14. marts 2022

Professor: Nu skal vi helt stoppe miljø- og klimapåvirkninger i fødevareforsyningskæderne fra den mad vi spiser

klima

Universiteterne skal samarbejde med virksomhederne om at skabe cirkulære bioøkonomier der øger bæredygtigheden af fødevaresystemer ved at stoppe forureningen med næringsstoffer fra landbrug til vandmiljø samt stoppe madspild og affaldsgenerering i fødevaresystemet. Samtidigt skal vi udvikle mildt forarbejdede fødevarer af lokalt dyrkede råvarer, siger nyudnævnt professor i bæredygtige fødevarer på Københavns Universitet, Marianne Thomsen. Og så skal vi som forbrugere være parate til at tage godt imod mere bæredygtige produkter, selvom de bliver lidt dyrere.

Foto af Marianne Thomsen
Professor Marianne Thomsen. Foto: Lene Hundborg Koss

Marianne Thomsen tiltrådte som professor i bæredygtighedsvurdering, bæredygtig fødevareforarbejdning og -produktion ved Institut for FødevarevidenskabKøbenhavns Universitet (KU FOOD) per 1. januar 2022. Her vil hun forske og undervise i, hvordan vi kan gøre vores fødevaresystem meget mere bæredygtigt, og producere sunde fødevarer. Forskningen skal være med til at skabe fødevaresystemer, der bidrager til modvirkning af klimaforandringer, genskaber god miljøkvalitet, sunde økosystemer og naturressourcer.

Marianne Thomsen ser to hovedtendenser, der skal understøttes her og nu, hvis vi skal lykkes med at skabe et klimavenligt fødevaresystem: 

  1. Vi skal optimere den eksisterende fødevareproduktion, reducere madspild og anvende uudnyttede side- og reststrømme. Det forudsætter korte, lokale og cirkulære fødevarekæder, som forarbejder fødevarerne mere skånsomt og med mindre forbrug af energi. Lokale cirkulære fødevaresystemer kræver nye forretningsmodeller og samarbejder mellem virksomheder. Det kræver i nogle tilfælde også, at forbrugerne understøtter udviklingen ved at være villige til at betale mere for maden.
  2. Vi skal fremme skabelsen af en stor portefølje af bæredygtige, lokale og sunde fødevarer. Tang er et eksempel på en sund fødevare, der kan være med til at ændre ressourcestrømmen af næringsstoffer fra land til hav fra en lineær strøm, hvor de udledte næringsstoffer går tabt og skaber næringsforurening, til en cirkulær strøm, hvor dyrkning og høst af tang bidrager til at tilbageføre næringsstofferne til det bioøkonomiske system på land.

Marianne Thomsens forskning skal sikre løsninger, der kan transformere vores fødevaresystem, så det samlet set bidrager til at bevare vores naturressourcer, genoprette vand- og jordkvalitet og leverer klimaneutrale fødevarer.

Udfordringen ligger i, at ingen kan gøre det alene. Der skal en systemforandring til. Vi skal lære at efterligne og samarbejde med naturen. Løsningen er at skabe cirkulære fødevaresystemer, hvor én virksomheds side- eller reststrømme er input til en anden virksomhed, og hvor udvekslingen af ressourcer sker i overensstemmelse med naturen. Dette udfordrer i høj grad virksomhederne, da denne cirkularitet strider imod den enkelte virksomheds traditionelle forretningstankegang. Lykkes det, kan vi skabe stor økonomisk, miljømæssig og samfundsmæssig værdi,” siger Marianne Thomsen.

Få flere nyheder om fødevareforskning og -uddannelse ved at tilmelde dig KU FOOD's nyhedsbrev, som udkommer 4 gange om året

Flere arbejdspladser, dyrere fødevarer

Hun mener, at omdannelsen af fødevaresystemet også kræver nogle ændringer i vores adfærd som forbrugere.

