Engang lærte mejeriingeniøren om hestens røgt og pleje

Af: Mejeriingeniør J.M. Buch Kristensen

Det holdt hårdt at få oprettet et mejeribrugsstudium ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Efter pres fra De danske Mejeriforeningers Fællesrepræsentation (Mejeriforeningen), lykkedes det endeligt at få oprettet et selvstændigt knapt 3-årigt mejeribrugskandidat-uddannelse ved Landbohøjskolen med start den 1. september 1921. Optagelseskriteriet var en uddannelse som mejerist og en mejeriskoleuddannelse.

Rødder i landbrugsstudiet

De nye mejeribrugsstuderende skulle lære en hel del landbrugsfag, bl.a. hestens- og kvægets avl og pleje, geologi, zoologi, botanik, landbrugs-driftslære og –bogholderi. I de første år af studiets levetid var de studerende ikke tilfredse med mejeriundervisningen på Landbohøjskolen. Man mente, at der blev ofret alt for mange undervisningstimer på rene landbrugsfag, medens mejeribrugsfagene var stedbørn.

Der blev dog forsøgt rettet op på forholdene med ansættelsen af de første egentlige mejeriprofessorer, henholdsvis i 1922 af Søncke Knudsen i mejerikemi og mejeri-bakteriologi og i 1923 af N. Kjærgaard-Jensen i mejeri- og maskinlære. Det hjalp en del, men der var stadig i de første 35 år mange landbrugsfag på mejeribrugsstudiet. De mejeribrugsstuderende skulle fx indtil 1960 samle et omfattende herbarium og kende alle græsser udenad.

Mejeribrugsstudiets 1. del var helliget grundfag som fysik, matematik, mikrobiologi, uorganisk og organisk kemi, samfundsøkonomi, tegning og zoologi. 2. del drejede sig bl.a. om mejeribakteriologi, mejerikemi, dyrefysiologi, hygiejne, bogholderi og statistik. 3.del om mejerilære, maskinlære, bygningslære, datalogi, husdyrbrug, kvantitativ kemi, variationsstatistik og hygiejne.

I 1940 blev optagelseskriterierne ændret, så der nu krævedes en vis mængde matematik, dansk, engelsk og tysk.

Mejeriingeniørtitlen i retten

En vis utilfredshed med betegnelsen mejeribrugskandidat gjorde sig gældende. Man ønskede at blive tituleret mejeriingeniør. I 1944 ændrede man derfor vedtægterne i Foreningen af danske Mejeribrugskandidater og indførte i stedet betegnelsen mejeriingeniør. Foreningsregistret ville dog ikke godkende betegnelsen, og foreningen tabte en landsretssag derom. Formanden for Foreningen af danske Mejeribrugskandidater H.C. Jørgensen ville ikke bøje sig for afgørelsen. Han begyndte i 1949 officielt at betegne sig som mejeringeniør. Det medførte en stævning fra Dansk Ingeniørforening. Han blev dog senere fuldstændig frifundet ved Landsretten og senere i 1951 ved Højesteret. Hermed fik Dansk Mejeriingeniør Forenings medlemmer eneret og hævd på betegnelsen mejeriingeniør. Dansk Mejeriingeniør Forening anmodede i 1953 Landbohøjskolen om at ændre betegnelsen mejerikandidat til mejeriingeniør på eksamensbeviset, men først i 1964 hed titlen på eksamensbeviset mejeriingeniør.

Mere teknik i 60’erne

I 1960 blev studiet ændret igen. Studiet blev forlænget med et år til knap 4 år og en række landbrugsfag blev afskaffet. Nye mejerirelaterede fag kom til, således at mejeribrugsstudiet fik et mere teknisk præg. Ligeledes blev der indført, at de mejeribrugsstuderende skulle udarbejde en projektopgave.

I 1971 skete der igen en ændring af studiet. Optagelsesbetingelserne blev ændret til, at man nu skulle have studentereksamen eller tilsvarende uddannelse for at blive optaget på studiet. Kravet om en forudgående uddannelse som mejerist blev afskaffet og der blev indført en et-årig praktikordning.

Københavns Universitet tager over

Den 1. januar 2007 fusionerede Landbohøjskolen med Københavns Universitet (KU) og skiftede navn til LIFE- Det Biovidenskabelige Fakultet. Uddannelsen til mejeriingeniør fortsatte på KU og det gode stærke samarbejde mellem universitet og branche om mejeriingeniøruddannelsen fortsatte efter fusionen.

