Tværfaglig analyse af ceremoniel, performativ og visuel gestaltning af figuren Tyrken i dansk politisk, kulturel og teatral historie gennem 300 år med afsæt i Chr. 4.s kroningsfestligheder læst i teologisk, eskatologisk og militær kontekst, forfulgt gennem nedslag i blandt andre Holberg, Baggesen og P.A. Heiberg, ført op til det 19. årh.s romantiske eksotisme hos f.eks. Hauch, Andersen og Hertz og udviklet i satirisk parodi hos Bøgh. Sideløbende med nærlæsninger af ritualistiske og teatrale begivenheder inddrages kontekstualiseringer i form af i vidt omfang ubehandlet dokumentarisk kildemateriale til belysning af Danmarks relationer til det faktisk eksisterende osmanniske imperium. Det overordnede greb handler dels om krydsrelationen mellem fugleperspektiv og mikroskoperende nærlæsning, dels om den komplekse interaktion mellem Tyrken som imaginationsprodukt og den faktiske osmanniske dimension.