08. juni 2016

Ny professor i mejeri procesteknologi

Food Science

Lilia Ahrné tiltrådte per 1. april som professor i mejeri procesteknologi ved Københavns Universitets Institut for Fødevarevidenskab (FOOD). Her fortæller hun om sine tanker om professoratet og de områder, hun vil have fokus på, herunder bæredygtig miminal processering, teknologier til funktionelle ingredienser og strukturering af produkter.

Professor Lilia Ahrné. Foto: Lene H. Koss

Hvad er dine visioner og mål for stillingen?

Min vision er at udvikle en langsigtet platform, der kan levere høj kvalitet i forskningen og veluddannede medarbejdere til mejeriforskningen og mejeriindustrien – kræfter, der kan støtte op om udviklingen af innovative og bæredygtige løsninger, når det gælder fremstilling af sunde og naturlige mejeriprodukter af høj kvalitet.

Afskaffelsen af EU’s mælkekvoter i 2015 gør det muligt at øge eksporten til verdensmarkedet, hvilket kræver udvikling af produkter og ingredienser med længere holdbarhed eller lagring udenfor kølekæden. Omvendt forandrer det europæiske marked sig i en retning, der kalder på mere bæredygtige og personrettede fødevarer, som typisk kræver produktion i mindre skala eller kortere fødevarekæder. Her er blot tale om to af de udfordringer, vi står overfor i mejeribruget, som kræver udvikling af nye produkter og teknologier, og som jeg håber, vores team vil bidrage med løsninger på.

Mit mål er – i tæt samarbejde med industrien og mine kolleger på Københavns Universitet – at skabe en række spændende projekter, der vil tiltrække studerende og også bidrage til udviklingen af mejeriteknologien i Danmark.

Hvilke kerneområder kommer du til at arbejde med?

Kerneområderne er minimal processering, funktionelle ingredienser og struktur-teknologi. Jeg vil udforske teknologier, der er på vej, som er bæredygtige og som kan give merværdi til mejeriprodukter. Processeringens effekt i forhold til produktegenskaber som konsistens, smag og næringsværdi er et stort interesseområde for min forskning – især udviklingen af mere sunde og velsmagende alternativer til de produkter, der er på markedet i dag. Kan sunde fødevarer smage godt? Ja, det kan de! I et tidligere job har jeg samarbejdet med en kunde om at udvikle en doughnut med 40 % mindre fedt, som ifølge 75 % af adspurgte forbrugere smager bedre end almindelige doughnuts. Det er den type output, jeg gerne vil skabe.

Det er også vigtigt for mig at vælge teknologier, der i så høj grad som muligt bevarer naturlige råvarer eller forbedrer den naturlige råvares egenskaber. Derudover er der en række traditionelle processeringer, fx spraytørring, som man stadig ikke har den fulde forståelse af – især når det drejer sig om en holistisk tilgang til forholdet mellem råvare/formulering, forarbejdning og relevante produktegenskaber. Min holdning er, at traditionelle forarbejdningsteknologier og -kæder skal revurderes ved hjælp af nye værktøjer og være drevet af forbrugernes behov for gennemsigtighed og lokalt fremstillede produkter.

Jeg er også i gang med at undersøge muligheden for nye kurser, for at hjælpe studerende med interesse for udvikling af mere sunde, velsmagende og bæredygtige fødevarer.

Der er relativt få grupper, som udelukkende arbejder med mejeriteknologi og endnu færre, som har fokus på generel fødevareprocesteknologi. Det er i de senere år blevet sværere at finde folk, som både har viden om procesteknologi og fødevarer. Mange kemiske ingeniørstuderende mangler viden om fødevarer, og mange fødevarestuderende mangler viden om teknologi. Det er denne mangel vi ønsker at udbedre. Jeg har mange års erfaring med udvikling af innovative processer og et veletableret netværk i Europa, som vi gerne vil trække på for at skabe et hold, som kan bidrage på dette område. Jeg håber, vi får et dynamisk team med et stærkt samarbejde med industrien og andre store universiteter.

Med hensyn til uddannelse vil jeg, ud over etablering af nye kurser, også gerne undersøge muligheden for at udbyde kurser sammen med andre universiteter.

Hvad er dine vigtigste opgaver lige nu?

Min primære opgave i øjeblikket er at definere forskningsprojekter til to postdocs/seniorforskere og to ph.d.’ere.