1. september 2016

Mejeriingeniør leder førende biotek-center

fødevareuddannelse

Direktøren i forsknings- og innovationskonsortiet BIOPRO, Jesper Bryde-Jacobsen, er uddannet mejeriingeniør. Uddannelsen giver ham en solid baggrund for at træffe strategiske beslutninger, som er rodfæstet i en forståelse af bioteknologisk produktion og konsortiets partnervirksomheder. For selvom partnerne i BIOPRO fremstiller vidt forskellige produkter indenfor bioteknologisk produktion, minder maskinparken i alle virksomhederne om hinanden.

Skrevet af Lene Hundborg Koss, FOOD Kommunikation, Københavns Universitet

Diretør Jesper Bryde-Jacobsen

Jesper Bryde-Jacobsen er et eksempel på en mejeriingeniør, der har skabt sit eget lederjob, for kerneideen til BIOPRO er hans egen.

”Den er udviklet sammen med nogle produktionsdirektører fra Novo Nordisk og Novozymes i Kalundborg, som jeg kendte, fordi jeg selv har været leder i NNE Pharmaplan, som er et datterselskab af Novo Nordisk. Vi tænkte, at når vi nu har nogle globalt førende produktionsanlæg inden for bioteknologisk produktion, og når DONG har verdens første demonstrationsanlæg til andengenerationsanlæg til bioethanol-produktion, så må vi kunne arbejde sammen om at sikre, at dansk forskning, innovation og udvikling indenfor storskala bioteknologisk produktion er førende i verden,” siger Jesper Bryde-Jacobsen.

”I 1990erne talte man meget om, at vi skulle være et ”vidensamfund”, og produktion var ikke i fokus. I 00’erne blev man opmærksom på, at produktion er en nødvendighed. For at sikre at vi udviklede os hurtigere end udlandet, ville vi derfor skabe BIOPRO. Vi tog kontakt til leder af Institut for Fødevarevidenskab, Bjarke Bak Christensen, som én i gruppen kendte, hvorved Københavns Universitet kom med i gruppen. Hertil kom DTU Kemikteknik, og efterhånden kom der også flere virksomheder med ind over, fx CP Kelko, der har verdens største pektinfabrik i Lille Skensved,” siger Jesper Bryde-Jacobsen.

Midlerne kom i første omgang fra Region Sjælland og EU’s regionalfond, og BIOPRO blev en realitet i 2013.

”Det vi ønsker med BIOPRO, er at ændre nogle biologiske processer på fabrikkerne, så de kan levere et højere udbytte, en højere kapacitet og en bedre kvalitet ved brug af de eksisterende fabrikker og råvarer. Vi skal simpelt hen have mere ud af det, vi sender ind i fabrikkerne, på en måde, der både gør produktionerne mere bæredygtige og mere konkurrencedygtige,” siger Jesper Bryde-Jacobsen.

Hvad betyder det for dig i jobbet, at du er uddannet mejeriingeniør?

”Det betyder alt. Som mejeriingeniør får man en bred forståelse for enhedsoperationer og bioteknologiske processer, så man hurtigt kan forstå sammenhænge og være med i dialogen med virkeligt dygtige forskere og specialister fra virksomhederne og universiteterne. Det gør det muligt at skabe visionerne og forstå, hvad der skal til for at få succes i projekterne,” siger Jesper Bryde-Jacobsen.

Men kunne du ikke opnå det med en anden uddannelse?

”Jo, måske hvis jeg var kemiingeniør. Men meget af produktionen handler jo om fermenteringsprocesser og forskellige oprensningsprocesser, og når man ser på, hvilke maskiner, der står i de her fabrikker, så ligner de i hovedkoncepterne de maskiner, der står på et mejeri. Vi producerer nogle andre produkter, men ved hjælp af nogle lignende processer og maskiner. Og når jeg bliver spurgt, hvad de her virksomheder har tilfælles, er svaret, at de har nogle store tanke, nogle centrifuger, rør, ventiler, filtre – med væsker der behandles og flyder gennem systemerne,” siger Jesper Bryde-Jacobsen.

Hvad er det der driver dig i jobbet?

Det er at arbejde sammen med de store virksomheder og universiteter om nogle mål, der flytter noget på den lange bane. Det er fedt at kunne gøre en forskel. For os handler det om, at forskning og innovation skal ske hurtigere i Danmark end andre steder i verden indenfor den niche, som er bioteknologisk produktion. BIOPRO er med i fire spin-out-virksomheder i år – enten start-ups eller eksisterende virksomheder, der får et helt nyt produkt, som er et resultat af den innovation og forskning, der er kommet ud af BIOPRO-samarbejdet. I 2017 og 18 regner vi med at skabe yderligere 3-7 nye virksomheder, og det er et arbejde, som er dybt meningsfuldt for mig,” siger Jesper Bryde-Jacobsen.

Entusiasmen gjorde forskellen

Da Jesper Bryde-Jacobsen i midten af 1980erne skulle vælge uddannelse, var han ret sikker på, det skulle være ”noget naturvidenskabeligt i en eller anden ingeniør-retning”, men derfra var han i tvivl.

”Jeg havde aldrig været på et mejeri før, og jeg valgte uddannelsen, fordi det var et fedt studie,” siger Jesper Bryde-Jacobsen, der havde researchet på forhånd og bl.a. talt med en mejeriingeniør-studerende, der brændte igennem med sin store iver og begejstring for faget. Det blev udslagsgivende for hans valg.

Hvad synes du, var det bedste ved studiet?

Jeg synes, det var fantastisk at komme i praktik. Dengang forløb praktikken over et år, og jeg lærte utroligt meget. Jeg rejste rundt med to store, sorte sække med mine ejendele og lærte en masse om produktionsprocesser i praksis og fik talt med en masse mennesker. Vi begyndte på Dalum med undervisning i, hvad et mejeri er. Bagefter var jeg i praktik på Randers Mælkecentral, hvor jeg lavede smør. På Thorup Mejeri lavede jeg Danbo, Cheddar på Øster Tørslev Mejeri og Danablu på Gedsted Mejeri. Konsum og surmælk på Fredericia Mejeri. Især fik man lov til utroligt meget, når man var på mejeriet om natten sammen med en enkelt mejerist eller to. Samarbejdet var tæt, og man var med til alt, hvad der skulle foregå i produktionen. Praktikken sluttede så med eksamen på Dalum,” fortæller Jesper Bryde-Jacobsen.

I dag forløber praktikperioden over et halvt år.

Jesper Bryde-Jacobsen er et godt eksempel på de mange mejeriingeniører, der arbejder med ledelse. Tal fra Dansk Mejeriingeniør Forening viser, at 40 % af foreningens medlemmer har ledelsesansvar, og af dem befinder 44,3 % sig på toplederplan.

Denne artikel er den fjerde i en serie interviews med alumner fra Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet (tidligere Landbohøjskolen).

Læs de foregående tre artikler i serien her:

Tjek på det globale mejeri

Kemien i en øl kan være utrolig smuk

Forskningen skal ud, hvor den gør gavn


 

 

 

Emner