 Dette samarbejde og den meget tætte kontakt mellem universitet og mejeriindustrien er unikt for mejeriingeniøruddannelsen. Der er etableret et ”Mejerikontaktudvalg”, der skal sikre uddannelsens kvalitet og relevans for erhvervet. Desuden har branchen etableret ”Industrigruppen bag Mejeriingeniøruddannelsen”, som bl.a. rekrutterer studerende og oplyser de studerende om de mange jobmuligheder, der er for fremtidige mejeriingeniører.

Mejeriingeniører fik i starten af 1970’erne titlen cand.lact og den danske mejeriingeniør, men da uddannelsen blev omlagt i 1990’erne ændredes titlen til cand.tech.al med tillægstitlen mejeriingeniør eller MSc in Dairy Science & Technology. Kandidatuddannelsen foregår i dag på engelsk og tiltrækker 8-10 internationale studerende pr. år. Disse kommer fra hele verden og en del af disse får ansættelse i Danmark efter endt uddannelse.

Få flere nyheder om fødevareforskning og -uddannelse ved at tilmelde dig KU FOOD's nyhedsbrev, som udkommer 4 gange om året

Mejeriingeniøruddannelsens praktik

Helt fra den allerførste mejeriingeniøruddannelse startede på Landbohøjskolen i 1921, var det et adelsmærke, at den teoretiske uddannelse på KVL var baseret på et fundament af praktisk uddannelse.

Kravet for optagelse på mejeriingeniørstudiet var oprindeligt, at man var udlært som mejerist, havde gennemført en mejeriskoleuddannelse og (dermed) havde tre års praktisk erfaring. I 1940 blev praktikkravet forlænget til fire år samtidig med, at nogle grundfag blev en yderligere forudsætning for optaget på uddannelsen. Helt frem til 1971 var det en del af optagelsesbetingelserne, at man skulle have gennemført en faglig uddannelse som mejerist eller mejeritekniker.

Krav om studentereksamen

I 1971 indførtes kravet om studentereksamen eller tilsvarende uddannelse. Desuden blev kravet om en forudgående mejerifaglig uddannelse afskaffet. Det blev dog fastholdt at uddannelsen indeholder praktik med to varianter. Hvis man var mejerist eller mejeritekniker kunne man starte direkte på de fire års teoretiske uddannelse på KVL og få ”praktikmerit” for sin mejerifaglige uddannelse. Ansøgere uden denne baggrund startede uddannelsen med et et-årigt forløb bestående af to ophold på mejeriskole/Dalum og 10 måneders praktik på to forskellige mejerier. I løbet af 1970 faldt antallet af studerende med den mejerifaglige baggrund og den et-årige praktik blev den dominerende. Omlægningen til den et-årige praktikmodel indbefattede også at Mejeribrugets Arbejdsgiverforening lavede en aftale om at praktikken var lønnet. Denne ordning er fortsat gældende.

Med små justeringer kørte denne studieordning frem til starten af 1990’erne, dog med en forlængelse af de to mejeriskoleophold fra to til tre måneder, ligesom praktikken skulle rumme ophold på mejerier indenfor både konsum, smør og osteproduktion. Grundet den stigende specialisering på mejerierne betød dette i mange tilfælde, at de studerende var i praktik på tre forskellige mejerier.

Bachelor med praktik

I 1990’erne blev alle akademiske uddannelser ændret til at være tre-årige bacheloruddannelse (BSc) og to-årige kandidatuddannelser (MSc). Dette gjaldt også mejeriingeniøruddannelsen, som blev til en BSc i Fødevarer og Ernæring plus en overbygning i Fødevarevidenskab med specialiseringen ”Dairy Science & Technology”.  Praktikperioden blev i denne forbindelse reduceret til at omfatte et semester på bacheloruddannelsen, som blev forlænget til i alt at udgøre 3½ år. Her i 2021 er der stadig to ophold på mejeriskole – nu Kold College – og to ophold på mejerier. Det ene ophold skal være på et ostemejeri. Det andet ophold kan være i udlandet, på andre danske mejerier eller på andre relevante virksomheder. Sidstnævnte blev først godkendt som praktikpladser omkring 2015. Endeligt har det de seneste år været muligt både at tage praktikforløbet på både BSc og MSc forløbet.

Emner