Forskningen skal ud, hvor den gør gavn

Af Lene Hundborg Koss, journalist, FOOD Kommunikation

Hvorfor er det interessant at arbejde med fødevarer?

Fødevarer er spændende, fordi det handler om levende materialer, der fx ændrer sig under opbevaring. For mig er det stadigt fascinerende, at man ud fra en råvare som mælk kan lave så mange forskellige produkter, lige fra mælk og yoghurt med kort holdbarhed til produkter som smør og modermælkserstatning, der kan holde sig i op til flere år.

Hvorfor valgte du at læse fødevarevidenskab med specialisering inden for mejeri?

Jeg faldt for, at man har en klar fornemmelse af, hvad man kan bruge uddannelsen til. Det var meget tydeligt for mig, at jeg som kandidat kunne blive ansat i mejeri- eller fødevareindustrien, eller i en af mange følgeindustrier, fx inden for ingredienser eller medicinalvarer. En anden styrke er, at man bliver en del af en familie. Studiemiljøet var helt fantastisk, og jeg har altid følt mig hjemme i branchen. Samspillet mellem studerende, undervisere og industrien fungerer rigtigt godt. 

Hvad er det særlige ved uddannelsen?

På uddannelsen får man en bred indsigt i et smalt område. Jeg var først og fremmest fordybet i mejeriprodukterne set ud fra primært (bio)kemiske, fysiske og mikrobiologiske processer og teknologi. Men fagene relaterer sig til fødevarer generelt, hvilket gør, at jeg i dag godt ville kunne springe fra mejeriprodukter til nogle helt andre typer af fødevarer. Den brede viden inden for de naturvidenskabelige fag betragter jeg som en stor styrke.

I øjeblikket arbejder du med forskning i industrien - hvorfor?

Det, der driver mig, er at lave forskning, der kan bruges til noget. Jeg er nok bedst til at oversætte noget af det, der er interessant i universitetsverdenen til noget, man kan bruge i industrien – det er her, jeg synes, det bliver rigtig sjovt.

Ledelsesdelen handler om, jeg rigtig gerne vil blande mig og tage ansvar, og sådan har jeg faktisk altid haft det. Under uddannelsen var jeg studenterpolitiker; ikke så meget på grund af det politiske, men fordi der var nogle ting, der kunne gøres anderledes. Jeg vil gerne gøre en forskel – både for andre og for forretningen, og for mig er passion omkring arbejdet vigtigt. Og så tror jeg meget på, man kan få folk til at opnå nogle helt fantastiske ting, hvis man giver dem ordentlige rammer. 

Hvordan er din tilgang til forskningen?

For mig er forskning noget man gør i fælleskab. Jeg kan jeg godt lide det kædeperspektiv, hvor man har forbrugerne i den ene ende, og hvad de har lyst og råd til at købe, mens man i den anden ende har fremskaffelsen af råvarerne, og hvad man kan gøre med dem. Jeg kan godt lide de enkelte elementer af forskningen, men i sidste ende, er det, der gør mig høj, at se en masse kloge og engagerede folk, der arbejder sammen om at finde den bedste løsning. Forestil dig, at man vil lancere et nyt produkt – fx en ny type smør. Først skal du bruge en forsker, der finder ud af hvilken type mælk, der passer bedst. Så skal du finde en landmand, der skal fremavle de helt rigtige køer, nogle skal bygge en stald, andre tilrettelægge transporten til mejeriet. Du skal have dygtige mejerifolk, der kan deres håndværk – nogle skal lave starterkulturer til smørret, så det smager, som det skal, andre skal mestre smørteknologi, mens atter andre skal udvikle emballagen. Der er så utroligt mange faktorer, som gør, man til sidst kan sende et mejeriprodukt på gaden. Og der er næsten intet spild, fordi restproduktioner typisk bliver brugt et andet sted i kæden – eller i en helt anden kæde. Når det hele spiller sammen, opstår der magiske produkter, til glæde og gavn for os alle.  

Det forskningsteam, du leder, er en del af ASIC. Hvad er egentlig centrets fokus?

I ASIC arbejder vi ud fra to perspektiver, nemlig hvad forbrugerne ønsker sig, og hvad vi kan give forbrugerne – ud fra vores viden om fx produktegenskaber og teknologi – som de slet ikke var klar over, de efterspurgte. Vi kalder det ’marketing pull’ og ’science push’. Og når vi snakker forbrugere, så er det ikke kun forbrugere på nærmarkederne i Danmark, Sverige og England, men også på fjerne markeder, hvor forbrugsmønstrene er helt anderledes, og hvor man ikke nødvendigvis spiser Danbo-ost til morgenmad.

Vi forsker primært inden for mælk, yoghurt, mælkebaserede drikke, smør og blandingsprodukter, oste og mælkeingredienser – og altid med et globalt perspektiv på opgaverne. Det er vores erklærede mål at lave best-in-class R&D sammen med vores samarbejdspartnere, og i alt hvad vi gør, skal der være fokus på slutbrugernes behov. Vi arbejder ofte sammen med universiteter og leverandører, for at finde de bedste løsninger og for at få den nyeste viden fra disse verdener i spil, så vi sammen kan skabe fundamentet for fremtidens mejeriprodukter.

Dit job har jo indflydelse på virksomhedens konkurrenceevne og når i realiteten helt ud til forbrugerne. Hvad betyder det for dig?

Jeg synes, det er fedt at stå i et supermarked og kigge på en montre, hvor jeg kan se, at her, her og her ligger der blandt andet viden og teknologi bag, som ASIC har været med til at generere. Det kan være en mere bæredygtig emballage, en proces, der er blevet gjort mere bæredygtig eller et produkt, der har nogle forbedrede egenskaber, fx bedre funktionalitet, smag eller måske ernæringsmæssige egenskaber. I Arla har vi en top ti af projekter, der er vigtige for virksomheden, og det gør mig glad, at vi er en vigtig del af den top ti. På den måde anerkender man, at innovation er super vigtig for Arla – inklusiv noget af den innovation, der er lidt mere langsigtet.

Denne artikel er den første i en serie interviews med alumner fra Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet (tidligere Landbohøjskolen).

Emner