne i nye eller justerede procesbehandlinger. Det kræver ofte, at der kan fremstilles en mindre mængde produkt, typisk 1-5 kg, til afprøvning af funktionalitet og anvendelighed i potentielle aftageres produktionssystemer. Samtidig skal der være et beregningsgrundlag for vurdering af massebalancer, vand- og energiforbrug, før investorer typisk er klar til at tage skridtet til nye investeringer i udstyr eller omlægning af processer," siger leder af pilot plant anlægget, lektor Keld Ejdrup Markedal.

Samarbejder løfter både erhvervsliv og forskning

Det er forskningsgruppens erfaring, at ønsket om at udnytte potentialerne for samarbejde mellem industri og universitet både kan være behovsdrevet og innovationsdrevet. På innovationssiden kan den helt store, miljømæssige og økonomiske gevinst måske opnås ved at ændre råvaren – f.eks. ved at opgradere frø fra afgrøder, som befinder sig i den lave ende af værdikæden og traditionelt bruges til foder, til nye fødevareingredienser af høj kvalitet. Den indledende kontakt med industri, som er interesseret i pilotanlægs-faciliteterne tager dog som regel udgangspunkt i konkrete problemstillinger i industrien. Virksomhedernes driftschefer ved som udgangspunkt ofte, hvor problemerne i en produktion ligger – eller hvilke sidestrømme, der ikke skaber nok værdi eller direkte udgør en udgift. Løsningen ligger derimod ikke altid tæt koblet med problembarnet, men kan nemt ligge et tidligere sted i produktionen – og forskerne kan bidrage med ny viden og alternative løsningsforslag. Men det kræver tillid fra virksomhederne at indgå i en samarbejdsrelation med universitetsforskere, for dialogen og identifikationen af problemets kerne kan være udfordrende for alle parter.

”Vi bruger pilotanlægget til at vise, at vores laboratorieundersøgelser kan skaleres til pilotanlæg, og når man har den pilot plant størrelse, der er tale om her, kan industrierne også gå ind og vurdere om en idé, der fungerer på laboratorie-niveau, kan blive til en industriel produktion,” siger Jens Christian Sørensen.

Lektor Jens Christian Sørensen fra Institut for Fødevarevidenskab. Foto: Lene Hundborg Koss

Ønsket om øget værdi – for virksomhed og samfund – deles af alle, men mens virksomhederne måske fokuserer mest på resultater på bundlinjen, har forskerne behov for også at opfylde deres forskningsforpligtelse, så fælles projekter skal indeholde en vis grad af nyhedsværdi.

"En succesfuld teknologioverførsel med innovationshøjde giver os også mulighed for at lave videnskabelige bidrag, som viser relevansen af vores laboratorieforsøg og dermed bidrager til nyhedsværdi. Vores videnskabelige produktion og forskningsmæssige grundlag er en forudsætning for både at være en attraktiv samarbejdspartner for industrien og vores mulighed for fortsat at opnå finansiering til vores forsknings- og udviklingsaktiviteter,” siger Jens Christian Sørensen.