23. juni 2017

Minister var ekstern censor til ph.d.-forsvar

ph.D.-forsvar

At kamelmælken er vigtig for Etiopien blev understreget, da ministeren for husdyr og fiskeri, professor Fekadu Beyene, viste sig at være ekstern censor ved Yonas Hailus ph.d.-forsvar på Haramaya Universitetet for nylig. Institut for Fødevarevidenskab (FOOD) ved Københavns Universitet er sammen med DTU partner i forskningsprojektet Haramaya Camel Dairy, der satser på at skabe en etiopisk mejerikultur til gavn for det fattige og tørkeplagede land.

Ph.d. Yonas Hailu ses til højre i blåt, professor og minister for husdyr og fiskeri, Fekadu Beyene ses som nummer to fra venstre i forreste række. Professor Egon Bech Hansen, DTU, til højre for ministeren. Professor Richard Ipsen ses til højre i billedet bag Yonas Hailu. Foto: Haramaya University.

Yonas Hailu forsvarede for nylig sin ph.d., der tager udgangspunkt i forskningsprojektet Haramaya Camel Dairy, som Institut for Fødevarevidenskab (FOOD) er partner i. Hans ph.d.-projekt handler om, at producere kamelmælksost med lang holdbarhed, og hans danske hovedvejleder, professor Richard Ipsen fra FOOD, var noget overrasket over, at professor Fekadu Beyene, etiopisk minister for ”Livestock and Fisheries” var ekstern censor.

”Det viste sig, at ministeren, som har studeret mejeriteknologi i Norge, havde læst afhandlingen grundigt, og havde en række meget relevante spørgsmål og kommentarer. Det satte gang i en god diskussion, hvilket jeg som vejleder naturligvis sætter stor pris. Yonas er dygtig og svarede rigtig godt for sig,” fortæller Richard Ipsen.

Ministerens interesse illustrerer, hvor vigtig kamelmælken er for Etiopien.

En livsvigtig ressource

”Der er et stort overskud af kamelmælk i den østlige del af Etiopien, og en stor gruppe af fattige halvnomader, som går rundt og søger græsning til deres kameler. Hvis man begynder at lave små mejerier, som vil kunne forarbejde deres produktion af kamelmælk til fx ost, vil de kunne få en bedre pris for mælken,” siger Richard Ipsen.

Kamelmælk er meget rig på næringsstoffer, og er også en potentiel eksportvare til den arabiske halvø.

”På den arabiske halvø er der en udtalt opfattelse af, at kamelmælk er et sundere alternativ til komælk. Det er ikke dokumenteret til bunds endnu, men hvis man fx er allergisk overfor komælk, er man det ikke nødvendigvis over for kamelmælk,” fortæller Richard Ipsen.

Forskerne i Haramaya Camel Dairy-projektet arbejder på at skabe en lokal gruppe af forskere, der netop skal undersøge, hvordan man skal behandle kamelmælken, hvis man vil forarbejde den til mejeriprodukter. Mælken opfører sig nemlig meget anderledes end komælk, hvorfor det fx er umuligt at lave ost af den med de gængse metoder, man kan kender fra komælk. Det bliver simpelthen noget tyndt sjask. Forskerne er lykkedes med at lave ost af kamelmælken ved at bruge kamelenzymer i stedet for enzymer fra køer, så osten kan produceres på en måde, der både er sikker og praktisk anvendelig i Etiopien. Og Yonas Hailus ph.d. handler blandt andet om, hvordan kamelmælks-ost kan opbevares i saltlage.

Kamelmælk er stadig et mysterium

At kamelmælken opfører sig så specielt er også isoleret set interessant for forskerne.

”Vi satte en studerende til at putte noget kamelmælkspulver i komælk og varme den op for at se, om et ekstra proteintilskud kunne give tykkere yoghurt. Vi tilsætter normalt ekstra protein til komælk, når vi laver yoghurt og med protein fra komælk virker det fint. Men selvom vi tilførte rigtig meget protein, svarende til 1,5 % ekstra, virkede det overhovedet ikke med proteiner fra kamelmælk. Tværtimod blev yoghurten overraskende nok meget tyndere med det ekstra proteintilskud,” siger Richard Ipsen, der gerne vil grave mere i, hvad det er ved kamelmælkens tekstur, der er så meget anderledes end komælkens.

I begyndelsen af 2018 afsluttes Haramaya Camel Dairy-projektet med et seminar i Etiopien, hvor projektets anden ph.d.-studerende skal forsvarer sin opgave. Herudover forventer Richard Ipsen, at der fuldføres syv MSc. specialer.

”Vi føler, vi er på vej til at komme rigtig godt i hus med projektet, og har fået uddannet nogle folk, som udviser interesse for at blive ved. En af vores færdige master-studerende er fx ikke interesseret i at tage en ph.d., men ønsker at starte en forretning inden for det her område, og det støtter også rigtig godt op om vores formål med hele projektet – nemlig at skabe mulighed for at udnytte den store ressource, som kamelmælken er på de her kanter langt bedre, end det sker i dag,” siger Richard Ipsen.

Fremover håber forskerteamet at få en forskningsbevilling, som vil tillade dem at dykke endnu dybere ned i kamelmælkens struktur for at finde ud af, hvad det er, der gør den så anderledes.

Emner