8. februar 2021

Madspildsforsker: Vi skal lære, at brun frugt ikke er dårlig frugt

MADSPILD

Når vi ser et æble, der har brune pletter, er vi tilbøjelige til at vælge det fra, fordi vi tror, at det smager dårligt. Men hvis vi skal madspild til livs, må vi ændre denne opfattelse. For der er intet i vejen med æbler, der har ’blå mærker’ eller spøjse former, lyder det fra KU-forsker bag et nyt studie.

Foto af nogle brunplettede bananer
Foto: Getty Images

Når du går rundt og handler i supermarkedet og skal vælge imellem en gul banan og så en med brune pletter, hvilken vælger du så?

Hvis du er som folk er flest, går du uden om den brunplettede og vælger i stedet den perfekte gule banen. Det skyldes, at vi i høj grad shopper mad med følelserne, lyder konklusionen i et nyt studie af danske og svenske forskere:

”Vi vælger mad ud fra en forventning om, hvordan det skal smage, og denne er knyttet sammen med vores følelser. Så hvis vi har en forventning om, at den brune banan smager dårligere end den gule, vælger vi den sidste,” forklarer Karin Wendin, der er ekstern lektor på Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet og en af forskerne bag studiet.

I Danmark smider vi cirka 716.000 ton mad ud hvert år, og størstedelen udgøres af frugt og grønt. Men det er en skam, lyder det fra KU-forskeren. For brun frugt, er ikke dårlig frugt:

”Frugt, der er stødt eller har en anderledes form, kan sagtens bruges. Det smager typisk ligeså godt som den pæne, og i de tilfælde, hvor et æble er stødt og lidt melet, kan man bruge det i juice eller æbletærte. Men når såkaldt grim frugt ender i skraldespanden, er det madspild og et stort problem – også økonomisk. Derfor skal vi arbejde på at ændre vores følelser for brun og defekt frugt,” mener hun.

Et dårligt førstehåndsindtryk hænger ved

I studiet blev 130 deltagere bedt om at vurdere en række billeder af æbler med forskelligt udseende. Ikke overraskende blev deforme og defekte æbler rangeret lavest i forhold til, hvor meget deltagerne havde lyst til at spise dem.

Deltagerne skulle derefter smage en forskellige æbler, og her blev det tydeligt, at det dårlige førstehåndsindtryk hang ved.

”Når deltagerne netop havde set et foto af et grimt æble, og derefter smagte et æble, der faktisk var perfekt og grønt, synes de stadig, det smagte grimt. Det siger noget om, hvor meget vores følelser og psykologi spiller ind på smagsoplevelser,” siger Karin Wendin.

Vi husker nemlig i højere grad negative følelser og forventninger frem for positive, uddyber hun.

Bedre kommunikationen om brun mad kan begrænse madspild

Derfor er det så vigtigt, at vi finder nogle strategier til at bryde de negative følelser, der knytter sig til eksempelvis brun frugt, forklarer Karin Wendin videre.

”Kommunikationen om vores fødevarer, og hvad der er godt eller skidt, fungerer ikke optimalt, som det er nu. For folk ved ikke, hvor de skal finde råd og vejledning. De færreste går ind og søger på nordiske kostanbefalinger på regeringens hjemmeside. Vidste du for eksempel, at uperfekt frugt ofte er billigere, end den perfekte, selvom begge produkter sandsynligvis smager ens?” spørger madspildsforskeren.

Derfor bør vi hjælpe supermarkeder med at kommunikere klart og tydeligt om, hvordan man kan hjælpe med at undgå madspild ved at snuppe en uperfekt frugt og også undersøge, hvilke platforme, der mest effektive i forhold til at få budskaber om kost og madspild ud til forbrugerne, mener Karin Wendin.

”Bør vi i stedet kommunikere på sociale medier, hvor folk er og bruger tid på livsstilsspørgsmål? Det ville være interessant at dykke ned i,” slutter hun.