Fødevarestuderende vil producere engangsservice af øl-affald

Da Line Køppen som en del af sine tidligere studier var i praktik hos Mikkeller Warpigs Brewpub i København fik hun øjnene op for, hvor spændende øl er. I dag læser hun til kandidat i ”Integrated Food Studies” ved Institut for Fødevarevidenskab (KU FOOD) samt Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), og interessen for øl er uformindsket. Men lige nu handler det om, hvordan man kan bruge affaldet (sidestrømmen) fra ølproduktionen til noget fornuftigt, nemlig at lave engangsservice, der er hurtigt nedbrydeligt og kan indgå i naturens kredsløb uden at gøre skade på miljøet.

”Jeg forventer, at servicet går i opløsning og vil fungere som gødning, hvis det bliver smidt i naturen. Det består sådan set mest af korn som havre og byg,” siger Line Køppen.

Historien starter, da Line Køppen har brygget øl hjemme i privaten og ikke rigtig ved, hvad hun skal gøre med det affaldsprodukt, man ender op med, som hedder mask.

”Jeg bor ikke så langt fra bondegården i Urbanplanen (en pædagogisk ledet dyrelegeplads på Amager, red.), hvor jeg forsøgte at give masken til dyrene, som det bliver foreslået på forskellige brygsider. Jeg forsøgte mig med nogle geder og køer, men de var ikke superinteresserede i det. Gederne ville slet ikke spise det, mens køerne var mere villige, men de får i forvejen en masse grønsager fra besøgende,” fortæller Line Køppen.

Hun kom i tanke om, at mange festivaller har problemer med gæster, der kaster deres engangsservice på jorden, hvorefter arrangørerne ofte står tilbage med en masse svært nedbrydeligt og miljøskadeligt affald, som skal skaffes af vejen.

Hjælp fra Science Innovation Hub

For at komme videre med projektet henvendte hun sig til Science Innovation Hub, der hjælper studerende på Københavns Universitet med at omsætte ideer til bæredygtige forretningsprojekter.

”Det jeg gerne ville have ud af hubben var nogle sparringspartnere og nogle folk, der kunne give mig nogle værktøjer og kompetencer til en virksomhedsopstart, og det er også det hubben kan. De kan give råd i forhold til, hvad næste skridt i processen skal være, og de syntes ideen var fin i forhold til at kunne indgå i en cirkulær økonomi,” siger Line Køppen.

Hun oprenser masken og tørrer den i forskellige forsøg og er foreløbig noget frem til et materiale, der kan tåle lidt af hvert.

”Det er jo stadig midt i processen, og jeg har ikke prøvet at spise af servicet endnu. Jeg har dog prøvet at kaste lidt rundt med det, for at teste hvor meget det kan holde til, og umiddelbart tænker jeg over, hvordan jeg kan coate det med noget biologisk nedbrydeligt materiale, så det kan tåle fugten fra maden,” siger Line Køppen, der har ret meget at se til med både studier og forretningsidé.

”Jeg har ikke så meget tid at tage af, da jeg jo også skal studere, men hubben tilbyder faktisk, at man kan tage en praktik til 15 ECTS i sin egen virksomhedsidé i stedet for, at man er i praktik i en virksomhed. Projektet kan også indgå som en del af studiet i stedet for et valgfag, så der er da nogle gode muligheder for at kombinere indsatsen,” siger Line Køppen, der har planer om at tage en praktik i sin forretningsidé på næste semester.

Line Køppens største erfaring med iværksætteri er foreløbig, at det er godt at være flere.

”Lige nu leder jeg efter andre, der kan deltage i projektet. Der er meget, jeg ikke selv har forstand på, fx kemien i det, der sker, og jeg kunne forestille mig at arbejde sammen med nogen, der læser fødevarevidenskab. Nogen der ved nogle andre ting end jeg selv. Jeg har jo ikke brug for to ekstra mig, men der er en hel verden af viden, som andre har adgang til, og som kan komme projektet til gavn,” siger Line Køppen.

Emner