Der er store klimabesparelser at hente ved at forebygge fødevaretab og madaffald i Europa

Madaffald

Nye beregninger viser, at de europæiske lande har et stort potentiale for at mindske trækket på de globale fødevareressourcer og dertil hørende drivhusgasudledninger. Forskere har estimeret besparelsen på udledningen af klimagasser, som kan opnås, hvis vi frem mod 2030 lykkedes med at halvere fødevaretab og madaffald fra de fødevarekæder, som forsyner fødevareforbruget i Europa.

Ny forskning viser, at det europæiske fødevareforbrug trækker unødigt meget på de globale ressourcer, hvorfor forskerne opfordrer til politisk handling. Mange af de fødevarer, der bliver spist i Europa, dyrkes i lande uden for Europa. Fødevaretabet – og senere i kæden madaffaldet (se boks om affaldsbegreber) - opstår langs fødevarekæden, fra råvaren bliver dyrket i Europa eller et andet sted i verden, til den mætter munde i Europa.

Affaldsbegreber

I international sammenhæng taler man ofte om fødevaretab i landbruget og fødevareindustrien (food loss), mens man i detailsektor, serviceindustri og husholdninger taler om madaffald (food waste).

Madspild er den delmængde af madaffaldet, der kunne være undgået (avoidable food waste).

”En halvering af Europas fødevaretab og madaffald vil sammen med en omfordeling af de globale fødevareressourcer kunne løse udfordringerne med fødevaremangel i verden,” siger forskningsleder og professor i bæredygtige fødevaresystemer ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet (KU FOOD) Marianne Thomsen.

Derfor bør der investeres i løsninger til reduktion af fødevaretab og madaffald på alle trin i fødevarekæden, mener Marianne Thomsen.

Figur 1. Især Vest- og Sydeuropa dominerer billedet når vi ser på de absolutte fodaftryksbesparelser, som vil kunne opnås fra en halvering af tab og spild af fødevarer (”absolutte” i modsætning til ”per indbygger” besparelser i fodaftryk, som vises på figur 2). GHG footprint = drivhusgasser, Blue Water Footprint = vandforbrug, Cropland = landbrugsarealer, Grassland = græsningsarealer og Energy = energiforbrug. Illustration Albert Osei-Owusu

Figur 2. Illustrationen viser, at der er forskel på, hvor meget de enkelte lande i Europa potentielt kan spare i fodaftryk per indbygger målt ved fem forskellige fodaftryksindikatorer: Drivhusgas-emissioner (GHG-footprint), vandforbrug (Blue Water Footprint), landbrugsarealer (Cropland), græsningsarealer (Grassland) og energiforbrug (Energy).: Albert Osei-Owusu

Gevinster ved at reducere fødevaretab og -affald

Forskernes scenarie-beregninger viser, hvad der vil ske, hvis vi nedsætter det fødevaretab og -affald, som Europas fødevareforbrug skaber både i og uden for Europa, så det bliver halvt så stort. Hvis man halverer fødevaretab og -affald i Europas fødevareforsyningskæder, svarer det til en besparelse på 8 % af de drivhusgasudledninger, som fødevareforbruget i Europa forårsager; og en tilknyttet besparelse på 6 % landbrugsarealer og 6 % græsningsarealer – samlet set svarende til 12 % landbrugsarealer, da græsningsarealerne bruges til husdyrhold. Hertil kommer en besparelse på 7 % af vandforbruget, og 14 % af energiforbruget, der går til at producere fødevarer til borgerne i Europa (se også boks med beregninger).

Beregningerne:

Beregningerne tager udgangspunkt i verdens fødevareproduktion og handel i 2018. Hvis vi lykkedes med at halvere det fødevaretab og -affald, som er forbundet med Europas forbrug af fødevarer, vil vi opnå følgende forbrugsbaserede fodaftryksbesparelser:

51 millioner ton CO2 ækvivalenter drivhusgasser (8 %)
106.446 km2 landbrugsjord (6 %)
55.523 km2 græsningsarealer (6 %)
4,6 milliarder m3 vand (7 %)
131 terawatt-timer (0,47 exajoule) energi (14 %)

Marianne Thomsen peger på måling og indberetning af fødevaretab og madaffald hos alle aktører langs fødevarekæden, som et vigtigt politisk instrument.

