Mikroalger kan blive din klimavenlige livret

Nærværende artikel er en del af en serie om den forskning, der udføres af ph.d.-studerende på Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet, KU FOOD. Forskningen bidrager til at udvide vores forståelse af maden og understøtter fødevaresystemet med henblik på at levere sunde, velsmagende og bæredygtige fødevarer til forbrugerne.

Hvad går MASSPROVIT ud på?

Projektet tager udgangspunkt i den marine mikroalge ”Nannochloropsis oceanica”, som man på DTU har påvist er i stand til at syntetisere vitamin D3, som mennesker ofte er i underskud af på globalt plan. Herudover indeholder algen store mængder flerumættede fedtsyrer og protein. Alle disse indholdsstoffer er vigtige for vores sundhed, men det kan være svært at få tilstrækkeligt af dem i en plantebaseret kost.

I MASSPROVIT arbejder vi på at forædle algen, så den kan blive anvendelig som en fødevare i industriel sammenhæng. Det omfatter følgende:

• Vi forædler med henblik på at opnå et højere udbytte og vækstrate, mindske den grønne farve, så smagen bliver mindre bitter og algebiomassen mere anvendelig som en fødevareingrediens.
• Vi har også fokus på at øge algens fordøjelighed. Mikroalger har en meget kompleks og hård cellevæg, hvorfor de som udgangspunkt er svært fordøjelige. Vi griber denne udfordring an på flere forskellige måder:
  • Dels forsøger vi at forædle algen, så den i sig selv får en mindre hård cellevæg. Forædlingsmetoden, der anvendes i projektet, er klassisk ”tilfældig mutagenese”, der er velkendt fra planteforædling og ikke er genmodificering.
  • Dels ser vi på down-stream processering – herunder mekanisk og enzymatisk behandling samt fermentering af algerne, hvilket muligvis både kan konservere den høstede algebiomasse samt øge fordøjeligheden. Måske kan det også forbedre smagen.

• Endelig arbejder vi på at tilpasse algen, så den kan dyrkes ud fra overskydende næringsstoffer i procesvand fra fødevareindustrien.

Hvad omfatter din del af projektet?

Min del af projektet omfatter primært forædlingen af algen, hvor vi har UV-bestrålet vildtypen og skabt et mutantbibliotek på over 280 stammer som screenes med hensyn til vækstrate og farve. Jeg undersøger samtidig, om mutationerne er stabile. Der er også flere punkter, hvor jeg arbejder sammen med en anden Ph.d.-studerende på DTU, så vi er i løbende kontakt med hinanden. Det er virkelig rart at have en anden studerende i projektet at sparre med. 

Hvad har inspireret dig til at gå ind i netop dette forskningsfelt?

Jeg har altid været interesseret i mikrobiologi og har også arbejdet med proteinoprensning, hvor jeg for ca. 15 år siden først begyndte at arbejde lidt med mikroalger, hvilket jeg hurtigt blev meget glad for.

Hvordan vil forskningen potentielt kunne påvirke fødevareindustrien eller forbrugervaner?

Håbet er, at vi kan bidrage med en mikroalge, der er tilpasset fødevarebrug både med hensyn til produktion, udseende, smag og fordøjelighed og samtidig med et klimaaftryk, der er mindre end for animalske produkter af samme ernæringsmæssige kvalitet.

Malene Fog Lihme Olsen er i gang med en ny algedyrkning, hvor mutanternes vækst og farve sammenlignes med vildtypen. Dyrkningen startes op i små fotobioreaktorer under sterile forhold. Video: Lene Hundborg Koss

Indeholder din forskning studier af madkultur? Hvis ja, hvilke indsigter eller kulturelle opdagelser har du gjort i forbindelse med din forskning?

Som Ph.d.-studerende skal man tage forskellige kurser, og fordi jeg interesserer mig for at bringe forskning, industri og forbrugere tættere på hinanden, valgte jeg i foråret at tage kurset ”Sensory Evaluation and Food Preferences” på KU FOOD. Her lærer man om, hvordan vi som forbrugere forholder os til fødevarer; hvad kan vi lide og hvad kan vi ikke lide, og hvordan dette håndteres forskningsmæssigt. Det var en spændende oplevelse, som gav mig et indblik i en helt anden slags forskning, end den jeg kender – men som er mindst lige så vigtig at forstå, hvis mikroalger en dag skal blive en almindelig fødevare, som vi som forbrugere har lyst til at spise.

Hvordan bidrager din forskning til en mere klimavenlig fødevareproduktion eller -forbrug?

Der er generelt stort fokus på bæredygtighed inden for forskning i mikroalger og MASSPROVIT-projektet er ingen undtagelse. Det er blandt andet mikroalgernes høje vækstrater, værdifulde indhold, effektive næringsstofudnyttelse og minimale arealforbrug, der giver dem et unikt potentiale som en fremtidig bæredygtig fødevarekilde. Der skal dog arbejdes en del for at realisere dette potentiale, og som nævnt går vi i MASSPROVIT ind i både genetik, dyrkning og processering af algerne for at reducere de økonomiske og miljømæssige omkostninger ved en fremtidig industriel produktion.

Få flere nyheder om fødevareforskning og -uddannelse ved at tilmelde dig KU FOOD's nyhedsbrev

Hvor befinder du dig i processen lige nu, og hvordan skrider det frem?

Jeg er halvvejs gennem mit Ph.d.-studium nu, og i MASSPROVIT-projektet har vi forædlet og udvalgt særligt interessante mutanter, som DTU har fået overdraget og nu skal til at dyrke i større skala med henblik på at eftervise vores resultater samt at bestemme sammensætningen af algebiomassen. På KU skal jeg i gang med at karakterisere de forædlede algestammer genetisk – hvordan er de anderledes end vildtypen? Og hvordan er fotosynteseapparatet påvirket? Denne del af arbejdet skal udføres i samarbejde med en forskningsgruppe i Padova, der har stor erfaring med netop det område. I løbet af det kommende år besøger jeg det italienske universitet som en del af min Ph.d.

Hvordan forløber en typisk hverdag for dig?

Jeg er måske en lidt usædvanlig Ph.d.-studerende, da jeg er 45 år og havde arbejdet som algebiolog i mange år, før jeg besluttede mig for at videreuddanne mig. Aldersforskellen mellem mig og de øvrige Ph.d.-studerende ser jeg ikke som et problem; jeg føler mig meget velkommen, og vi har det hyggeligt sammen og har meget glæde af hinanden både socialt og fagligt.

Jeg bor i Vordingborg – altså ca. 100 km fra Københavns Universitet. Den lange afstand former i høj grad min hverdag, da transporten tager næsten to timer hver vej. Derfor prøver jeg at samle mit skrivebordsarbejde til en ugentlig hjemmearbejdsdag, og jeg arbejder også i toget, hvor tiden – som DSB siger – er min egen.

Hvad håber du, der vil komme ud af dit arbejde?

Ny viden, der kan bidrage til, at mikroalger i fremtiden kan blive en udbredt, bæredygtig kvalitetsfødevare – også i Danmark.