16. januar 2015

Nyt forskningsprojekt skal måle ældres helbred

COUNTERSTRIKE

Med fokus på aldersbetinget tab af skelet-muskulatur (sarkopeni) vil Københavns Universitet, Bispebjerg Hospital og Amsterdam Universitet i samarbejde med de internationale virksomheder ARLA, UNILEVER og BRUKER udvikle en biomarkør for aldersbetingede sygdomme baseret på de ældres lipoprotein-profil. Projektet vil på sigt betyde, at man også vil kunne screene og forebygge en række andre aldersrelaterede sygdomme.

Billede af en ældre person

Foto Marie Haulund Otto

Den stigende andel af ældre i befolkningen er en global udfordring, hvorfor det ikke kun for den enkelte, men også for samfundet, vil få afgørende betydning at kunne bevare et godt helbred langt op i alderdommen. Der er derfor brug for nye værktøjer, som kan hjælpe den aldrende befolkning til at forblive sunde, selvhjulpne og bevare en høj livskvalitet.

”COUNTERSTRIKE vil bringe os en dyb forståelse af sammenhængen mellem kost, motion, tarmflora, lipoprotein-profil og et godt helbred for de ældre. Samtidig arbejder vi på at etablere en hurtig screeningsmetode, som vil gøre det muligt at lave en global screening, der kan bruges til personrettede ernærings- og livsstilsanbefalinger," siger projektleder, lektor på Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet, Dennis Sandris Nielsen.

Screening skal være billigere

Ældre kan miste op til 2 % af deres skelet-muskulatur-masse årligt – en tilstand, der kaldes sarkopeni, og som med tiden leder til funktionstab for den enkelte. Det er på mange måder en naturlig følge af at blive ældre, men forsøg har vist, at processen kan modvirkes via motion og øget indtag af protein. De præcise mekanismer er dog stadigt ikke kendt. COUNTERSTRIKE vil, i samarbejde med et stort interventions-studie (CALM), der udføres af Københavns Universitet, undersøge, hvordan øget protein i kosten og motion påvirker vores tarmflora og de stoffer, vi har i blodet (vores metabolom) med speciel fokus på at kortlægge blodets lipoprotein-profil. Lipoprotein-profilen er en god biomarkør for bl.a. hjerte-kar-sygdomme, og i COUNTERSTRIKE kortlægges relationen mellem lipoprotein-profil og sarkopeni.

Menneskets lipoprotein-profil kan inddeles i en række fraktioner baseret på densitet og masse, f.eks. høj og lav densitet lipoproteiner. Fordelingen mellem disse fraktioner er forskellig fra person til person afhængig af køn, vægt, alder etc. I dag bestemmes lipoprotein-profilen ved hjælp af såkaldt ultracentrifugering. Det er en meget langsom og relativt dyr metode, hvorfor den ikke kan bruges i et screeningsprogram. Forskerne i COUNTERSTRIKE har en teori om, at man med udgangspunkt i en anden teknik, NMR-spektroskopi, vil kunne udvikle en helt ny metode, der er hurtigere og langt billigere, og dermed vil kunne bruges til at screene store befolkningsgrupper.

Billede af lektor Dennis Sandris Nielsen

Lektor Dennis Sandris Nielsen fra Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet er projektleder for COUNTERSTRIKE. Foto Lene Hundborg Koss.

”Vi skaber den viden, der skal til, hvis man vil forebygge mod først og fremmest sarkopeni, som forskningen i COUNTERSTRIKE retter sig imod, men screeningen vil formodentlig også kunne afsløre risiko for fx diabetes, hjertekarsygdom og fedme,” siger Dennis Sandris Nielsen.

15,6 millioner fra Innovationsfonden

COUNTERSTRIKE er støttet af Innovationsfonden med 15,6 millioner kroner og er et tværfagligt samarbejde mellem Institut for Fødevarevidenskab, Institut for Idræt og Ernæring og Saxo Instituttet (alle Københavns Universitet), Institut for Idrætsmedicin (Bispebjerg Hospital), Amsterdam Universitet og Arla Foods A.m.b.a., Unilever og Bruker Biospin GmbH.





Emner