Tjek på det globale mejeri – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

FOOD > Nyheder > 2016 > Tjek på det globale me...

30. maj 2016

Tjek på det globale mejeri

Fødevarekarriere

Anne Skrivers arbejdsdag udspiller sig på det globale marked for mejerikulturer og enzymer, hvor ingrediensvirksomheden Chr. Hansen er verdensdominerende. Som vice president for ”Global Application, Food Cultures & Enzymes” kender hun de trends, der er indenfor mejeriindustrien og ved hvilken produktudvikling, fremtiden kalder på. Hun er alumne fra Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet og fortæller i denne artikel om, hvor uddannelsen som mejeriingeniør (og en ph.d. i mejeriteknologi) har bragt hende hen.

Skrevet af Lene Hundborg Koss, FOOD Kommunikation, Københavns Universitet

Anne Skriver i laboratoriet. Foto Helle Rexen, Chr. Hansen A/S

I dag ved hun, hvad de næste nye trends er indenfor mejeriindustrien i lande som fx Frankrig, Kina og Indien. Det vidste hun ikke noget om i 1980erne – til gengæld var hun fuldstændig klar over, hvilken videregående uddannelse, hun skulle vælge. Hun ville være mejeriingeniør.

Hvorfor valgte du at læse til mejeriingeniør på Landbohøjskolen (nu Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet)?

Min morfar var mejeribestyrer på et andelsmejeri i Vestjylland, og det var her min interesse for mejeribranchen begyndte. Det var et gammeldags mejeri, hvor jeg fik lov til at sælge ost fra skummesalen. Jeg har nok været 8-10 år, og jeg kendte kun kiloprisen. Så måtte jeg selv finde ud af, hvad de forskellige ostestykker skulle koste. Da jeg kom i gymnasiet valgte jeg den matematiske linje, fordi jeg synes, naturvidenskabelige fag som matematik og fysik er super spændende – så det var en kombination af en barndomsinteresse, de naturvidenskabelige fag samt det, at der var praktik med i uddannelsen, der fik mig til at vælge mejeriingeniør.

Hvordan var dit uddannelsesforløb?

Jeg startede med at være i praktik i et år – det var i 1984 – og kom ind på Landbohøjskolen i sommeren 1985. I dag ligger praktikken jo som en del af uddannelsen og er kortere, men dengang var det et fuldt år, og man valgte – i modsætning til i dag – med det samme at læse til mejeriingeniør. Praktikken tilbragte jeg hos Premier Is i Esbjerg – det var helt nyt, at man kunne vælge is i stedet for smør. Jeg var også på Skødstrup Mejeri 20 km nord for Aarhus, hvor man lavede Svendbo ost, og på Brabrand mejeri hvor jeg lærte at producere fermenterede mælkeprodukter.

Hvad er det særlige ved uddannelsen?

Det helt særlige ved uddannelsen er praktikken. Både at man kommer på mejeriskole – i dag på Kold College – dengang var det på Dalum. Det betyder, man får en grundlæggende viden om, hvordan man fx laver ost og yoghurt; man kender alle processerne og kan derfor holde det fødevarevidenskabelige input op mod den praktiske erfaring, man også har. Dertil kommer, at uddannelsen til mejeriingeniør er en lille uddannelse, hvor der er et godt sammenhold og en helt unik tilknytning til erhvervet. Man får hurtigt kontakt til industrien og lærer folk på mejerierne, hvor der er en særlig ånd og kultur, at kende.

I dag arbejder du, som vice president for Chr. Hansens forretningsområde ”Global Application, Food Cultures & Enzymes” og er leder for 90 ansatte. Bruger du din uddannelse som mejeriingeniør og senere ph.d. i mejeriteknologi i hverdagen?

Det, jeg laver i dag, er meget relevant i forhold til min uddannelse. Vi udvikler kulturer og enzymer til mejeriindustrien, og vi er det sidste led i udviklingskæden. Når nye kulturer og enzymer er ved at være færdigudviklede, er det vores gruppe, der rådgiver om, hvordan de kan bruges i kundens produkt. Vi er meget tæt knyttede til vores kunder, dvs. den globale mejeriindustri, og her er min uddannelse meget relevant. Jeg er jo ikke selv i laboratoriet mere, da jeg nu arbejder med ledelse og strategi, men det er en utrolig god baggrund at have i sådan et job, der jo i sidste ende handler om at udvikle og implementere innovative mejeriprodukter.

Chr. Hansen er i 30 lande, hvor I har produktion, salgskontorer og applikationslaboratorier. Det du har at gøre med er applikationslaboratorierne. Hvad er din opgave her?

Vi har applikationslaboratorier i ca. 15 lande, og det er min opgave at sikre, de har det rette udstyr og de rette kompetencer, så de kan køre på højeste kompetenceniveau rent kvalitetsmæssigt.

At arbejde med mejerikulturer handler vel i høj grad om innovation i forhold til smag og konsistens?

