Laura og Børge: Mejeriingeniører med over 50 års mellemrum

Hvad fik jer til at læse til mejeriingeniør?

Laura:

Jeg kommer fra en meget samfundsvidenskabelig familie, så det lå ikke i kortene. Jeg tænkte på noget med medicin/pharma, men faldt over fødevarer, som jeg synes er meget mere håndgribeligt. Det handler jo om noget, man kan røre ved og smage på. Interessen for specifikt mejeri kom i forbindelse med studiet - mælk er et vildt sejt produkt, der kan så meget, og så ved jeg jo også, at man har rigtig gode muligheder, når man kommer ud og skal have job.

Børge:

Da jeg havde taget realeksamen, sagde min far, der var murer: Nu har jeg forsørget dig i 15 år, så nu må du klare dig selv. Dengang var der jo ikke noget, der hed SU, men han skaffede mig en læreplads som mejerist, og efter uddannelsen kom jeg i militæret. Jeg havde planer om en karriere som officer i hæren, men så kørte jeg galt på en manøvre, og smadrede mit højre ben, hvilket sendte mig på sygehuset i ni måneder. Jeg var klar over, at min tid i både mejeriet og i hæren var forbi. Under et besøg på hos en kammerat på infirmeriet i Varde faldt jeg over bogen ”Hvad kan jeg blive” og slog tilfældigt op på ”mejeriingeniør”. Så jeg sendte en ansøgning til Landbohøjskolen (nu Københavns Universitet, red.) og blev optaget på uddannelsen i 1962.

Hvad synes I er/var det mest kendetegnende for uddannelsen?

Laura:

Det første, jeg tænker, er den stærke kontakt med industrien, der bakker utroligt meget op om uddannelsen. Industrien står for en lang række arrangementer, og er også hele tiden med inde over i forhold til, hvordan studiet kan forbedres. Vi har gæsteforelæsninger af folk i industrien, og nogle gange tager vi på weekender, hvor vi kører rundt og besøger forskellige virksomheder. Der er matchmaking-arrangementer, hvor industri og studerende møder hinanden, og det er helt klart, at den form for intens opbakning trækker folk til. Vi skriver typisk også speciale i samarbejde med virksomheder.

Børge:

Det er helt forskelligt fra det, jeg oplevede – vi havde meget lidt kontakt med industrien og besøgte kun et par enkelte mejerier. Da jeg startede i 1962, var det 40 år siden oprettelsen af studiet, der udsprang af landbrugsstudiet, og den tilknytning kunne man stadig tydeligt mærke. For udover relevante fag som kemi, fysik og mikrobiologi havde vi en række fag, der var en reminiscens fra agronomerne: Fx fodringslære, husdyranatomi og kvægavl. Det brokkede vi os over, men set i bakspejlet var det nok ikke så slemt. En erfaren pædagog sagde engang til mig, at det væsentlige faktisk ikke er, hvad man lærer, men at man lærer noget, og det har min karriere understreget. Under mit ph.d.-studium havde jeg analytisk kemi som bifag og skulle isolere et stof og finde ud af, hvad det var. Det viste sig at være et stof, som natsværmerhanner udsender for at komme i kontakt med hunnerne. Det har jeg aldrig haft brug for i min karriere, men jeg lærte til gengæld, hvordan man skaffer sig informationer, samt hvordan man organiserer og formidler dem. Og det har været yderst relevant.  

Hvad lærer/lærte man egentlig overordnet set som mejeriingeniør?

Laura:

Man lærer faktisk rigtig mange ting – alt det kemiske omkring mælken, hvad der sker under forskellige processer, som mælken undergår, samt en hel masse i forhold til ingeniørdelen, fx hvordan man pumper væske gennem rør. Hertil kommer hele mikrobiologien, hvor vi arbejder meget i laboratoriet. Vi har noget om, hvordan man analyserer store mængder af data med forskellige formål, bl.a. online overvågning af produktionen. Vi lærer om nærmest alle mejeriprodukter herunder: mælk, yoghurt, is, pulver, creme fraiche, og i øjeblikket har jeg fx et helt fag, der handler om fremstilling af ost.

Børge:

Vi lærte om, hvordan vi kunne sætte os ind i et stofområde og få et overblik over det. Vi lærte selvfølgelig også noget om mælken, men meget af det kunne vi i forvejen, da vi jo skulle være mejerister for at komme ind på studiet og havde stået i lære i fire år. Vi havde maskinlære og mejeriteknologi, men alt foregik ved hjælp af traditionelle forelæsninger, hvor professorerne læste op fra manuskripter. Vi havde ikke noget pilotmejeri, men der var da nogle laboratorieøvelser i, hvordan man bedømte produkter i fx mikrobiologi.

