Professor Inge Tetens: Sådan skaber vi flere gode ældreliv – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

FOOD > Nyheder > 2017 > Professor Inge Tetens:...

07. april 2017

Professor Inge Tetens: Sådan skaber vi flere gode ældreliv

Ældreliv

Forskningsmæssigt har der i mange år været fokus på børn og unge, der jo skal bære samfundet frem. Men tiden er inde til også at sætte mere videnskabeligt fokus på at fremme de gode ældreliv, mener professor Inge Tetens, som er leder af Københavns Universitets og Madkulturens nye forskningscenter, Livskraft – Center for gode ældreliv. Rammerne for, at den ældre del af livet bliver så god som mulig for den enkelte uden at dræne ressourcerne for voldsomt, skal skabes med udgangspunkt i forskningsbaseret viden.

Helt overordnet set, hvad er det så Livskraft – Center for gode ældreliv ønsker?

Målet for centret er at skabe flere gode ældreliv. Det handler om livskvalitet – og om livskvalitet som noget mere end blot fravær af sygdom. Det handler både om, at man kan blive ved med at magte de daglige opgaver, og at man kan magte de udfordringer, der kommer, når man bliver ældre – fx når medlemmer af ens familie og øvrige omgangskreds falder fra, så man bliver mere alene.

Hvad er egentlig det gode ældreliv?

Det gode liv i sammenhæng med aldring er mange ting, men bl.a. at man kan vedligeholde og bevare sit funktionsniveau – det, at man kan klare alle de daglige funktioner selv og bevare sin uafhængighed. Livskvalitet behøver ikke at være, at man stadig kan løbe efter bussen og rejse til udlandet. Det kan også være så enkelt som, at man selv kan stå op om morgenen og klæde sig på, når man vil, så man ikke er afhængig af, at nogen kommer og hjælper. Der er rigtig mange mennesker, der vil give meget for at beholde deres uafhængighed. Derudover betyder det meget, at man kan være sammen med familien og beholde sin vennekreds – eller indgå i nogle andre fællesskaber. Og det, som mange af de ældre oplever, er, at familiemedlemmer og folk i deres omgangskreds falder væk. Så for dem, der er tilbage, er det en udfordring at få det gode liv ud af det, der nu engang er. I den ende af livet kan god mad, god ernæring, motion og fællesskaber gøre en stor forskel, hvilket vi skal være mere opmærksomme på. Center for gode ældreliv forsker i, hvad der skal til for, at vi kan bevare funktionsevnen og livskvaliteten så længe som overhovedet muligt. Vi forsker også i, hvad det så kommer til at betyde for samfundsøkonomien. Det er ikke nogen hemmelighed, at midlerne til ældresektoren ikke er ubegrænsede i det øjeblikkelige politiske klima, og det ser ikke ud til at ændre sig i de kommende år.

Professor og centerleder Inge Tetens

"Gode måltider, motion og meningsfulde fællesskaber giver ikke det evige liv. Men indtil den sidste dag kommer, skal man have det så godt som muligt. I Center for gode ældreliv forsker vi i, hvordan ældre kan bevare funktionsevne og den gode livskvalitet længst muligt igennem gode måltider, motion og meningsfulde fællesskaber til gavn for både samfundsøkonomien og den enkelte. Vi har brug for nye vinkler på indsatsen på ældreområdet for at imødegå de demografiske udfordringer i det globale samfund, og her har Danmark en god mulighed for at bringe sig i front 

Så der er også et stort økonomisk incitament for at danne centeret?

