Samvirke: Kræsen? Mød Noah, der primært spiste spegepølse og pasta som barn, og nu spiser det meste fra menukortet

Lektor og viceinstitutleder for undervisning Annemarie Olsen udtaler sig i Samvirke om børn og kræsenhed. 

»Man ville jo aldrig sige til nogen, at de er dårlige til læsning eller matematik. Så hvorfor kalder vi egentlig børn kræsne?« spørger Annemarie Olsen, der forsker i børns spisevaner, i Samvirke. 

Annemarie Olsen fortæller i artiklen, at kræsenhed ofte defineres ret bredt, for eksempel at man afviser en række kendte fødevarer, og desuden kommer i mange grader og af mange årsager. Derfor giver det tit ikke mening at bruge ordet kræsen så kategorisk, som vi gør. Derudover blandes det ofte sammen med en fase, som børn i typisk 2-6-årsalderen gennemgår, hvor de bliver forsigtige over for både ny og kendt mad, hvilket kaldes neofobi.

Læs hele artiklen i Samvirke.

Emner