I anden halvdel af 1800-tallet indførte den danske koloniadministration lokale råd (forstanderskabsråd), hvor grønlændere blev inddraget i beslutninger vedrørende retssager, fattighjælp og fangstbelønninger. I nærværende artikel præsenterer jeg en tolkning af denne administrationspolitik. Udviklingen i Grønland kæder jeg sammen med samtidige tendenser i håndteringen af fattige i København. Analysen viser, at markering af sociale forskelle spillede en betydelig rolle, dels som redskab til at signalere identitet, dels som et konkret ledelsesredskab.