Jo, det gør det blandt andet, men vi har også en del forskning på applikationsområdet og dermed også tilknytning til universiteterne. Vi har en målsætning om at være verdens bedste indenfor kulturer og enzymer, så vi arbejder tæt sammen med Københavns Universitet og andre universiteter for at opnå det ypperligste, når det gælder metoder og forståelse af processer. Vi har derfor løbende ph.d.-studerende, masterstuderende og projekter sammen og får også forskningsbevillinger forskellige steder fra. Så vi ser os selv som en gruppe mennesker med forskerhjerter.

Hvordan ser du på samarbejdet med universiteterne? (Du er jo med i Innovationsfondens bestyrelse og tager dig især af ansøgninger på fødevareområdet)

Vi taler jo meget om, at fremtiden skal bæres af viden og vækst, og også om, hvad der er virksomhedernes opgaver i den sammenhæng, og hvad der er universiteternes. Jeg synes, det er vigtigt at virksomhederne og universiteterne støtter og supplerer hinanden. Universiteterne skal fx ikke udvikle nye mejerikulturer – det vil vi gerne selv gøre. Universiteterne skal til gengæld bidrage med forståelsesdelen – forklare hvorfor ting gør, som de gør, udvikle analysemetoder, mikroskopiteknik osv. Her er universiteterne utroligt vigtige.

Den viden som skabes på universiteterne skal i spil i både de store og mellemstore virksomheder – vi skal arbejde sammen og lære at forstå hinanden. Kun sådan skabes der viden, vækst og beskæftigelse i Danmark. Det er vigtigt, at universiteterne stadig udfører grundforskning, men samtidig har et øje rettet mod erhvervslivet og forstår, hvad der er brug for. Jeg oplever nu også, at mange universiteter er blevet meget bedre til dette.

Hvordan forløber en typisk arbejdsdag for dig?

Den er fyldt op med møder – interne møder, møder med universiteterne, koordinering af samarbejder, udarbejdelse af strategier, opfølgning og dernæst noget rejseaktivitet, især til Frankrig og Tyskland hvor jeg har ansvaret for nogle afdelinger. Jeg tænker over, hvad der bliver den næste store udfordring, hvad målet for os vil være i den sammenhæng, og hvordan vi kommer derhen. Hvilke projekter skal vi sætte i gang, og hvem skal vi sætte på opgaverne. Efter jeg tog min ph.d. fra 1991 til 1995, kom jeg til Chr. Hansen, hvor jeg efter nogle få år blev leder, og ledelse har altid været min store interesse. At udvikle mennesker og få gjort nogle ting igennem andre – at se folk gro; det er et stort og vigtigt emne for mig. Senere har jeg tænkt, at jeg jo i forhold til uddannelse også kunne være gået direkte ad ledelsesvejen, men nu har jeg en kombination, som er helt perfekt for mig – med erfaring fra to verdener, der går op i en højere enhed. 

Hvordan er din tilgang til innovation?

Det er jo noget, vi hele tiden diskuterer – skal ideerne komme, fordi vi mangler noget, eller er det os, der skubber markedet. Det er en religion, om man tror på det ene eller det andet. For mit eget vedkommende tror jeg på begge dele. Det er godt med nogle rammer, men det er også vigtigt, at man kan pleje en god idé, som er opstået uden et erkendt behov. Her må man vurdere, om det bare er en skør idé, eller om den har substans. Jeg ser meget på det menneske, der har fået ideen. Er det et menneske, der brænder for tingene? Hvilke kompetencer har vedkommende? Er det en person, som vil gå gennem ild og vand for denne ide.?

Der sker rigtig meget nyt, når det gælder mejeriprodukter, især fermenterede mælkeprodukter. Hvis man går ind i et fransk supermarked og ser på yoghurter, vil man opdage, de har utroligt mange varianter, når det gælder smag og tekstur. Her er vi med til at udvikle kulturerne og implementere dem i produkterne. Vores kunder leder hele tiden efter noget, der er bedre i forhold til smag, konsistens, indhold af protein og reduceret fedt samt mindre sukker. Vores udfordringer er at finde noget, der passer ind i kundernes ønsker. Vi ser hvilke muligheder, der er og gør vores bedste for at inspirere kunden. Vi arrangerer fx innovationsdage med kunderne, så de har mulighed for at overveje, hvad der er den bedste løsning i forhold til deres virksomhed.

Hvordan ser du fremtiden for mejeriområdet som helhed?

I mange lande er der en lang tradition for at spise mange fermenterede mælkeprodukter som fx yoghurt og ost – i Frankrig for eksempel. Men der er også nye markeder, som er på vej op. For 10-15 år siden spiste man ikke meget yoghurt i Kina, men det gør man i dag. Her er der sket en revolution. Kineserne spiser endnu ikke så meget ost, men det regner vi med, de vil komme til. Og det samme gør sig gældende for rigtig mange andre lande, fx de afrikanske lande. Så vi ser en meget lys fremtid med masser af gode mejeriprodukter rundt omkring i verden.

Denne artikel er den tredje i en serie interviews med alumner fra Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet (tidligere Landbohøjskolen).