Judith Kyst: Vi samler og formidler vores viden om de gode ældreliv – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

FOOD > Nyheder > 2017 > Judith Kyst: Vi samler...

07. april 2017

Judith Kyst: Vi samler og formidler vores viden om de gode ældreliv

Samarbejde om gode ældreliv

Institut for Fødevarevidenskab er et af tre institutter på Københavns Universitets Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, SCIENCE, der går sammen med Madkulturen i et nyt forskningscenter Livskraft – Center for gode ældreliv. Vi har interviewet Madkulturens direktør Judith Kyst om, hvordan hun ser på centerets opgaver.

Direktør for Madkulturen, Judith Kyst.

Livskraft – Center for gode ældreliv skal skaffe bedre livskvalitet for ældre ved at forske i, hvordan måltider, fysisk aktivitet og sociale relationer kan være med til at bevare livskvalitet og funktionsevne højt op i alderen samt hvordan implementeringen af de metoder forskningen understøtter vil påvirke samfundsøkonomien.

Hvad er Madkulturen egentlig for en organisation?

Grundlæggende er Madkulturen en selvejende institution nedsat af Miljø- og Fødevareministeriet for at styrke mad og måltidsdagsordenen og sætte fokus på ministeriets ressortområde. Der har været meget fokus på kost og ernæring, men vores opgave er også, at lave spydspids-initiativer sammen med de partnere/interessenter ministeriet har. Og der er masser af udfordringer at tage fat på, når det gælder mad og måltider. For eksempel befinder vi os i et samfund, hvor en større andel af befolkningen bliver ældre, samtidig med at kommuner og regioner oplever et stigende budgetpres – og det er så her vores samarbejde med Københavns Universitet om forskningscenteret Livskraft – center for gode ældreliv kommer ind i billedet.

Hvad er jeres tilgang til mad og måltider på ældreområdet?

Vores tilgang til ældreområdet er, at der er en karikeret debat og en kraftig kritik af indsatsen, men at der sker rigtig meget godt. Der er mange gode initiativer, rigtig meget god vilje og mange dygtige folk. Men de gode løsninger skal vi dokumentere bedre, og vi skal have evidens for, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Og så skal vi blive bedre til at dele de bedste løsninger, så man ikke står og skal opfinde den dybe tallerken hver gang rundt om i fx kommunerne. Det unikke ved samarbejdet mellem Madkulturen og tre institutter på Københavns Universitet, er, at vi får en meget mere holistisk tilgang til måltidernes og madens sammenhæng med de ældres funktionsevne, livsglæde og livskvalitet. Vi har det sociale aspekt, fysisk aktivitet, produktionen og anretningen af maden, samfundsøkonomien, implementeringen og udbredelsen med i centeret.

Måltidet rummer et enormt kulturelt potentiale i forhold til fællesskaber. Hvis man har en enlig småtspisende ældre, kan man spørge sig selv, om det mon er fordi vedkommende mangler appetit, er det fordi madservice i kommunen ikke fungerer, eller er det fordi, han eller hun spiser maden alene? Den effekt måltidet kan have på, hvad vi spiser og på de ældres funktionsevne er ikke dokumenteret godt nok. I hvert fald ikke det sociale aspekt. Der er mere dokumentation, hvis man udelukkende kigger på det ernæringsmæssige aspekt.

Hvordan ser du på ældreområdets økonomi i forhold til mad og måltider?

Det økonomiske pres på de offentlige budgetter og det stigende antal ældre betyder, at vi skal tænke mad og måltider på nye måder. Vi skal brødføde flere med mindre, hvorfor vi også er nødt til at forske mere i, hvordan vi undgår madspild. På samfundsplan skal vi omlægge kosten, som skal være mere grøn og med mindre kød, men hvad betyder det for de ældre, der har brug for en højere ernæringstæthed? Det skal vi også se på. Så der er rigtig mange opgaver, hvor et forskningscenter som Livskraft kan komme til at spille en stor rolle for den udvikling, vi kommer til at se i ældresektoren i de kommende år. Og opgaverne er blandt andet et udslag af, at økonomien sætter nogle begrænsninger.

Hvorfor bliver 1 plus 1 mere end 2 ved at Madkulturen og universitetet går sammen om det her nye forskningscenter?

Madkulturen bevæger sig i det meget praksisnære. Vi samarbejder løbende med kommuner og andre partnere og ønsker, at de initiativer, vi er med til at tage, også skal virke. Derfor skal de underbygges af forskning, og vores opgave er så, at være universitetets forlængede arm, der sikrer, at der kommer en skalering af de gode løsninger, vi finder frem til, og at forskningen i det hele taget bliver sat i spil til gavn for de gode ældreliv.

Du har tidligere sagt, at hvis vi havde forsket ligeså meget i mad og måltider, som vi har forsket i rumfart, så havde vi befundet os et helt andet sted. Hvad mener du egentlig med det?

Det handler om, at vi har forsket meget enstrenget i de her ting. Vi har god grundforskning inden for en del de her områder, men vi har ikke forstået at binde vores viden sammen, og vi ved fra Hvidbogen ”Smag – Skønne Måltider til Alle Gamle”, som Madkulturen har lavet sammen med universitetet, at der også er store huller i vores viden.

Hvor ser du de største eventuelle barrierer for samarbejdet mellem Madkulturen og universitetet?

Vi kommer fra forskellige verdener, og det er den helt store fordel. Fra Madkulturens side blander vi os ikke i selve forskningen. Vi kommer til gengæld til at spille en stor rolle ved formidlingen af resultaterne. Men det er klart, at det kan give udfordringer at komme fra forskellige verdener, og her skal vi bygge bro og skabe forståelse for de miljøer, vi hver især repræsenterer og også skabe et fælles sprog. Og det er vi også allerede kommet rigtig langt med. Det sker gennem de forsknings- og samarbejdsmøder, vi har, og gennem dialog og erfaringsudveksling. Jeg er ikke nervøs for det, for når vi skal i arbejdstøjet er det jo i realiteten denne forskellighed, som er en kæmpe fordel. Vi skal have forskningen til at tage den sidste mil, og det kan vi i Madkulturen i høj grad være med til at få til at ske.