Gymnasieøvelser på KU FOOD

Har du nogen sinde tænkt på, hvordan teksturen af en yoghurt dannes? Og hvordan fornemmes produktet i mundhulen? Besøg KU FOOD og hør om yoghurt, fysisk kemi, produktionsprocesser og sensoriske metoder. I vil lære om processer for fremstilling af yoghurt, herunder også hvordan mælkens sammensætning, mælkesyrebakterier og varmebehandling/temperaturen påvirker konsistensen af en yoghurt. I vil også lære om sensoriske metoder, professionelle smagsdommere, og god sensorisk praksis.

Fermentering har været brugt i tusinder af år til at producere fødevarer som brød, surkål, øl, vin og eddike. Vi mennesker bruger fermentering til at omdanne råvarer til noget andet og skabe maden. Men meget tyder på, at samspillet mellem mennesket og fermenterede fødevarer også har formet os, og at vi mennesker genetisk er adapteret til at spise fermenterede fødevarer. Samtidig ved vi, at samspillet mellem mennesket og de mikroorganismer vi har i vores tarmsystem (”tarmmikrobiomet”) har stor betydning for vores sundhed. Ny forskning viser, at fermenterede fødevarer kan påvirke os og vores tarmsystem på en måde, der er større end summen af råvarer og de mikroorganismer, produktet indeholder. Klassen vil få et interaktivt foredrag, hvor I får lov at smage forskellige fermenterede fødevarer løbende. 

Sensorik er en videnskabelig målemetode, hvor man bruger sanserne til at bedømme/evaluere produkter. Det kan være fødevarer (som på KU FOOD), men man kan også evaluere cremer, elektronikprodukter og meget andet. For fødevarer vil man vurdere kvaliteten, der fx indbefatter udseende, duft, smag, og mundfornemmelse. Der findes både objektive og subjektive målemetoder.

På dette besøg hos KU FOOD vil I lære om hvad sensorik er, og hvornår man kan bruge det. I vil også lære om sensoriske begreber og metoder. Vi dykker mere grundigt ned i begreber som fx grundsmage, flavour, adaptation og anosmi. Vi skal udfordre vores sanser samt afprøve forskellige sensoriske metoder på kendte fødevarer. Der vil især være fokus på metoder, I kan tage med jer og anvende hjemme på skolen.

I vil også lære om hvad der skal til for at blive professionel smagsdommer, hvad der påvirker os som mennesker og hvad man skal tænke over, når man skal sætte et sensorisk forsøg op: forsøgsplanlægning samt god sensorisk praksis.

Besøget er en blanding af foredrag, summeøvelser og små smage-øvelser i et auditorium. Hvis der er mulighed for det, så kommer I også til at besøge vores sensoriske laboratorium.

Det er en fordel, hvis I selv kender til sanserne og deres funktion, inden I kommer på besøg hos os. 

Nyere forskning har afsløret, at din tarmflora har betydning for din psykiske og fysisk sundhed, og at du gennem en plantebaseret kost kan forbedre begge dele.

Tarmflora – umiddelbart to ord, man ikke skulle tro havde så meget med hinanden at gøre. De sidste ti år har banebrydende forskning dog afsløret, at hvis du har et blomstrende og diverst økosystem af mikroorganismer i tarmen, kan det have en meget positiv betydning for din psykiske og fysiske sundhed. 

Forskere har opdaget af sammenhænge mellem tarmflora og forskellige sygdomme. Det er fx blevet påvist, at flere psykiske lidelser afspejler sig i bestemte sammensætninger af tarmfloraen, det gælder både for skizofreni, depression, autisme og anoreksi. På samme måde er der også påvist sammenhænge tarmfloraen og mere fysiske sygdomme som type 2-diabetes, tarmkræft, overvægt og kronisk inflammatoriske tarmsygdomme og leddegigt.

Der forskes lige nu meget i at forstå, hvorvidt sammenhængene også kan føre til behandlinger af disse sygdomme. Der er dog bred enighed om, at den mest effektive måde at forbedre sin tarmflora er ved at følge de samme kostråd, som også er godt for klimaet. Det vil sige en overvejende plantebaseret kost med masser fuldkorn og kostfibre tilsat lyst og magert kød som kylling og fisk, men med minimalt indtag af rødt kød.

Dette gymnasiebesøg er et foredrag om det økosystem af mikroorganismer, vi har i tarmen. I vil høre om, hvad vi ved om tarmfloraen, hvad du kan gøre for at forbedre det, og hvad det betyde for din sundhed.

Der skal kun fire ingredienser til at brygge en øl. Alligevel er ølproduktion mindst lige så kompleks som raketvidenskab. Ølproduktion er en glimrende model for al fødevareproduktion. Det kræver nemlig mange forskellige faglige kundskaber som man får på bacheloren i fødevarer og ernæring. For eksempel kræver ølproduktion viden om kemi og biokemi (spiring af bygkorn, nedbrydelse af stivelse), mikrobiologi (gæring, aseptisk tapning og pasteurisering), og teknologi som filtrering, pumpning, varmeveksling med videre. Derudover kræver det også at man kan bruge sine sanser til at vurdere øllet. På det seneste er lav-alkoholiske/non-alkoholiske øl også begyndt at fylde mere hos forbrugerne, og dette giver endnu en mulighed for at kombinere naturvidenskabelig viden med produktudvikling Efter et foredrag om ovennævnte emner, skal vi smage på forskellige ikke-alkoholiske øltyper og derved få indblik i, hvordan man ved at variere processerne kan opnå meget forskellige resultater. For at opdage de mange forskellige non-alkoholiske øl, vil klassen i løbet af foredraget smage på forskellige varianter.