Forsker i anoreksi-behandling via udskiftning af tarmbakterier

Fæces-transplantation – eller FMT – er en nyere behandling, der almindeligvis bruges til patienter med alvorlige tilbagevendende tarminfektioner. Men kan behandlingen også bruges, når anoreksipatienter forsøger at vende tilbage til en normal vægt og kost? Det undersøger et forskerhold på  Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet (KU FOOD) sammen med læger og forskere fra Forskningsenheden for Spiseforstyrrelser på Psykiatrisk Center Ballerup (PCB), Odense Universitets Hospital (OUH), Forskningsenhed for Psykiatri samt Hvidovre Hospital, Gastroenheden, medicinsk sektion (HvH), i et gennemførlighedsforsøg.

”Anoreksi er et syndrom, og den underliggende årsag er ikke altid så godt forklaret. I virkeligheden er der nok tale om flere forskellige sygdomme under en samlet paraply. Vi kan desværre ikke hjælpe alle, men vi håber at kunne hjælpe den del af patienterne, der fastholdes i sygdommen på grund af manglende signaler fra bakterier i tarmen til hjernen, som er ødelagt under sygdomsforløbet,” siger Associate Professor ved KU FOODKenneth Klingenberg Barfod, der er initiativtager og leder af forskningen.

Den manglende forbindelse mellem tarmbakterierne og hjernen kan bl.a. betyde, at patienterne frygter at spise, fordi de får ondt i maven. De lider typisk af forstoppelse og har i det hele taget forskellige symptomer, som forskerne antager hænger sammen med de ødelagte kommunikationslinjer.

”Det er ret realistisk, at vi med FMT-behandlingen kan afhjælpe en stor del af patienternes mave-tarm-problemer, som er forbundet med rigtig meget ubehag,” siger Kenneth Klingenberg Barfod.

Få flere nyheder om fødevareforskning og -uddannelse ved at tilmelde dig KU FOOD's nyhedsbrev

Der er både psykologiske og somatiske aspekter af anoreksi, men når patienterne er nået til det stadie, hvor forskerne forventer at kunne hjælpe, handler det konkret om den metaboliske del af sygdommen, hvor en del af kredsløbet er brudt sammen og skaber problemer på vejen mod helbredelse. Tarmtransplantationen, der sker ved, at patienten spiser 25 piller (se boks), skal hjælpe med at gendanne et sundt tarmmikrobiom, der kan afhjælpe tarmproblemerne. Op til 20 patienter deltager i gennemførlighedsforsøget, hvoraf de fleste forventes at have modtaget behandlingen i begyndelsen af 2024.

”Vi kender kun til to tilfælde fra forskningslitteraturen, hvor anoreksipatienter har modtaget én FMT-behandling, så med cirka 20 patienter er det rent faktisk noget, som rykker meget ved vores viden”, siger Kenneth Klingenberg Barfod.

Anorektikeres tarmbakterier har forandret sig

”Selv hvis det lykkes dem at vende tilbage til en normal kost og en normal vægt, har de stadig et økosystem i tarmen, der minder mere om en anorektikers end om tarmbakterierne hos raske personer med almindelige spisevaner,” siger Kenneth Klingenberg Barfod.

Selvom der har været forsket meget i tarm-mikrobiomet i en årrække, og forskernes viden stadigt bliver mere nuanceret, er det et komplekst område med mange ubesvarede spørgsmål.

”Vi ved f.eks. ikke særlig meget om, hvorfor nogle mennesker er gode til at smide et dårligt økosystem væk og reetablere et sundt tarmmikrobiom, mens det er sværere for andre,” siger Kenneth Klingenberg Barfod, der er biolog, men bruger sin viden i sundhedsforskningen. 

Når alle patienterne har gennemført behandlingen, går forskerne i gang med at behandle prøver og organisere data fra spørgeskemaundersøgelser. Resultaterne vil blive offentliggjort i løbet af foråret.

Teori om fem behandlinger

”På længere sigt håber vi, at fem behandlinger fra den samme donor er nok til at flytte patienternes tarmmikrobiom over i en ny stabil tilstand. Vi forestiller os dog, at der også vil være patienter, som langsomt vender tilbage til deres oprindelige problemstilling, men at det ret enkelt vil kunne afhjælpes ved en yderlig behandling,” siger Kenneth Klingenberg Barfod.

Man kan også forestille sig, at patienterne kan være deres egne donorer med tarmmikrobiota, som er gemt fra et tidspunkt, hvor deres egen bakteriesammensætning fungerede.

”Det kalder man auto-FMT, hvor risikoen for bivirkninger, som i forvejen ikke er særlig høj, daler. Derfor vil auto-FMT måske også kunne bruges til at behandle andre sygdomme end anoreksi, som er relaterede til tarmmikrobiomet,” siger Kenneth Klingenberg Barfod.

Efter gennemførligheds-forsøget med anorektikere, arbejder han på at lave et fase-2-forsøg, der endnu ikke er finansieret. Gennemførlighedsforsøget kan nemlig kun afdække om forsøget strukturelt lader sig gennemføre – ikke om behandlingen virker, da patienterne kun modtager en enkelt behandling, og der er ingen kontrolbehandling. Fase 2-forsøget skal omhandle flere patienter, som også skal have flere behandlinger.

”Når vi begynder at forstå mere om, hvordan tarmbakterierne påvirker vores appetit samt nedbrydningen af kosten, er det en viden, der måske også kan bruges i forhold til andre ernæringsmæssige udfordringer. Anoreksi befinder sig jo i den ene ende af et spektrum, hvor voldsom fedme ligger i den anden,” siger Kenneth Klingenberg Barfod.