Han leder efter sansernes hemmeligheder

”Hvis man vil vide noget om mennesker, bliver man nødt til at forstå, hvordan vi interagerer med omverdenen, og intet af det vi gør er uafhængigt af vores sanser. Lugtesansen er blandt andet voldsomt interessant, fordi det hovedsageligt er den der bestemmer, hvordan vi opfatter smagen af maden. Og smagen er altafgørende for vores forbrug: Hvor meget vi vil betale for maden, og hvor meget vi vil spise af den,” siger Per Møller. 

På jagt efter svar om ældres madforbrug

Per Møller arbejder i øjeblikket på forskningsprojektet Eldorado og leder en arbejdspakke, som har med lugtesansen at gøre.

”Vi undersøger lugtesansen og relaterer ændringer i de ældre småtspisendes indtag af mad. Generelt bliver vores lugtesans signifikant ringere med alderen – meget ringere end smagssansen. Spørgsmålet er, om middelforringelsen dækker over at alle ældre bliver ringere på den samme måde,” siger han.

Det kan fx være, den del af lugtesansen som tillader, man kan smage kød, bliver ringere hos nogle, men at en anden del af lugtesansen, som gør det muligt at smage citrusfrugter eller kornprodukter, er intakt – mens det måske er omvendt hos andre.

”Det er noget, vi vil undersøge, for hvis lugtesansen forringes på forskellige områder, er det ikke hensigtsmæssigt at tilbyde den samme mad til alle,” siger Per Møller, der sammen med to hollandske forskere sidste år offentliggjorde en ny kontroversiel teori om lugtesansens funktion.

Lugtesansen advarer os

”Vi hævder, lugtesansen fungerer, så vi ikke kan lugte noget særligt, når de lugte, der møder os i hverdagen, er i overensstemmelse med de ubevidste forventninger, vi har – hvorimod lugte, der ikke er i overensstemmelse med vore forventninger virker alarmerende. Som hvis man fx kommer hjem og synes, der lugter brændt,” siger Per Møller.

En anden interessant vinkel på lugtesansen er, at den er en indikator for helbredet.

”Sygdomme viser sig via lugtesansen, hvilket betyder, man kan bruge lugtesansen til at diagnosticere demenssygdomme som Alzheimers og Parkinsons sygdom.”

Per Møller introducerer de kandidatstuderende til principperne bag forbrugernes adfærd, på kurset Food Choice and Acceptance. Han føler især glæde ved at undervise, når der kommer masser af overraskende spørgsmål fra de studerende.

”Nogle gange stiller de spørgsmål, man slet ikke har tænkt over. Omvendt er det også rart at opleve, når de studerende får noget med hjem, de ikke lige har tænkt over. Det betyder, man har bidraget med noget, og det er dejligt,” siger han.