2. juli 2015

På jagt efter fremragende fødevarevidenskab

interview

Med ansættelsen af Colin Ray har Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet styrket forholdet til fødevareindustrien. Vi har interviewet Colin, der siden 1. december 2014 har været leder af sektionen ”Mejeri, kød og planteproduktteknologi” om, hvordan han ser på fremtiden.

Billede af Leder af sektionen for Mejeri, kød og planteproduktteknologi på FOOD KU, Colin Ray

Leder af sektionen for Mejeri, kød og planteproduktteknologi på FOOD KU, Colin Ray. Foto: Lene Hundborg Koss

Kan du give en kort beskrivelse af sektionen og dens kerneområder?

Vi udfører anvendt forskning inden for områderne kød, mejeriprodukter og planteteknologi, næsten altid i samarbejde med fødevareindustrien. Vores forskning er ganske bred, men hvis jeg skal opsummere det, vil jeg sige, vi tager fat på områder som opgradering af sidestrømme, fødevaresikkerhed, holdbarhed, den funktionelle og ernæringsmæssige kvalitet af fødevarer og ingredienser, og også hvordan man optimerer fødevareforarbejdning og minimerer de miljømæssige konsekvenser af fødevareindustrien.

Et eksempel på et forskningsprojekt, der på én gang rummer alle disse discipliner er HAPFAM, hvor vi udvikler prototyper af mælkedrikke beriget med protein fra dansk raps og vil belyse forskningen omkring dette. Mælkeprotein er meget dyrt og anvendes ofte i højværdi ingredienser. Vi planlægger at erstatte mælkeprotein med protein fra rapsfrø og behandle fødevaren på en måde, så man kan transportere den til fx afrikanske lande syd for Sahara, uden at forringe kvaliteten af ​​produktet, der samtidig skal være billigt og have en høj ernæringsværdi.

Hvad er dine visioner og mål for sektionen?

Sektionen skal være en vigtig bidragyder til FOOD’s strategi, som dybest set er at være internationalt anerkendt for fremragende fødevareforskning og -uddannelse. Vores forskning skal have en positiv indflydelse for både forbrugere og fødevareindustrien samt bidrage til at løse de globale udfordringer omkring fødevaresikkerhed.

På sektionsniveau mener jeg, vi skal være akademiske partnere for den danske, og for den sags skyld, nordeuropæiske fødevareindustri. I bestræbelserne på at opnå dette vil vi dog ikke gå på kompromis med videnskabeligheden, hvilket er en udfordring, fordi industriens behov typisk ikke er identiske med, hvad vi på universitetet opfatter som banebrydende forskning.

Jeg vil også gerne etablere en platform for non-termisk processering, som er et forskningsområde med en stigende bevågenhed. Vi skal sikre, vi er en del af denne udvikling – eller risikere at sakke bagud. Visse aspekter af disse teknologier er endnu ikke udforsket, så jeg tror, ​vi kan skabe en niche for os selv; heldigvis er der også stor interesse fra vores industrielle partnere på dette område.

Vil du fortælle lidt om din baggrund?

Jeg er fra England, gift med Jenny, der er fra Stockholm, og vi har to børn. Jeg har en MSc i analytisk kemi og en ph.d. i organisk kemi. I 2000 flyttede jeg til Stockholm for at tiltræde en stilling som videnskabelig medarbejder ved Sveriges største tekniske universitet, KTH. Senere har jeg primært arbejdet i industrielle Research & Development-afdelinger med henholdsvis medicin- og fødevareforskning. Min seneste stilling var som leder af forskningen i funktionelle enzymer i Arla Foods’ R&D-afdeling, hvor jeg samarbejdede med både Københavns Universitet og Aarhus Universitet. I virkeligheden har jeg samarbejdet med den akademiske verden gennem hele min karriere, så det føles naturligt at være her.

Hvordan vil du beskrive sektionens position i forhold til fødevareindustrien i Danmark og udlandet?

I øjeblikket samarbejder med vi blandt andre med Arla Foods, AFI, Carlsberg, Lactosan, DCI, Novozymes, Fanmilk, Valio, Chr. Hansen, Schulstad, Cimbria, Lantmännen og DuPont. Vi har fået tilbagemeldinger fra industrien, der mener, vi er gode til at samarbejde på visse områder – på andre områder skal vi blive bedre.  For eksempel skal vi blive mere professionelle, når det gælder kommunikation og levering. Det er klart, vi skal lytte til industrien og reagere på denne feedback, men som universitet, skal vi samtidig tage hensyn til vores forpligtelser, når det gælder undervisning og forskning. Så vi er nødt til at opretholde en løbende dialog med fødevareindustrien, være proaktive og skabe en win-win situation, og det sker også.

