Forskere vil forvandle rapsproteiner fra foder til fødevarer
I Danmark og resten af Europa ser man masser af gule rapsmarker, og det meste af rapsproteinet bliver brugt til dyrefoder. Det vil et nyt forskningsprojekt SEEDFOOD lave om på ved at skabe ny fundamental viden, så vi fremover kan udnytte proteinerne til fødevarer. Forskningsprojektet etableres med en bevilling fra Novo Nordisk Fondens Challenge Programme på 56 millioner kr. og ledes fra Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.
At skaffe proteiner nok ved en bæredygtig fødevareproduktion er en kæmpe udfordring frem mod 2050, hvor det globale befolkningstal forventes at være på 9,7 milliarder mennesker. De proteiner, vi i øjeblikket får fra animalske fødevarer, skaber en høj udledning af drivhusgasser, hvorfor vi er nødt til at spise mere plantebaseret. Rapsen er en af vores mest udbredte afgrøder, der dog i øjeblikket bidrager mest med proteiner til dyrefoder.
Læs mere om SEEDFOOD på projektets hjemmeside (engelsk)
”Der bliver dyrket meget raps i Nordeuropa, så der ligger et kæmpe uudnyttet potentiale i rapsproteiner, hvis vi kan løse nogle af de problemer, der gør, at de ikke bruges til fødevarer i dag,” siger professor ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet (KU FOOD), Marianne Nissen Lund, der leder SEEDFOOD.
Når man stort set ikke udnytter rapsproteinerne til fødevarer, skyldes det indholdet af stoffer, der begrænser udnyttelsen af næringsindholdet (antinutritionelle indholdsstoffer), uønsket smag samt mangel på funktionalitet i fødevarer (fx evnen til at danne ønskede strukturer i fødevarer).
”Mange planteproteiner har et lavt indhold af de essentielle aminosyrer, som vi mennesker har brug for, og som findes i animalske proteiner. Men indholdet af disse essentielle aminosyrer er ret højt i rapsen i forhold andre plantekilder, og det er også en af grundene til, at vi har valgt at undersøge, hvordan vi kan forarbejde rapsen, så den bliver egnet som sund og velsmagende næringskilde for mennesker,” siger Marianne Nissen Lund.
Få flere nyheder om fødevareforskning og -uddannelse ved at tilmelde dig KU FOOD's nyhedsbrev, som udkommer 4 gange om året
Skub på bæredygtigheden i fødevaresektoren
Tanken er, at den basale viden, der opnås i SEEDFOOD kan overføres og udnyttes af industrien, så vi kan øge udnyttelsen af rapsprotein i fødevarer.
”Forskningsideen bag SEEDFOOD er udviklet i tæt samarbejde mellem projektets partnere, der udover Københavns Universitet tæller DTU samt universitetet i Le Mans i Frankrig, og jeg er begejstret for muligheden for at lede en så fokuseret indsats, der kan rykke noget i forhold til den danske klimadagsorden,” siger Marianne Nissen Lund.
Forskningsbevillingen fra Novo Nordisk Fondens Challenge Programme 2021 - Proteins for Tomorrow's Food - er en af de største satsninger i Danmark, når det gælder grundlagsskabende fødevareforskning i proteiner.
Rapsproteinerne skal fungere i fødevarer
Formålet med SEEDFOOD er at få rapsproteinerne til at fungere i fødevarer, og forskerne vil arbejde med emnet hele vejen fra knusning af rapsfrøet til hvordan det kan forarbejdes, så det fungerer i maden, til hvordan proteinerne bliver opfattet, når vi spiser eller drikker dem, herunder fx smag og mundfølelse, samt at de har den rigtige næringsværdi. Opgaven er ikke at komme frem til specifikke produkter, men at tilvejebringe den basale kemiske og fysiske viden, der ligger til grund for, at vi kan udnytte rapsen optimalt i fødevaresammenhænge.
”I fødevareindustrien er man afhængig af, at de proteiner, man bruger fx har en god geleringsevne og emulgeringsevne. Det betyder, at de kan være med til at opbygge den tekstur – dvs. den mundfornemmelse – af maden, som vi godt kan lide. Hvis det ikke virker, er det svært at lave lækker mad,” siger Marianne Nissen Lund, der nævner yoghurt som et godt eksempel: ”En yoghurt skal være blød og cremet, for at vi kan lide den, og ikke fx grynet og klistret.”
