Fra simpelt restprodukt til højkvalitets fødevareingredienser – Københavns Universitet

FOOD > Nyheder > Fra simpelt restprodukt

01. september 2015

Fra simpelt restprodukt til højkvalitets fødevareingredienser

bæredygtighed

Forskere på Københavns Universitet har udviklet en ny metode til oprensning af proteiner fra den presserest, man står tilbage med efter udvinding af rapsolie. I stedet for kun at indgå i lavværdi foderproduktion kan presseresten nu bruges til udvikling af højkvalitets fødevareingredienser.

Af lektor Jens Christian Sørensen, lektor Keld Ejdrup Markedal og journalist Lene Hundborg Koss, Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet

(Denne artikel er bragt i august 2015-nummeret af Plus Proces)

Keld Ejdrup Markedal og Jens Christian Sørensen ved separations-testanlægget på Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitets Frederiksberg Campus.

I dag dyrker man rapsen for olien, mens presseresten er et overskudsprodukt, hvoraf en del bruges i kvæg- og svinefoder. Typisk bliver presseresten brugt der, hvor man kan slippe af med den, og det er ærgerligt, for proteinindholdet er af høj kvalitet, og med den nye separationsmetode udviklet på Institut for FødevarevidenskabKøbenhavns Universitet kan man af presseresten udvinde højkvalitets protein, der kan bruges til fødevareingredienser. Samtidig bliver anvendelse og forarbejdning både mere miljørigtig og mere bæredygtig. Forskerne skal nu i gang med at undersøge, hvordan ingrediensindustrien kan bruge de produkter, som metoden baner vejen for. 

Øget forsyningssikkerhed

Metoden gør det også muligt at trække de ernæringsskadelige stoffer ud af rapsen og omformulere dem til højkvalitetsstoffer i non-food-produkter. Og jo bedre man udnytter frøet i første omgang, jo færre problemstoffer står man med som affald efterfølgende. De ernæringsskadelige stoffer, der trækkes ud, vil typisk have en høj kvalitet, når de indgår i non-food-produkter som fx cremer og sprøjtemidler.

Proteiner fra raps kan via nænsom separation potentielt blive et mere miljøvenligt alternativ til de store mængder soya, vi importerer fra Sydamerika. Interessante aspekter er fx, at man ikke behøver transportere rapsen over store afstande, ligesom man ikke behøver at leve med de sprøjtemidler, der bruges i andre dele af verden. Rapsen vil samtidig bidrage til forsyningssikkerheden af proteiner.

Højere indtjening

Forskerne arbejder på at tilføre værdi i alle led, begyndende med frøet. Det er vigtigt, at rapsen har det rigtige niveau af fx olie, proteiner, fibre, vitaminer m.m. Værditilførslen sikres via en afregningsmodel, hvor landmanden bliver aflønnet for både protein og olie, når han indleverer raspsen. Det vil give et incitament til både at vælge det rigtige frø, og at dyrke rapsen på den optimale måde i forhold til den videre udnyttelse.