Baggrunden for centerets arbejde er de demografiske ændringer i befolkningssammensætningen. Der bliver flere og flere ældre – ikke mindst af de ældste ældre. Det betyder øgede omkostninger for samfundet, men samtidig ser vi det også som en mulighed for at udnytte det store potentiale, det skaber på forebyggelsesområdet. Vi har nogle ældre, som har brug for rigtig meget støtte i dagligdagen, men der er også en stor skare af ældre, der er hjemmeboende, men skrøbelige, som vil have gavn af vores forskning, der er direkte møntet på en hurtig implementering. Ved ad den vej at sørge for de gode ældreliv, får samfundet også færre udgifter til ældreområdet – så der er altså både en samfundsvinkel og den individuelle vinkel. At man mister noget af den funktionsevne, man har haft tidligere er en naturlig del af at blive gammel. Men hvis vi via god ernæring, gode fødevarer og måltider, muligheder for fysisk aktivitet og fællesskaber kan skabe bedre liv for de ældre på en økonomisk forsvarlig måde, vil det få en stor effekt. Vores opgave er at skabe den forskning, der kan hjælpe de ældre til det gode liv og politikere til at træffe evidens-baserede beslutninger på ældreområdet.

Der er allerede rigtig mange gode tiltag på det her område fx rundt om i kommunerne – problemet er blot, at der i mange tilfælde ikke sker en dokumentation af, om initiativerne virker eller ej. Og her kan vi med vores videnskabelige tilgang måle effekten af forskellige indsatser. Dermed behøver vi som center ikke altid at opfinde helt nye initiativer eller metoder – vi skal gå til opgaven med en vis ydmyghed og dokumentere nogle af de tiltag, der allerede eksisterer, og som lader til at være ”best practice”. Ved at skabe et grundlag for, at de metoder, der har mest at byde på, bliver taget i anvendelse over hele landet, vinder vi mest på samfundsplan. Det er en stor opgave, men det er også en opgave, som har fantastiske perspektiver. Og da der er tale om en global udfordring, kan man forestille sig, at der vil være et eksportmarked for de løsninger, vi finder frem til – også her kommer ressourceøkonomien, der jo er et af centerets forskningsområder, til at spille en væsentlig rolle.

Kan du give konkrete eksempler på tiltag, som centeret kan forbedre?

Centeret arbejder fx med forskningsprojektet ELDORADO, der bl.a. undersøger forskellige elementer i kommunernes madservice. Projektet handler om optimering af madens sensoriske kvalitet, og om hvordan man kan bruge teknologiske løsninger til at skabe sociale kontakter i hjemmesituationen. Det handler også om, hvordan nye måder at tilberede maden på vil påvirke miljø- og CO2-belastning og kan have økonomiske fordele. Projektet er kun en start på disse områder, og man kan forestille sig at udvide fokus til hele kæden, fra produktionen af råvarerne, over hver enkelt ældres valg af mad og tilberedelsen, til indpakning og transport og til sidst den måde, maden bliver spist på – fx i hvilke omgivelser og sociale kontekster. Det er en kæde af systemer, der skaber en række udfordringer for kommunerne, og her er der et oplagt potentiale for at udvikle teknikker, der kan skabe bedre sammenhæng i opgaverne for kommunerne samt mere tilfredshed og livskvalitet blandt de ældre. Det er et område, som hvis man ikke passer på, kan føre til utroligt store udgifter for kommunerne.

På ældreområdet er det nødvendigt at tage hensyn til, at de ældre ikke er en homogen gruppe, hvilket giver nogle store praktiske udfordringer. Vi skal måske give mulighed for, at man i forhold til madleveringssystemer kan vælge hakkebøffen uden de bløde løg til dem, som nu engang ikke kan fordrage bløde løg. Det kan være, vi skal tilbyde maden på en mere visuel måde med billeder, der kan vække appetitten i stedet for blot et menukort med tekst. Og vi ved, at nogle kommuner allerede er i gang med at give de ældre flere valgmuligheder. Her vil vi så gerne måle på, hvad det betyder for de ældre. Bliver de gladere? Bliver de sundere? Vi har alle de videnskabelige forudsætninger, der skal til, for at måle på fx de ældres fysiske formåen og på tilfredsheden. Her taler vi så om de småtspisende ældre, men der er andre ældre, der står med helt andre udfordringer, som også skal løses. Der er en hel vifte af tiltag, som kan virke forebyggende i forhold til funktionstab blandt de ældre, og her er det så en opgave for centeret at finde de bedste samarbejdspartnere, der vil være med til at løfte opgaverne.