Også når det gælder uddannelserne, arbejder vi tæt sammen med fødevareindustrien. Vi har fx mejeripraktik-ophold på bacheloruddannelsen i Fødevarevidenskab og ernæring og på kandidatuddannelsen i mejerividenskab og -teknologi , som vi kører i samarbejde med Arla Foods og Kold College. Både studerende og industrien ser dette som et værdifuldt initiativ, der giver de studerende praktisk erfaring og er en kilde til velkvalificerede fremtidige medarbejdere for industrien. Vi har også praktik indenfor kød og bryggeri.

Hvordan ser du fremtiden for sektionens forskning og uddannelse? (Hvordan vil afsnittet være anderledes 5-10 år fra nu?)

Som jeg nævnte tidligere, er non-termisk processering et område, vi vil tage fat i, og jeg er glad for at kunne sige, vi har fået finansiering til et professorat på dette område. Om fem år regner vi med, indsatsen vil være selvfinansierende, så jeg forventer en ret pæn non-termisk forskningsaktivitet indenfor mejeri, kød og planteområdet i de kommende 5-10 år. Jeg forventer også, vi indenfor denne tidsramme vil være repræsenteret i Agro Food Park i Skejby, hvor nogle af vores vigtigste erhvervspartnere vil være aktive.

Billede af Colin Ray

Colin Ray. Foto: Lene Hundborg Koss

Jeg håber, vi om nogle år vil have maksimeret den åbne innovationsmodel; så både studerende og postdocs i fremtiden fortsat vil være ansat på FOOD, men arbejder i open access laboratorier og pilotanlæg over hele Europa. Det foregår allerede i dag i form af industrielle ph.d.'er og postdocs, men jeg forventer, det vil blive langt mere udbredt fremover.

Endelig håber jeg, vi kommer til at beskæftige os med nogle banebrydende teknologier. Jeg kan ikke på nuværende tidspunkt sige, hvilke det bliver, men måske mikrofluidik, måske 3-D print – vi skal være med til at skabe nogle gennembrud, der danner rum for et helt nyt paradigme indenfor fødevarevidenskab – forskning, som vil give os mulighed for at offentliggøre resultater i videnskabelige tidsskrifter med stor gennemslagskraft.

Med hensyn til uddannelserne, er dagens forskning morgendagens undervisningsmateriale, og uden at miste det stærke fundament, vores kurser hviler på, vil jeg forvente at se en lille forskydning i retning af fødevarevidenskab og -teknologi, der lige nu betragtes som ”værende på vej”. Fødevareindustrien, og mejeriindustrien i særdeleshed, er ganske dynamisk med hensyn til teknologi, og vores studerende har brug for at holde trit med denne udvikling, da det vil give dem de nødvendige redskaber til at være attraktive medarbejdere og forhåbentlig med tiden, industriledere.

Hvordan ser du sektionens styrker og potentialer?

Det er en forholdsvis ung afdeling, som dog også har nogle tunge, veletablerede akademikere – en god blanding, der skaber et levende miljø. Der er også en masse energi og ambition i sektionen. Vi har et fantastisk mejeri-pilotanlæg, som har et stort potentiale, og som vi lige nu investerer yderligere i. Vi har en ambition om at udvikle anlægget til nye produktområder, så der i sidste ende vil være tale om et fødevare-pilotanlæg, snarere end et mejeri-pilotanlæg. Hvis vi kan kombinere denne facilitet og vores ekspertise med fremragende videnskab fra de andre sektioner på FOOD, vil vi virkelig have en infrastruktur, der gør os unikke indenfor europæisk fødevarevidenskab.

Hvad er dine vigtigste opgaver lige nu?

At finde den nye professor i non-termisk processering, som jeg nævnte tidligere, og skrive bevillingsansøgninger!

Og på længere sigt?

At få sektionens budget trimmet, at øge antallet af bachelor- og kandidatstuderende og sikre et niveau af finansiering, der får sektionen til at trives. Vi har brug for flere kandidat-projekter, især indenfor processering. Vi arbejder på en række store projekter, så kontakt os hvis du er i gang med din kandidatuddannelse og ønsker at arbejde med super spændende anvendt forskning!

Du har været her i nogle måneder nu - hvad har overrasket dig mest?

Der har ikke været nogen særlige overraskelser, da jeg jo løbende har haft kontakt med den akademiske verden under min tid i industrien.

Hvad er dit største håb/din drøm, når det gælder sektionen for Mejeri, kød og planteproduktteknologi?

Jeg har ikke været her længe nok til at svare på det, men spørg mig igen om et års tid...

Emner