Gymnasieøvelser på KU FOOD

På KU FOOD lægger vi vægt på at bygge bro til ungdomsuddannelserne og at lade unge mennesker prøve kræfter med fødevarevidenskab, også før de skal på universitetet. Derfor udbyder vi en række gymnasiebesøg, hvor I som gymnasieklasse kan komme ind til os på instituttet til korte, skræddersyede forløb, som både indeholder øvelser og præsentationer.

Et gymnasiebesøg her på KU FOOD tager typisk 2-3 timer. Det indeholder både præsentationer og et praktisk element. Nogle gymnasiebesøg vil blive udbudt på engelsk, da vores unge forskere oftest ikke snakker dansk.

I kan læse mere og tilmelde jer gymnasiebesøg på www.fokus.ku.dk.

Lige nu udbyder vi følgende øvelser:

 

Har du nogen sinde tænkt på, hvordan teksturen af en yoghurt dannes? Og hvordan fornemmes produktet i mundhulen? Besøg KU FOOD og hør om yoghurt, fysisk kemi, produktionsprocesser og sensoriske metoder. I vil lære om processer for fremstilling af yoghurt, herunder også hvordan mælkens sammensætning, mælkesyrebakterier og varmebehandling/temperaturen påvirker konsistensen af en yoghurt. I vil også lære om sensoriske metoder, professionelle smagsdommere, og god sensorisk praksis.

 

Fermentering har været brugt i tusinder af år til at producere fødevarer som brød, surkål, øl, vin og eddike. Vi mennesker bruger fermentering til at omdanne råvarer til noget andet og skabe maden. Men meget tyder på, at samspillet mellem mennesket og fermenterede fødevarer også har formet os, og at vi mennesker genetisk er adapteret til at spise fermenterede fødevarer. Samtidig ved vi, at samspillet mellem mennesket og de mikroorganismer vi har i vores tarmsystem (”tarmmikrobiomet”) har stor betydning for vores sundhed. Ny forskning viser, at fermenterede fødevarer kan påvirke os og vores tarmsystem på en måde, der er større end summen af råvarer og de mikroorganismer, produktet indeholder. Klassen vil få et interaktivt foredrag, hvor I får lov at smage forskellige fermenterede fødevarer løbende. 

 

Der skal kun fire ingredienser til at brygge en øl. Alligevel er ølproduktion mindst lige så kompleks som raketvidenskab. Ølproduktion er en glimrende model for al fødevareproduktion. Det kræver nemlig mange forskellige faglige kundskaber som man får på bacheloren i fødevarer og ernæring. For eksempel kræver ølproduktion viden om kemi og biokemi (spiring af bygkorn, nedbrydelse af stivelse), mikrobiologi (gæring, aseptisk tapning og pasteurisering), og teknologi som filtrering, pumpning, varmeveksling med videre. Derudover kræver det også at man kan bruge sine sanser til at vurdere øllet. På det seneste er lav-alkoholiske/non-alkoholiske øl også begyndt at fylde mere hos forbrugerne, og dette giver endnu en mulighed for at kombinere naturvidenskabelig viden med produktudvikling Efter et foredrag om ovennævnte emner, skal vi smage på forskellige ikke-alkoholiske øltyper og derved få indblik i, hvordan man ved at variere processerne kan opnå meget forskellige resultater. For at opdage de mange forskellige non-alkoholiske øl, vil klassen i løbet af foredraget smage på forskellige varianter.