Godt nyt for klimaet: Hestebønner kan erstatte soja i fremtiden

Tofu, sojamælk og plantefars. Flere og flere danskere vælger at supplere eller helt erstatte deres animalske proteiner fra kød med protein fra planter, blandt andet fordi de ønsker at passe på klimaet.

Ofte bruger vi protein fra sojabønner, når vi eksperimenterer med vegetariske retter i køkkenet, men ny forskning fra Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet viser, at en anden afgrøde, nemlig ’hestebønnen’ (favabønner), er en rigtig god alternativ kilde til protein. Derudover er hestebønner langt bedre for miljøet:

”Mange forbrugere skriger på alternativer til soja, der belaster miljøet hårdt. Derfor har vi fundet en metode til at forarbejde hestebønnen, så vi kan producere et koncentreret proteinpulver. Fordelen ved hestebønnerne er også, at de kan dyrkes lokalt i Danmark. Det er godt nyt for klimaet,” siger Iben Lykke Petersen, adjunkt på Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet og en af forskerne bag det nye studie, der er udgivet i tidsskriftet Foods.

Markant bedre for klimaet

Hestebønnerne er meget bedre for klimaet, fordi de kan dyrkes lokalt i modsætning til sojaplanten, der primært dyrkes i USA og Sydamerika og derefter importeres til Danmark.

Flere landbrug i Brasilien og Paraguay rydder derudover store skovområder for at få plads til sojamarker, og det har store negative konsekvenser for dyreliv, biodiversitet og udledning af  CO₂.

”En anden væsentlig faktor er, at i modsætning til hestebønner, er meget soja genmodificeret, så det kan tåle Roundup. Og her er mange forbrugere kritiske over for, hvad det har af konsekvenser for miljøet,” lyder det fra Iben Lykke Petersen.

Ny metode gør pulver fra hestebønnen sprængfuld af proteiner

For at finde et alternativ til den miljøbelastende sojaplante, testede forskerne bag studiet forskellige afgrøder i forhold til, hvilke, der havde det største potentiale som proteinpulver i fødevarer og samtidig kunne dyrkes lokalt. Og her overhalede hestebønner både linser, amarant, boghvede og quinoa. Ved hjælp af en helt særlig metode kaldet ’vådfraktionering’ er det lykkedes forskerne at koncentrere proteinet fra hestebønner og fjerne de stoffer, der hæmmer fordøjelsen af proteinerne. Derved sikres en bedre optagelse af næringen fra hestebønneproteinet, når vi spiser det.

”Vådfraktionering foregår ved, at vi maler bønnerne til mel, tilsætter vand og blender det hele sammen til en suppe. Derefter kan vi lettere sortere de stoffer med mindre gode egenskaber fra, så vi får et optimalt produkt," forklarer Iben Lykke Petersen og tilføjer:

”Vores resultater viser, at vi gennem den her metode øger protein-indholdet markant. Derudover kan vi i vores tests se, at vi har næsten lige så let ved at fordøje proteinet, som når vi nedbryder protein fra animalske produkter, som kød og æg,” siger hun.

Kan konkurrere på farve, smag og konsistens

Èn ting er indholdet og den ernæringsmæssige kvalitet af protein. Noget andet er smagen! Men også her kan hestebønnen konkurrere med soja og andre alternative proteinkilder. Når hestebønnen behandles på den rette måde, beholder proteinerne nemlig den helt rette naturligt lyse farve, samt en neutral smag og god konsistens, lyder det fra Iben Lykke Petersen:

”Producenterne på markedet vil helst have et produkt, der er smagsløst, har en neutral farve og en fast konsistens. Og dét har hestebønnerne til forskel fra eksempelvis ærter, som ofte har en meget bitter eftersmag,” slutter hun.

Hestebønnerne dyrkes primært i Mellemøsten, Kina og Etiopien, men kan allerede købes i danske supermarkeder og helsekostforretninger nu.

Emner