I dette kapitel sættes fokus på lederens muligheder for at gå i dialog med lederkolleger og medarbejdere på et plan, hvor mening og værdiskaben-de processer er i centrum. De centrale grunddimensioner for denne form for coachende dialog ligger i et fokus på værdier, i muligheder for meningsskabelse og i det narrativ-samskabende perspektiv.
Det er i stigende grad nødvendigt for ledere at kunne fungere dialog-orienteret, og tredjegenerationscoaching kan bruges som inspiration i dette arbejde, ligesom det kan være et nyttigt redskab i udviklingen af den relationsskabte organisation (jf. Helth i denne bog).
I erkendelse af, at lederen meget vanskeligt kan fungere som coach i rendyrket form, vil kapitlet diskutere de særlige udfordringer, der ligger i at være leder og coach på én gang. Som fundament til forståelse af coaching og lederskab tages udgangspunkt i en beskrivelse af coachingens tre ‘generationer’ eller tilgange, som hver især kredser om forskellige grundperspektiver. Den første generation af coaching er fx særligt opta-get af de konkrete mål, som coachee’en – fremover kaldet dialogpartner - ønsker at opfylde. Der fremhæves den særlige mulighed, der åbner sig for ledere i den tredje generation af coaching, som forfatteren har udvik-let (Stelter 2012, 2016), og som også udfolder sig i protreptiske samtaler (Kirkeby m.fl. 2008; Kirkeby 2016), en særlig form for tredjegenerationscoaching, hvor der sættes særligt fokus på værdirefleksion.