”Vi skal vænne os til, at maden bliver dyrere. I mange år har vi lukreret på, at råvarerne dyrkes i lande, hvor lønningerne er meget lave. Det skaber både CO2-udledninger fra selve transporten, samt madspild forbundet med transport af råvarerne,” siger Marianne Thomsen.

Hun er overbevist om, at der vil blive skabt mange arbejdspladser i fødevareindustrien fremover i sammenhæng med cirkulære fødevaresystemer, bl.a. fordi vi skal benytte flere lokale råvarer og udnytte side- eller reststrømme i Danmark.

Udover at tage hensyn til CO2-udledningen, er der også en erkendelse af, at vi skal understøtte biodiversiteten, hvilket bl.a. bør afspejle sig ved, at vi producerer mere ekstensivt (link) og skaber plads til biodiversiteten. Men vi skal også genetablere større variation i de afgrøder vi dyrker i landbruget uden brug af pesticider og anden kemi, mener den nyudnævnte professor.

”Dette vil kræve innovation i fødevareindustrien, som fremover måske skal kunne håndtere variable afgrøder,” siger Marianne Thomsen.

Glæder sig til at undervise

En af de ting Marianne Thomsen glæder sig til, er at udvikle kurset Sustainable Innovation in Food Science, som hun er ansvarlig for.

”Det er et obligatorisk kursus for studerende på kandidatuddannelsen Food Science and Technology, der handler om forretningsmodeller, intellektuelle rettigheder og bæredygtighed. Grundpillen er, at de studerende arbejder med en case om bæredygtig innovation gennem hele kurset. Vi skal skabe en masse kreativitet og lyst til at skabe eller indgå i virksomheder, som kan blive en del af lokale, cirkulære fødevaresystemer, og reducere presset på vores primære ressourcer. Det kan fx handle om virksomheder, der producerer nye ingredienser og fødevaretyper fra sidestrømme, eller benytter sig af milde forarbejdningsmetoder,” siger Marianne Thomsen.

Læs om et udvalg af de forskningsprojektet Marianne Thomsen deltager i:

ClimateFeed

Nordiske tangarter kan være vejen til at skabe foder, der reducerer dannelsen af metan i køernes maver, og kan potentielt være med til at mindske klimaaftrykket betragteligt. I projektet udvikles metoder til at dyrke, høste og processere tangen til tørret pulver eller piller, som landmanden nemt kan tilsætte foderet. Målet er at skabe et produkt med et stabilt indhold af aktive komponenter med kendt metan-reducerede effekt.  

Projektet koordineres af DTI og udføres i samarbejde med Aarhus Universitet, Vilofoss, DLG, Ocean Rainforest, Dansk Tang, DryingMate, Naturmælk, SEGES og Waikato Universitet. 

SeaSus-Protein // Bioraffineret tang - bæredygtig proteinkilde til funktionelle fødevarer

Formålet med SeaSus-protein er at udvikle funktionelle proteinprodukter fra dansk tang ved bioraffinering af proteinprodukter fra fire nordiske tangarter. Projektet vil klarlægge hvilke tangarter og bioraffineringsmetoder, der er mest optimale med hensyn til højt proteinudbytte, kvalitet, smag, fødevarefunktionelle egenskaber og fordøjelighed. I projektet vil vi udvikle og demonstrere habitatrestaurerende, skånsom høst af søsalat i stor skala (10-20 tons om dagen).

Projektet koordineres af Aarhus Universitet og udføres i samarbejde med en række industripartnere: Nordisk Tang ApS, Danish Marine Protein A/S, HedeDanmark og VSP A/S

ValueFarm

Valuefarm er et EU-støttet Eurostar-projekt, som omhandler udvikling af kontrolleret, landbaseret produktion af søsalat af høj kvalitet. Konceptet bygger på en helårlig, sikker leverance af søsalat til et voksende marked med en plug-and-play modulteknologi, som kan kobles til vandige sidestrømme fra anden fødevareproduktion.

