5. februar 2021

Forskere vil nedbringe dødeligheden blandt meget for tidligt fødte spædbørn

Tarmvirom

De meget for tidligt fødte spædbørn, som vejer under 1500 gram ved fødslen, har en stærkt forøget risiko for den alvorlige tarmsygdom nekrotiserende enterokolitis (NEC). Det vil forskere fra Københavns Universitet samt Rigshospitalet gerne forebygge via et nyt forskningsprojekt PrePhage.

Virus og bakterier adskilles ved slyngning i fækalielaboratoriet på KU FOOD
Virus cocktail slynges i fækalielaboratoriet på KU FOOD. Foto: KU FOOD

Cirka 1 % af alle spædbørn fødes meget for tidligt; dvs. før udgangen af den 32. svangerskabsuge, hvilket er forbundet med stor risiko for sygdom. På grund af børnenes umodne mave-tarmkanal, omfattende brug af antibiotika, spiseproblemer m.m.  halter udviklingen af tarmen og tarmmikrobiomet typisk efter, og børnene har bl.a. en øget risiko for at udvikle nekrotiserende enterokolitis (NEC). Sygdommen forekommer hos 6-7 % af spædbørn, som ved fødslen vejer under 1500 gram, og dødeligheden er omkring 30 %.

”NEC er en frygtelig sygdom, der slår mange spædbørn ihjel hvert år. Og de, der overlever sygdommen, ender ofte med at få dele af tarmen fjernet, hvilket giver livslange komplikationer. I griseforsøg har vi vist, at vi kan reducere forekomsten af NEC helt enormt ved at overføre såkaldt fækalt virom fra grise født til termin til grise født for tidligt. Målet med projektet er at bane vejen for, at en tilsvarende behandling kan bruges hos mennesker,” siger leder af forskningen, professor MSO Dennis Sandris Nielsen fra Institut for FødevarevidenskabKøbenhavns Universitet (KU FOOD).

Forskning på meget for tidligt fødte grise udført i et samarbejde mellem Professor Thomas Thymann, postdoc Anders Brunse og Dennis Sandris Nielsen har allerede vist, at fækal transplantation af tarmbakterier fra sunde, digende smågrise, reducerer risikoen for NEC signifikant, men resultatet er donorafhængigt og indebærer fx en risiko for overførsel af tarmbakterier til blod og organer. Som et potentielt mere sikkert alternativ testede forskerne derfor også et fækalt filtrat, hvor bakterierne var sorteret fra, så hovedindholdet i stedet var virus og heraf størstedelen såkaldte bakteriofager. Denne behandling kaldes FVT – ”fecal virome transfer” eller på dansk ”fækal viromoverførsel”. Bakteriofager er virus, der målrettet angriber bakterier i smågrisenes mave-tarmkanal, og hypotesen var derfor, at smågrisenes risiko for NEC ville falde.

Få flere nyheder om fødevareforskning og -uddannelse ved at tilmelde dig KU FOOD's nyhedsbrev, som udkommer 4 gange om året

Behandling med virus gav færre bivirkninger

Det viste sig, at FVT-behandlingen var bedst til at forebygge NEC, hvis smågrisene fik transplantationen oralt. Ved oral FVT udviklede ingen af grisene NEC, mens mere end 50 % af grisene i kontrolgruppen udviklede NEC. Fækal viromoverførsel viste sig dermed som en potentielt lovende forebyggende behandling til meget for tidligt fødte spædbørn, men der mangler stadig en lang række forsøg, før behandlingen kan testes på mennesker.

Målet med forskningsprojektet PrePhage er på denne baggrund at udvikle en bakteriofag-baseret forebyggende behandling, der forbedrer tarmmodning og forhindrer NEC-udvikling hos meget for tidligt fødte spædbørn. For at nå dette mål vil forskerne i første omgang undersøge bl.a. sikkerheden og effektiviteten af behandlingen i en pattegris-baseret model af meget for tidligt fødte spædbørn. De vil også udvikle et omfattende donorscreeningsprogram blandt sunde og raske spædbørn, der er født til termin, og i sidste ende udføre et fase 1 klinisk forsøg på Rigshospitalet.

Hvis det lykkes, vil PrePhage føre til udvikling af et nyt forebyggende værktøj til at minimere risikoen for NEC i den meget sårbare gruppe af meget for tidligt fødte spædbørn.

Emner