Artiklen gør gældende, at der bag indførelsen af den tvungne konfirmations i Danmark i 1736 og beslutningen om at bygge rytterskolerne i 1721 ligger en betydelig militær og disciplinær interesse. Den enevældige stats skolereformer i første halvdel af det 18. århundrede bør ikke kun ses som et udslag af pietismen ved hoffet i perioden. Artiklens perspektiv er, at den danske stat var og er en selvforsvarende enhed, der kæmper for sin egen overlevelse i en verden af andre stater, der på samme vis kæmper for deres overlevelse. I et sådant perspektiv bliver statens forsvar til en ganske bred kategori, der også indbefatter skole og uddannelse. Skolehistoriske undersøgelser må derfor medtænke staten og dens forhold til andre stater i analysen.