Samtidig skal rapsen smage godt for at vi overhovedet vil overveje at spise eller drikke fødevarer, der indeholder rapsprotein.
Rapsen kan fx udnyttes til at lave proteinholdige drikke, som kan være gode alternativer til drikkeyoghurt og proteindrikke, der er i voldsom vækst på verdensmarkedet.
Ekstraktion af rapsolie skader proteinerne
I dag bliver rapsen fortrinsvis brugt til ekstraktion af rapsolie, mens restfraktionen er proteinet, der som sagt typisk bliver brugt til foder.
”Fokus er, at få olien ud i så god stand som muligt, og man benytter sig ofte af processer, hvor der indgår høje temperaturer. Det betyder, at proteinet bliver beskadiget,” siger Marianne Nissen Lund, der fortæller, at forskerne i SEEDFOOD vil udvikle langt mere skånsomme metoder, hvor proteinet ikke beskadiges.
Derudover vil forskerne isolere de to største rapsproteiner, napin og cruciferin, som de vil undersøge nærmere.
”De to proteiner har meget forskellige egenskaber og opfører sig derfor også meget forskelligt i fødevaresammenhænge. Det gør det svært at opnå en god funktionalitet, hvilket er årsagen til, at vi vil skille dem ad. Vi vil forarbejde dem ved skånsomme processer, bl.a. ved hjælp af enzymer for at forbedre den måde de opfører sig på i fødevarer,” siger Marianne Nissen Lund.
SEEDFOOD etableres i en periode på seks år med start den 1. januar 2022.
Læs også om SEEDFOOD på Novo Nordisk Fondens hjemmeside.
Emner
Relaterede nyheder
Kontakt
Professor ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet Marianne Nissen Lund, mnl@food.ku.dk
eller
Kommunikationsmedarbejder ved KU FOOD Lene Hundborg Koss, lene.h.koss@food.ku.dk
Fakta om SEEDFOOD
SEEDFOOD (Functional and palatable plant seed storage proteins for sustainable foods) har fået bevilget 56 millioner fra Novo Nordisk Fondens Challenge Programme 2021.
Projektperiode: 01.01.2022-31.12.2027.
Professor Marianne Nissen Lund fra Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet (KU FOOD) er projektleder sammen med tre medprojektledere:
Professor Alexander Kai Büll, DTU Bioengineering
Professor Taco Nicolai, Le Mans Université
Professor Lilia Ahrné, KU FOOD
Forskerne vil arbejde med følgende hovedtemaer:
- Skånsom og bæredygtig isolering af rapsproteiner.
- Skræddersyet modifikation af rapsproteinerne med henblik på at kontrollere proteinernes sensoriske egenskaber (herunder smag og mundfølelse) samt funktionalitet i fødevarer (dannelse af ønskede teksturer i fødevarer m.m.)
- Opnå forståelse af hvordan rapsproteinerne interagerer med andre fødevare- og spytkomponenter på det molekylære plan.
- At skabe ønsket funktionalitet, smag og struktur af rapsproteinerne, så de kan bruges til nye, bæredygtige og smagsfulde fødevarer med en god aminosyreprofil og en høj næringsværdi.
Fata om raps
Raps er Europas og Danmarks vigtigste olieplante og verdens tredjevigtigste. Den dyrkes i to kulturformer; vinterraps, der sås i august og blomstrer året efter i maj, og vårraps, som sås om foråret og blomstrer i slutningen af juni og begyndelsen af juli. I Danmark er vinterraps den mest udbredte pga. sit højere udbytte. I perioden 2013-14 var der årlig ca. 170.000 ha vinterraps og 1450 ha vårraps. Vårrapsfrø indeholder ca. 41 %, og vinterraps ca. 44 % olie. Hovedkomponenten i rapsolie er triglycerider med oliesyre som den dominerende fedtsyre, mens indholdet af mættede fedtsyrer er lavt. Proteinindholdet er 20-23 %, højest i vårraps. Ved forædling er frøenes indhold af glukosinolater og erucasyre, der gør dem uspiselige pga. smagen, reduceret til et så lavt niveau, at presse- og ekstraktionsrester er velegnede som proteinfoder til husdyr.
Kilde: Den Store Danske