Eye tracking kan være en vej til mere appetitlig ældremad – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

FOOD > Nyheder > 2017 > Eye tracking kan være ...

07. april 2017

Eye tracking kan være en vej til mere appetitlig ældremad

Eye tracking

Institut for Fødevarevidenskab (FOOD) ved Københavns Universitet tester i øjeblikket, om eye tracking kan være med til at skabe bedre mad til ældre. Ved at benytte sig af eye tracking, får forskerne viden om, hvad det er ved madens udseende, som får os til at vælge den.

Ved at lave forsøg med eye tracking kan man finde ud af, hvad en person kigger på, hvor længe og i hvilken rækkefølge. Teknikken bliver allerede brugt til markedsføring af produkter og til at skabe brugervenlighed på websider. Men på Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet bruger forskerne teknikken i en helt ny kontekst – nemlig til at finde ud af, hvordan ældre vælger den mad, de helst vil spise. Målet er at skaffe ny viden om ældres adfærdsmønstre, når de vælger mad, med henblik på at hjælpe de kommunale madforsyninger med at optimere deres madservice og give underernærede ældre lyst til at spise mere.

Baggrunden er, at rigtig mange af de svage, men stadig hjemmeboende ældre, er småtspisende og underernærede og dermed i fare for gradvist at miste funktionsevne. Undersøgelsen er en del af forskningsprojektet ELDORADO (se boksen).

Postdoc Jakob Laugesen, som står i spidsen for undersøgelsen, har testet ældre, som kommer i et kommunalt aktivitetscenter i henholdsvis Hillerød og Hjørring, og som ikke bor på plejehjem. Testen foregår ved, at de ældre sidder foran en computerskærm og bliver bedt om at kigge på et punkt i midten af skærmen. Herefter dukker fire billeder af en ret op på skærmen rundt om midtpunktet. Retten er en suppe, som er anrettet i fire versioner med persille, peberfrugt, bacon og creme fraiche på en sådan måde, at næringsværdien varierer fra lav til høj, hvor den laveste er kun persille og den højeste er bacon, creme fraiche samt persille.

”Når de fire billeder dukker op på skærmen, kigger testpersonen indenfor det første sekund på et af dem. Det vil typisk være ting som farve, bevægelse og kompleksitet, øjnene søger mod. En ret kan få opmærksomhed af forskellige årsager. Måske kigger man på den, fordi man synes, den ser lækker ud, fordi der er noget usædvanligt ved den, eller fordi den indeholder noget, man ikke kan lide. Ved at indsamle data om de ældres præferencer for fødevarer kan man få bedre kendskab til deres valg og ønsker og bruge dette til at lave mad, som de ældre vil synes ser mere appetitlig ud,” siger Jakob Lund Laugesen.

ELDORADO-projektet er en del af forskningen i et nyt forskningscenter på Københavns Universitet, Livskraft – Center for gode ældreliv, som Institut for Fødevarevidenskab er en del af. Centeret forsker i, hvordan man kan bevare et godt liv som ældre, herunder i, hvordan man kan bevare en høj funktionsevne langt op i alderdommen. En af vejene er netop at spise godt og undgå underernæring.

Forskningen kan bruges i kommunernes madservice

Professor Wender Bredie, som leder sektionen Design og forbrugeradfærd på Institut for Fødevarevidenskab, forventer, at eye tracking-forskningen vil blive et vigtigt bidrag til kommunernes madserviceordning.

”Eye tracking-forskningen giver os indblik i nogle grundlæggende fænomener omkring måltidsaccept, som vi kan bruge, når vi designer måltider, som er særligt rettet mod ældre. Den kan også fortælle os noget om, hvordan man som producent for den kommunale madservice kan tænke over emballage, anretning og præsentation af mad til ældre småtspisende,” siger Wender Bredie, der understreger, at den æstetiske del af måltidet er utrolig vigtig, hvis det man vil opnå er at vække interesse for måltidet.

”Forskningen kan komme med de gode argumenter, der fortæller noget om, hvorfor det er vigtigt for madservice at arbejde mere kreativt med at tilpasse de visuelle indtryk af maden. Æstetikken skal på menuen,” siger han.

Forskningen kan også vise, om ældre reagerer anderledes end yngre på det næringsbudskab, der ligger i den mad, de bliver præsenteret for.

”Sætter man en række personer til at kigge på billeder af pomfritter henholdsvis salat, vil pomfritterne typisk få den største opmærksomhed, fordi vi reagerer som urmennesker og ved, at det næringsmæssigt er den af de to retter, der indeholder flest kalorier og dermed energi. Men det kan være, at denne reaktion bliver mindre tydelig for ældre, og det vil vi også gerne undersøge,” siger han.