FOODHAY - samarbejde om fremtidens fødevarer

Af Heidi Kornholt – DTU, Lene Hundborg Koss – Københavns Universitet, Anne Louise Dannesboe Nielsen – Teknologisk Institut, Lise Bundgaard – Aarhus Universitet

Denne originale udgave af nærværende artikel er bragt i Plus Proces nr. 3 2022.

Med en bevilling på 51,5 millioner kroner fra Uddannelses- og Forskningsministeriet er laboratoriecentret ”Open Innovation Food & Health Laboratory – FOODHAY” i fuld gang med at skabe ny viden til udviklingen af fremtidens, bæredygtige fødevarer. Bag FOODHAY står forskningsinstitutionerne Aarhus Universitet, Teknologisk Institut, Københavns Universitet og DTU. Arla er strategisk partner - og både Food & Bio Cluster Denmark og Dansk Industri bidrager aktivt som repræsentanter for de danske fødevarevirksomheder.

Se også pressemeddelelse om FOODHAY

De fire forskningsinstitutioner og Arla har matchet bevillingen, så de samlede investeringer i forskningsinfrastruktur ligger på cirka 103 mio. kr. Siden FOODHAY så dagens lys ved udgangen af 2019 er omkring 80 nye stykker forskningsudstyr indkøbt, som er fordelt på forskningsinstitutionernes laboratorier – og mere er på vej.

-Adgang til den nyeste forskningsinfrastruktur er afgørende for at kunne levere forskning med banebrydende resultater. Danmark har en førerposition inden for fødevarer, og den hviler på et tæt forsknings- og erhvervssamarbejde, hvor ny viden fører til ny innovation og nye produkter, siger Michelle Williams, der er leder af Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet og står i spidsen for konsortiet.

-Med FOODHAY styrker vi forskningsinfrastrukturen på tværs af landet ved at samarbejde og koordinere vores indsats, fortsætter hun.

Bred opbakning fra fødevareerhvervet

Målet med FOODHAY er at skabe ny viden til brug i fødevareindustrien og til talentudvikling af både studerende, forskere og medarbejdere i fødevarevirksomheder. FOODHAY inviterer derfor virksomheder til at samarbejde om udvikling af fremtidens sunde, sikre, velsmagende og bæredygtige fødevarer – og foreløbig er samarbejder etableret med mere end 90 danske og internationale virksomheder.

-Virksomhederne skal gribe chancen for at arbejde sammen med universiteterne og andre vidensinstitutioner. Det giver adgang til specialiseret viden og udstyr, som ikke ellers ville være inden for rækkevidde. Med FOODHAY har vi fået en platform af høj klasse, som jeg forventer vil bidrage til yderligere at løfte og intensivere samarbejdet om alle de temaer, hvor vi i branchen har brug for ny viden; ikke mindst når vi skal have udviklet fremtidens fødevarer. Jeg glæder mig til at følge resultaterne, siger branchedirektør Leif Nielsen fra DI Fødevarer.

-I et lille, men dygtigt, fødevareland, er det oplagt at investere i avanceret udstyr på denne måde, hvor flest muligt kan få gavn af udstyret og bærer omkostningerne i fællesskab, supplerer Peter Langborg Wejse, head of University Collaboration, Arla Foods.

Også Food & Bio Cluster Denmark følger initiativet med stor interesse.

-For os er det vigtigt, at Danmark tilbyder de bedste rammer for nyskabende forskning inden for vores område. Lige så vigtigt er det, at det avancerede udstyr og den viden, der knytter sig til det, gøres så tilgængeligt som muligt for såvel små som store virksomheder, så det kan bidrage til at accelerere innovation og grøn omstilling i erhvervet. Det bidrager vi gerne til gennem Food & Bio Cluster Denmarks aktiviteter og netværk, siger Lars Horsholt Jensen, Chief Operating Officer, Food & Bio Cluster Denmark.

Sådan foregår samarbejder

Både fødevarevirksomheder, forskere og studerende i ind- og udland kan få adgang til forskningsinfrastrukturen i FOODHAY.

Samarbejdet sker som regel gennem fælles forskningsprojekter mellem virksomheder og de forskningsinstitutioner i FOODHAY, hvor forskningsudstyret er placeret. Størstedelen af udstyret er højt specialiseret, state-of-the-art udstyr, og brugen kræver ofte indgående viden om analysemetoder, fortolkning af data og drift af udstyret. Derfor giver det bedst mening at samarbejde med de eksperter, der har den nødvendige uddannelse til at bruge udstyret.