Projektet koordineres af PureAlgae og udføres i samarbejde med Aarhus Universitet samt Metal Production (LT). 

SeaWheat

SeaWheat (Innovation and sustainability to improve food security in the EU) er et europæisk netværk bestående af 96 forskere samt repræsentanter fra virksomheder i 26 lande. Projektets formål er at udnytte potentialet af tang i Europa. Med udgangspunkt i succeserne fra tidligere EU- og paneuropæiske projekter vurderes den grønne algeart søsalat som en egnet kandidat og modelorganisme i udviklingen af Europæisk havbrug.

Netværket anvender tværfaglige tilgange til bæredygtig udnyttelse af søsalaten og forventes at føre til skabelsen af erhvervs- og jobmuligheder i de maritime og kystnære økonomier samt have en betydelig indvirkning på samfundets velfærd.

Algae and Climate

Projektet udforsker, hvordan produktion og forbrug af flere alger kan udgøre et væsentligt bidrag til vores klimamål. Vi undersøger det ernæringsmæssige udbytte ved produktion af udvalgte mikro- og makroalger dyrket i havet og via landbaserede produktionssystemer. Vi estimerer produktionsomkostningerne og undgåede emissioner, og tallene sammenlignes med landbaserede afgrøder med lignende ernæringsmæssige egenskaber, fx soja.

Projektet er koordineret af Acteon og udføres i et samarbejde mellem KU-FOOD, AU-CBIO og TNO.

MASSPROVIT

Projektet handler om brug af mikroalgen Nannochloropsis oceanica til at producere proteiner, D3 vitamin, som ellers kun findes i animalske produkter, samt omega-3 fedtsyrer, som vi ellers primært får fra fisk. Projektet vil levere et ”proof of concept” for produktion af en proteinrig mikroalgebiomasse med lavt klimaaftryk, som kan erstatte dansk import af emissionsintensive proteiner.

Projektet er et samarbejde imellem DTU-Food og KU FOOD.

DaKo-blueBIO - Dansk-Koreansk Blue Biocluster Alliance

Projektets mål er at etablere et samarbejde mellem Korea og Danmark for at accelerere forskning og udvikling inden for marine-bioressourcer, med særlig vægt på tang. Projektet vil fremme nye teknologier koblet til eksisterende tangdyrkningsteknologi.

Projekt er koordineret af Innovation centre Denmark (Seoul) med deltagelse fra Ghent University - Global Campus, Aarhus og Københavns Universitet.

PlantPro

Projektet undersøger, hvordan Danmark kan styrke omstillingen til en mere plantebaseret kost, mindre madspild og grøn fødevareinnovation, som understøtter bæredygtig udvikling. Projektet vil levere et katalog over markeds- og forbrugerindsigt og anbefalinger til politik- og markeds-handlinger, herunder den forventede effekt i forhold til forbrugeradfærdsændring.

Projektet er et samarbejde mellem MAPP Centret ved Institut for Ledelse ved Aarhus Universitet, Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet, Copenhagen Business School, Plantebranchen, Dansk Vegetarisk Forening, Tænketank OneThird, Simple Feast, Beyond Coffee, Circular Food Technology, Møllerup Brands, Food Innovation House, Orkla, Naturli’, Planteslagterne, Upfield, Everything, Rema1000 og Fair Trees.

FoodRUs

Projektet søger at skabe robuste fødevaresystemer i Europa gennem cirkulære løsninger, der forhindrer madspild og affald. Marianne Thomsen leder en arbejdspakke om systemiske bæredygtighedsanalyser som adresserer teknologisk såvel som ”societal readiness level” i overgangen til en mere plantebaseret kost. Målet er at udvikle et multikriterie analyseredskab som kan kvantificere den næringsværdi såvel som miljømæssig bæredygtighed af den mad vi vælger at spise.

Projektet koordineres af Deusto Universitet med deltagelse fra 30 partnere.