FOOD er med til at skabe jobs i biotekindustrien – Københavns Universitet

FOOD > Nyheder > FOOD er med til at skabe

23. januar 2015

FOOD er med til at skabe jobs i biotekindustrien

BIOTEK

Projektet BIOPRO får 128 millioner kroner til et samarbejde mellem forskere fra Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet, DTU, fem bioteknologiske virksomheder og Region Sjælland. Projektet skal skærpe biotekindustriens internationale konkurrenceevne og samtidig gøre forskerne dygtigere til at operere uden for universitetets mure.

Se video ovenfor med bl.a. Thomas Skov fra FOOD og Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen.

Gennem de seneste to år har afdelingen for spektroskopi og kemometri på Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet haft 10-12 mennesker med kontakt til projektet BIOPRO. Det drejer sig om såvel professorer, lektorer, postdocs, Ph.d. og masterstuderende, der har været i tæt dialog med biotekindustrien.

”På Institut for Fødevarevidenskab bidrager vi især med vores ekspertise indenfor måleteknikker og dataanalyse. Vi vurderer typisk, om vi kan sætte nogle nye sensorer eller måleteknikker ind i en bestemt bioteknologisk proces - fx en fermentering eller en destillering,” siger Thomas Skov, som er en af hovedaktørerne på Københavns Universitet i forhold til BIOPRO.

I projektet samarbejder forskere fra Københavns Universitet og DTU med fem af landets tungeste bioteknologiske virksomheder, Chr. Hansen, CP Kelco, DONG Energy, Novo Nordisk og Novozymes samt Region Sjælland om at gøre de i forvejen meget stærke virksomheder endnu mere konkurrencedygtige i international sammenhæng og samtidig dygtiggøre forskerne.

Forskning i produktionsmiljøerne

Med bevillingen på 128 millioner kroner er BIOPRO blevet til BIOPRO2, hvilket betyder, at forskningssamarbejdet foreløbig fortsætter til og med 2019. Virksomhederne deltager i projektet for at trække på den unikke viden, der er på universiteterne, mens forskerne omvendt får adgang til nogle processer og tal i virksomhederne, der ellers er lukket land af forretningsmæssige årsager.

”Vi får adgang til nogle faktiske problemstillinger, som vi kan forske ud fra. Ellers forsker vi primært i pilotskala på nogle små anlæg på måske 10-100 liter, hvis det drejer sig om en fermentering. Nu har vi mulighed for at afprøve nogle ting i langt større tanke, som er en del af et produktionsmiljø, hvor der foregår en helt konkret proces. Det er meget sjældent, vi får adgang til fuldskalaanlæg og kan sætte sensorer ind i dem og få data herfra,” siger Thomas Skov.

Det handler om velfærdssamfundet

Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (RV) har fremhævet, at samarbejdet mellem forskerne og virksomhederne er vigtigt for det danske velfærdssamfund, og at nye ideer tit opstår, når industri og forskere arbejder sammen. Det er den synergieffekt, projektet sigter mod. 

”Vi håber, vi kan gøre vores store bioteknologiske virksomheder endnu mere konkurrencedygtige. De skal vide, at hvis de lægger en fabrik i Danmark, så følger der noget knowhow fra universiteterne med. Det er måske dyrere at etablere sig i Danmark, men de får forhåbentlig så meget ekstra viden, at der er endnu flere penge at tjene på bundlinjen end i udlandet. Projektet bidrager reelt til at bibeholde produktion og arbejdspladser i Danmark," siger Thomas Skov.

Skarpe medarbejdere til virksomhederne

De danske biotekvirksomheder er meget langt fremme på verdensplan, og forskerne lærer også meget af virksomhederne – især med hensyn til at forske og udvikle metoder, der virker i den rigtige verden.

”Mange af de virksomhedsansatte er tidligere kolleger til os på universiteterne, hvorfor de også ved rigtig meget om, hvad vi ved, og hvad vi har at byde ind med. Det gør helt sikkert samarbejdet mere smidigt, at vi fra starten har stor tiltro til hinandens evner og kunnen” siger lektor Thomas Skov.

På Institut for Fødevarevidenskab giver projektet mulighed for at uddanne nye forskere, som vil være oplagte kandidater til fremtidige jobs i virksomhederne.

”Vores ph.d.er og postdocs bliver super velegnede til at gå direkte ud i virksomhederne og tage fat på problemerne – simpelthen fordi vi lærer hinanden at kende. Vi har både startet ph.d.er og masterprojekter, fordi det har vist sig, vi kan bruge hinanden til meget mere, end vi fra begyndelsen havde forestillet os,” siger han.