I enkelte tilfælde kan virksomheder også få direkte adgang til selv at bruge udstyr, som er enklere at betjene.

Der eksisterer tre niveauer for samarbejde med FOODHAY (Advanced, Excellence og Exploratory). Det kan man læse mere om på FOODHAYs website. På websitet findes også beskrivelser af det forskellige udstyr, og hvem man kan kontakte om eventuelt samarbejde.

Holistisk tilgang til fødevareforskning

Investeringerne i nyt forskningsudstyr vil sikre en bred tilgang i studiet af fødevarer for at skabe mest værdi for både fødevareerhvervet og samfundet. FOODHAY tilbyder således forskningssamarbejder inden for fire platforme, der fysisk fordeler sig over hele landet hos de fire forskningsinstitutioner:

• Biomarkør og screeningsplatform.

• Proteomisk og metabolomisk platform.

• Fødevarebiofysikplatform.

• Sensorik- og forbrugerplatform.

De kommende udgaver af Plus Proces vil zoome ind på hver platform og vise flere eksempler på udstyr, muligheder for virksomhedssamarbejde og resultater fra samarbejdsprojekter.

Samarbejde og forskning

Eksempler på samarbejder og forskning i FOODHAY-regi.

• Biosensorteknologi

På Aarhus Universitet er noget af det nye udstyr blevet brugt i samarbejde med andre forskningspartnere og virksomheden AmiNIC, som har udviklet en ny biosensorteknologi til vurdering af holdbarhed og friskhed af animalske fødevarer, herunder MAP-pakket hakket oksekød, vakuumpakkede bøffer, frisk havtaske og laksefileter.

-For at validere teknologiens potentiale til at blive et hurtigt, skånsomt og omkostningseffektivt værktøj til at vurdere friskhed, og dermed reducere madspild, har vi brugt udstyr fra FOODHAY i sensoriske metoder. Udstyret omfattede kameraudstyr til registrering af ændringer i fødevarens udseende under opbevaring samt konvertible borde til at udføre friskhedsvurdering under opbevaring under forskellige forhold og sensorisk profilering af udvalgte produkter med et trænet panel,” siger postdoc Niki Alexi fra Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet.

• ESR-udstyr

Ved hjælp af proteomanalyse og bioinformatik samarbejder DTU Fødevareinstituttet med bl.a. CP Kelco og KMC om at identificere peptider med funktionelle egenskaber, som er til stede i proteiner fra sidestrømme fra hhv. carrageenan- og kartoffelstivelsesproduktioner. Fokus er især på antioxidative og emulgerende peptider, som er produceret ved hjælp af enzymhydrolyse af proteinerne. ESR udstyr, finansieret via FOODHAY, er efterfølgende anvendt til at undersøge harskningsstabiliteten af disse emulsioner. Det har gjort det muligt at identificere, hvilke hydrolysater der resulterer i de mest harskningsstabile emulsioner, som samtidig er fysisk stabile.

-Emulgerende peptider fremstillet fra proteinrige sidestrømme fra kartofler og andre planter vil kunne erstatte animalske emulgatorer som f.eks. valleprotein ved fremstilling af emulsioner såsom dressinger og lignende. Det er en fordel, hvis de emulgerende peptider samtidig forbedrer harskningsstabiliteten af fødevareemulsionerne, siger professor og forskningsgruppeleder Charlotte Jacobsen fra DTU Fødevareinstituttet.

•  Sekventeringsinstrument

Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet (KU FOOD) har for en del af FOODHAY-bevillingen investeret i et DNA og RNA sekventeringsinstrument ”Gridion”. Dertil kommer en række andre instrumenter, bl.a. robotter, der gør prøvehåndteringen nemmere og hurtigere.

-Med de nye instrumenter kan vi i en større skala bedrive langt mere detaljeret frontlineforskning i mikrobiomer. Vi har brugt platformen i to år nu og har samarbejdet med flere store fødevarevirksomheder tillige med en række start-ups. Udstyret sætter os i stand til at studere hele bakterie-genomer og giver os en mere dybdegående viden om forskellige bakteriers egenskaber. Forskningen kan udføres på biologisk materiale, der indeholder DNA eller RNA, og emnerne spænder vidt, fra smag, over holdbarhed og tekstur i fødevarer, til sundhed og sygdom, der har sit udspring i vores tarmmikrobiom, siger lektor i mikrobiologi Lukasz Krych, der står for virksomhedssamarbejder, som involverer sekventeringslaboratoriet.

Emner