”Dette vil, evt. suppleret med yderligere tiltag, udgøre et stærkt incitament for virksomhederne og resten af samfundet til at investere tid og penge i ny teknologi og samarbejde om at forebygge fødevaretab og madaffald i lokale cirkulære fødevaresystemer,” siger hun.

Marianne Thomsen giver også nogle eksempler på, hvor man kan forebygge fødevaretab og madspild:

”Virksomhederne kan samarbejde om bæredygtig innovation i cirkulære symbioser, hvor de udnytter hinandens sidestrømme. Serviceindustrien kan f.eks. anvende ingredienser produceret fra overskud i engroshandlen (upcyclede fødevareingredienser). Den kan også mindske madspildet ved f.eks.at nudge brugerne til at tage mindre portioner ved at reducere tallerkenstørrelsen.”

Få flere nyheder om fødevareforskning og -uddannelse ved at tilmelde dig KU FOOD's nyhedsbrev

En ny vinkel på Europas fodaftryk

Nationale klimaopgørelser tager udgangspunkt i mængden af drivhusgasser, som de enkelte lande udleder fra den fødevareproduktion, som foregår inden for egne geografiske grænser. De nye beregninger gør brug af en forbrugsbaseret opgørelsesmetode. Den inkluderer klimaaftrykket fra lokalt producerede såvel som importerede fødevarer til Europa fra resten af verden, mens fødevarer, der er produceret i EU til eksport, er ekskluderet fra beregningerne. Forskerne har i scenarie-beregningerne antaget, at reduktionen i fødevaretab og madaffald sker ved forebyggelse, hvilket i teorien betyder, at Europa kan klare sig med et mindre forbrug af fødevarer og dermed et mindre træk på de globale fødevareressourcer.

”At opnå en 50 % reduktion af fødevaretab og madaffald forårsaget af Europas fødevareforbrug kræver politisk intervention, og også at interventionerne tilpasses nationale omstændigheder og specifikke regionale og lokale udfordringer,” siger Marianne Thomsen.

Beregningerne viser nemlig, at der er store regionale forskelle på, hvor det bedst kan betale sig at sætte ind, hvis vi skal nå i mål med en 50 % reduktion af det globale fødevaretab og madaffald. Vesteuropæerne kan spare mest, herunder især Frankrig, Tyskland, Belgien og Holland. Men også lande med et lavere bruttonationalprodukt, som f.eks. Grækenland, Kroatien, Bulgarien og Rumænien har potentiale til at forebygge fødevaretab- og affald. Landbruget er den sektor, hvor der samlet set er størst potentiale for at nedbringe klimaaftrykket, mens det største potentiale for at spare på energiforbruget i fødevarekæden findes i serviceindustrien, der omfatter kantiner, hotel- og restaurationsvirksomheder.

Den videnskabelige artikel:

Potential Energy and Environmental Footprint Savings from Reducing Food Loss and Waste in Europe: A Scenario-Based Multiregional Input–Output Analysis

Artiklen er publiceret i Environmental Science & Technology.

DOI: 10.1021/acs.est.3c00158

Forfattere:

Marianne Thomsen, professor i bæredygtighedsvurdering, bæredygtig fødevareforarbejdning og -produktion ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet (KU FOOD) (forskningsleder). Marianne Thomsen er også tilknyttet universitetets Green Solutions Center
Albert Kwame Osei-Owusu, postdoc ved Institut for Bæredygtighed og Planlægning, Aalborg Universitet.
Quentin D. Read, statistiker ved U.S. Department of Agriculture’s Agricultural Research Service (ARS)

Forskningen er medfinansieret af EU-projektet FOODRUS, som har til formål at skabe bæredygtige fødevaresystemer i Europa gennem cirkulære løsninger, der forebygger fødevaretab og madaffald.

Forskningsstudiet anvender multiregionale input-output modeller til at estimere besparelser i fodaftryk opnået ved at reducere fødevaretab og -affald i Europa med 50 %. Baseline for udregningerne er verdens fødevareproduktion og handel i 2018, præ COVID-19.