Laura:

Langt de fleste af os har forud for kandidaten i Fødevarevidenskab taget en bachelor i Fødevarer og ernæring, hvor man har et halvt års praktik, inden man læser videre til mejeriingeniør. Praktikken er ret unik for en videregående uddannelse, og den er altafgørende, fordi den giver en meget større grundforståelse for processerne. Den betyder, at resten af studiet bliver meget lettere, fordi man hele tiden i den øvrige undervisning har nogle referencer til fx maskiner og processer i den virkelige verden. (se video med Laura og Børge, der taler om praktikken i mejeri piloten på KU FOOD nedenfor). 

(Hvis man ikke har taget en bachelor i Fødevarer og ernæring forud for kandidaten i Fødevarevidenskab med specialisering i mejeriteknologi, tager man praktikken på kandidaten, red.). Læs mere om kandidaten i Fødevarevidenskab

Få flere nyheder om fødevareforskning og -uddannelse ved at tilmelde dig KU FOOD's nyhedsbrev, som udkommer 4 gange om året

Hvordan er/var det internationale fokus på uddannelsen?

Laura:

Generelt tænker jeg, at mejeriingeniøruddannelsen i Danmark er velanskrevet overalt, og jeg har en fornemmelse af, at man kan arbejde hvor som helst i verden, netop fordi uddannelsen er bredt anerkendt. Undervisningen er på engelsk, så vi bruger de samme begreber om processerne som mange andre steder i verden. Vi har en hel del internationale studerende, fx fra Kina, og jeg kender også flere, der har skrevet speciale i udlandet.

Børge:

Vi blev undervist på dansk, og der var ingen internationale studerende. Men det var kutyme, at det ældste hold kom på en udlandsrejse, og mit hold besøgte mejerier i Tyskland og Tjekkoslovakiet, som det hed dengang, samt i Østrig, det daværende Jugoslavien, samt Italien. Det var en tur, der varede i tre-fire uger.

Hvad er/var det bedste ved uddannelsen set med jeres øjne?

Laura:

Jeg synes, at der er rigtig mange muligheder. Man kan gå i forskellige retninger og fx beskæftige sig med mikrobiologien eller det mere ingeniørfaglige. Du kan arbejde med maskinteknologi og udvikle instrumenter eller nørde enzymer og kulturer i laboratoriet. Du bliver ikke nødvendigvis ansat på et mejeri, men kan også arbejde andre steder i fødevareindustrien, i biotekindustrien eller i ingrediensvirksomheder.

Børge:

Ja, man bliver cand.tech.al, hvilket lidt friskt kan oversættes til ”kan teknisk set alt”. Da jeg var færdig som mejeriingeniør var jeg ikke i tvivl om, at jeg ville forske. På det tidspunkt var mit ben blevet så godt, at jeg kunne gå nogenlunde normalt, men at komme ud i det praktiske mejeribrug, hvor man gik hele dagen, var ikke en realistisk mulighed. Jeg blev i første omgang videnskabelig medarbejder på Statens Mejeriforsøg i Hillerød, hvorfra min karriere tog sit udgangspunkt.

Er der nogle temaer/dagsordener, man som studerende er/var meget optaget af?

Laura:

Mange studerende er optaget af bæredygtighed, og i de seneste par år er emnet også begyndt at fylde mere i undervisningen, men jeg håber, at det bliver endnu mere fremover. Jeg tænker, at der vil være gode muligheder for, at vi som mejeriingeniører også kan komme til at arbejde plantebaseret. Mælken er en meget kompliceret råvare, og man siger, at hvis man kan håndtere den, kan man også komme til at arbejde med mange andre råvarer og produkter. Det vil uden tvivl være muligt at overføre vores viden omkring processer ved fremstilling af mejeriprodukter til plantebaserede alternativer.

Børge:

I 1960’erne talte vi meget om foderets indflydelse på mælkens kvalitet – fx hvad foderet betød for holdbarheden. Men vi havde ikke på det tidspunkt nogle temaer, der fylder så meget som miljø og bæredygtighed gør i dag. Senere – men det var efter uddannelsen – talte vi meget om emballage til mælk og surmælksprodukter – om at gå væk fra flasker og over til pap, herunder fx, hvad der skulle ske med den brugte emballage.

Læs om mejeriforskningen på Københavns Universitet. 

Emner