Probiotika kan måske forbedre ældres helbred
Kan probiotika øge diversiteten af bakterier i tarmfloraen hos ældre og derigennem forbedre helbredet og forebygge sygdom? 90 ældre indgår i et forskningsprojekt på Institut for Fødevarevidenskab (FOOD) ved Københavns Universitet, som er ved at undersøge sagen sammen med virksomheden DuPont.
Forskningsprojektet går ud på at øge antallet af forskellige bakterier i tarmfloraen hos ældre og undersøge, hvad dette betyder for afføringsvaner og helbred.
”Vi ved, det er godt for helbredet at have en stor diversitet i tarmfloraen, og at en lav diversitet er påvist for diarre samt en række sygdomme, fx Crohns sygdom, overvægt og fedme. Vi ved samtidig, at ældre har en mindre diversitet af bakterier i tarmfloraen, og det er dette forhold, vi vil se, om vi kan ændre ved at give de ældre et tilskud af probiotika, der er lavet på flere forskellige bakteriestammer,” siger postdoc ved Institut for Fødevarevidenskab (FOOD) på Københavns Universitet samt hos DuPont, Gabriella van Zanten.
De 90 ældre, som deltager i forskningsprojektet, er over 75 år. Halvdelen af dem indtager dagligt en pille med flere forskellige probiotiske stammer, mens den anden halvdel får placebo (en pille uden virkning). De ældre leverer en afføringsprøve før og efter perioden med probiotika eller placebo, som løber over et halvt år, og prøverne bruges til at bestemme sammensætningen af tarmbakterier og metabolitter (se boks). Deltagerne har før, under og efter interventionsperioden svaret på et spørgeskema, der handler om deres afføring, herunder fx hyppighed og konsistens.
Gabriella C. van Zanten er ErhvervsPostdoc ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet og hos Dupont.
”Vi vil se på, om der er en sammenhæng mellem nedbrydningsprodukterne i afføringen – dvs. metabolitterne – tarmfloraens diversitet samt hyppighed og konsistens af afføringen. Jeg håber også at kunne se, om indtag af et probiotikum bestående af flere bakteriestammer kan øge diversiteten og ændre lidt på bakterierne i tarmfloraen, så den får en mere optimal sammensætning,” siger Gabriella van Zanten.
Forskningen skal i det hele taget give et indblik i, hvordan tarmfloraen hos en gennemsnitlig borger på 75 år i Danmark ser ud.
”Der bliver flere og flere ældre, og helbredsmæssigt er der tale om en udsat gruppe. Derfor er det vigtigt at få nogle enkle redskaber, der kan medvirke til, at man kan leve et bedre liv som ældre. Mange ældre har problemer med fordøjelsen, og det vil jo være dejligt, hvis vi kan sætte ind med noget så enkelt som at spise en pille med probiotika,” siger Gabriella van Zanten, der også håber, resultaterne vil vise, at man kan nedsætte antallet af Clostridium difficile-bakterier.
Clostridium difficile er en bakterie, der giver diarré samt tarmbetændelse og især rammer svækkede ældre og kronisk syge patienter, som behandles med antibiotika. Forskningen skal også afdække, om man kan bruge den flerstammede probiotika i kampen mod Clostridium difficile infektion (CDI).
Emner
Relaterede nyheder
Kontakt
ErhvervsPostdoc ved Institut for Fødevarevidenskab (FOOD) samt DuPont Gabriella C. van Zanten, gcz@food.ku.dk
eller
Journalist ved Institut for Fødevarevidenskab (FOOD) Lene Hundborg Koss, lene.h.koss@food.ku.dk
Metabolitter og metabolomics
Metabolitter er stoffer, der dannes under omsætningen (metaboliseringen) af næringsstoffer i celler. Omsætningen af metabolitterne undersøges ved hjælp af metabolomics.
Metabolomics undersøger omsætningen af metabolitter – fx fra maden – i biologiske væv/væsker (fx fra et menneskes urin, afføring eller blod). Resultatet af en metabolomics-undersøgelse er et fysisk-kemisk fingeraftryk af, hvad der er sket i kroppen. Dette fingeraftryk kan bruges til at afsløre afvigelser fra en given normaltilstand ved hjælp af multivariat databehandling (kemometri). Der findes flere forskellige analysemetoder, som bruges til metabolomics, herunder fx: Kernemagnetisk resonans (NMR), gaskromatografi koblet med massespektrometri (GC-MS) samt væskekromatografi koblet med massespektrometri (LC-MS).
Hvad er probiotika?
Probiotika er mikroorganismer, der når de indtages i tilstrækkeligt antal har en positiv helbredseffekt. Disse bakterier har i visse tilfælde en positiv effekt i tarmen, fx ved at mindske transittiden. Probiotiske bakteriekulturer anvendes efter antibiotikabehandling for at genoprette tarmfloraen, ligesom mælke- og frugtbaserede drikke med probiotiske bakterier nogle steder markedsføres som funktionelle fødevarer. Næringsstoffer, der stimulerer vækst af probiotiske bakterier som fx sukkerarterne laktulose, et omdannelsesprodukt af laktose, og inulin fra kurvblomstrede planter som jordskok, betegnes præbiotika.
Kilde: Bl.a. Gyldendal Den Store Danske Encyklopædi