Forskningsprojekt skal skabe sundere modermælkserstatning – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

FOOD > Nyheder > 2017 > Forskningsprojekt skal...

12. december 2017

Forskningsprojekt skal skabe sundere modermælkserstatning

Bevillinger

Mange nyfødte børn får modermælkserstatning, der dog ikke er lige så gavnlig som den naturlige modermælk. Derfor vil en gruppe forskere fra Københavns Universitet sammen med forskere fra Arla Foods Ingredients undersøge, om modermælkserstatninger kan gøres sundere ved at minimere forarbejdningen af de valleproteiner, der benyttes som ingredienser i modermælkserstatninger. Forskningsprojektet er støttet af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) og Mejeribrugets Forskningsfond.

Foto: Lene Hundborg Koss

Et nyt forskningsprojekt, kaldet INFANT-I, skal afklare, om en mere skånsom forarbejdning af ingredienser til modermælkserstatning kan skabe bedre sundhed for nyfødte, som får modermælkserstatning.

”På verdensplan er der mange børn, der indtager modermælkserstatning, og vi ved, at modermælkserstatning ikke har ligeså gode egenskaber som brystmælk. Derfor har man i mange år forsøgt at efterligne modermælken så godt man overhovedet kan,” siger lektor Marianne Nissen Lund fra Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet.

Ingredienserne til modermælkserstatning er industrielt forarbejdet og gennemgår fx flere varmebehandlinger af hensyn til fødevaresikkerheden. Spørgsmålet er, om denne relativt hårde forarbejdning, der ændrer proteinkvaliteten, er en del af årsagen til, at modermælkserstatning ikke har samme ernæringsmæssige egenskaber som naturlig modermælk. 

”Vi ved ikke præcist, hvilken betydning det har for proteinkvaliteten på det molekylære niveau, når man forarbejder modermælkserstatningerne med flere varmebehandlinger, og det er det, vi nu skal til at finde ud af. Vi ved nemlig fra tidligere studier – også her på Københavns Universitet – at nyfødte grise får en bedre tarmsundhed, hvis modermælkserstatningen har gennemgået en mildere forarbejdning, der har bevaret valleproteinerne mere intakte og naturlige. Vi vil dog stadig pasteurisere mælken af hensyn til fødevaresikkerheden, men kun til det punkt, der er nødvendigt,” siger Marianne Nissen Lund.

Lektor Marianne Nissen Lund i laboratoriet på Institut for Fødevarevidenskab (FOOD) ved Københavns universitet. Foto: Lene Hundborg Koss

Smågrise som model for nyfødte

I forbindelse med projektet, som begynder 1. juli 2018, vil forskerne fremstille flere typer af proteiningredienser til modermælkserstatninger, som er forarbejdet forskelligt.

”Nogle vil være meget forarbejdede, mens andre vil være mere skånsomt behandlet. På Institut for Fødevarevidenskab laver vi en kemisk og strukturel karakterisering af proteinerne, så vi kender kvaliteten af proteinerne i de forskellige modermælkserstatninger. Derudover tester vi de biologiske effekter af de forarbejdede proteiningredienser. Herefter fodrer vi det til nyfødte grise, som vi allerede ved er en god og international anerkendt model for nyfødte børn, og undersøger hvilken effekt de forskellige typer af modermælkserstatning har på deres tarmsundhed,” siger Marianne Nissen Lund.

Hun håber, at projektet, der slutter i juni 2022, vil føre til, at man vil kunne lave en forbedret modermælkserstatning og dermed forsyne nyfødte børn, som af den ene eller anden grund ikke kan ammes, med en bedre ernæringsmæssig start på livet.