Foto af rygskjold fra blæksprutte blandt vinderne i fotokonkurrencen ARTiS – Københavns Universitet

FOOD > Nyheder > 2018 > Foto af rygskjold fra ...

27. oktober 2018

Foto af rygskjold fra blæksprutte blandt vinderne i fotokonkurrencen ARTiS

Fotokonkurrence

Foto fra blæksprutteforskning på KU FOOD vandt i kategorien ”Macro”, da Det Natur- og biovidenskabelige Fakultet SCIENCE på Københavns Universitet igen i år inviterede til deltagelse i fotokonkurrencen ARTiS (Art in Science).

”Sværdkamp” Rygskjold af kitin (fjer, gladius) fra torpedoformet blæksprutte (Loligo forbesii) fotograferet på en sort, reflekterende komfurplade.
Størrelse: Ca. 25 cm
Teknik: Almindelig fotografering med digitalkamera. Forskningsrelation: Undersøgelse af danske blæksprutters gastrofysik. Bidragydere: Fotograf: Jonas Drotner Mouritsen, Chromascope; forsker: professor Ole G. Mouritsen og Blækspruttebanden, Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet.

Det vindende foto er taget af Jonas Drotner Mouritsen.

Af Ole G. Mouritsen

Blæksprutter har altid fascineret mennesker overalt på jorden. De har en ældgammel oprindelse, og de er beslægtet med bløddyr som muslinger og snegle, men de har ingen ydre skaller. De kan blive kæmpestore med øjne som fodbolde, men alligevel lever de kun et par år. De parrer sig kun en enkelt gang i løbet af livet og dør kort tid efter elskovsakten. De har blåt blod og tre hjerter, og de kan udspy kulsort blæk. De har en hjerne og udviser muligvis intelligens, men sært nok sidder det meste af hjernen i armene. Deres hud kan med lynets hast skifte farve og mønstre, men alligevel er de farveblinde. De kan smage med armene, og de er mestre i at forklæde sig. De kan svømme lynhurtigt med egen jetmotor og skyde en arm ud for at fange et bytte så hurtigt som et jetfly. Blæksprutter er en overset kilde til human føde i store dele af verden. Samtidig har blæksprutter gennem årtusinder og i mange kulturer fundet vej ind i køkkenet. De er næringsrige og velsmagende. De kan blive en vigtig proteinkilde for os til at erstatte kød fra landdyr. Vi har masser af blæksprutter i vandene omkring Danmark, men vi spiser dem ikke. Behøver det at være sådan? I modsætning til mange fiskebestande er alle blækspruttepopulationer i vækst overalt på kloden. — Hvad med at spise dem?

Der findes tre hovedtyper af blæksprutter: octopus, torpedo-formede og sepia-lignende, og de har kun få hårde dele i deres kroppe. Octopus har et næb lavet af kitin, de torpedoformede har desuden et rygafstivning af kitin (fjer, gladius), og de sepia-formede har foruden næbbet et kalkholdigt rygskjold (cuttlebone).

Som en del af et gastrofysisk og kulinarisk forskningsprojekt om danske tiarmede blæksprutter blev der fotograferet både hårde og bløde del af blæksprutterne.