En anden mulighed kan være at forske i, om man ved at undersøge og regulere niveauet af D-vitamin blandt de ældre kan bevare eller forøge muskelstyrken og dermed formindske risikoen for fald, som er en stor helbredsrisiko i denne gruppe. Livskraft har fire overordnede indsatsområder, der handler om ernæring og smag, fysisk aktivitet, måltider og det sociale liv samt ressourceøkonomi (se boksen, red.).

Man kan også forestille sig, at centeret kan se på, hvordan strukturelle ændringer i samfundet kan bidrage til at løse nogle af de daglige udfordringer, vi står med i både ældresektoren og i de unge familier. Vi taler meget om travlhed og mangel på tid i familierne, hvor børnene savner mere kontakt til de voksne. De ældre har til gengæld en masse tid, og her kan vi overveje, om vi kan indrette vores samfund anderledes – fx omkring måltiderne. Også her kan vores videnskabelige tilgang undersøge, hvilke initiativer man kan forestille sig fra privat eller kommunal side, som kan være med til at sikre de gode liv.

Hvem er de oplagte partnere på området?

Centerets forskningsområde lægger op til tværfaglighed, hvilket vi bl.a. sikrer gennem et rådgivende forskningsudvalg, der består af tværfaglige interessenter og eksperter. Det er ikke mindst denne tværfaglighed, som er en af centerets store styrker. Vi kan ikke gøre det her alene, og som sagt er der også rigtig mange interessenter. For os er det utroligt vigtigt, at disse interessenter har medindflydelse på de tiltag, vi vælger at forske i, og derfor har centret også en styregruppe, hvor medlemmerne – udover centerets fire ejere (se boksen, red.) – repræsenterer en række vigtige spillere på ældreområdet.

Der er andre end os, som har fået øjnene op for, at vi står med store udfordring og nogle muligheder på det her område og som vi også rigtig gerne vil samarbejde med. På Københavns Universitet har vi fx Center for Sund Aldring, som ligger i regi af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SUND, mens Livskraft - Center for gode ældreliv hører under Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, SCIENCE. Center for gode ældreliv har en meget praksisnær tilgang, der bygger videre på den grundforskning, som allerede eksisterer og som Center for Sund Aldring i høj grad også bidrager til. For Livskrafts vedkommende taler vi om anvendt forskning ved hjælp af interventionsforskning med henblik på direkte implementering i ældresektoren. Vi fokuserer på forebyggelse i forbindelse med mad, motion og fællesskaber i modsætning til behandling, og vi har ressourceøkonomien ind over. Vores videnskabelige værktøjskasse tager udgangspunkt i ejernes naturvidenskabelige forskningsområder, som bl.a. handler om fødevareforarbejdning, fødevarekemi og -mikrobiologi, sensorik og forbrugervidenskab, ernæringsvidenskab samt fysisk aktivitet. Jeg forudser, at der kan være en række områder, hvor Center for Sund Aldring og Center for gode ældreliv kan komplementere hinanden.

Mener du, at forebyggelse på ældreområdet har været overset rent forskningsmæssigt?

Danmark har faktisk en lang tradition for forskning indenfor ældreområdet. Men indenfor Livskrafts hovedområder: måltider, motion og meningsfulde fællesskaber har der i mange år været stor fokus på forebyggelse og sundhedsfremme blandt børn og unge, som jo skal bære samfundet fremad, og det giver naturligvis mening. Men det er på tide, at man også får den sidste del af livet med, for den del bliver længere og længere. Og når nu vi bliver ældre og ældre, giver det ekstra god mening at arbejde med forebyggelse, så vi sikrer os, at også den del af livet bliver så god som mulig for den enkelte, samtidigt med, at vi som samfund sørger for, at der også ressourcemæssigt er plads til alle.