Ifølge sine egne idealer for god historieskrivning måtte Ludvig Holberg afbalancere sine pligter som borger (= politiske hensyn) med sine pligter som historieskriver (= videnskabelige hensyn). Denne potentielle konflikt kan studeres de steder i hans historiske forfatterskab, hvor han behandler enevældens indførelse 1660. Man kan da se en udvikling fra en skildring af enevældens indførelse i fuldstændig harmoni med den officielle opfattelse og Holbergs eget naturretlige standpunkt hen imod en langt mere historisk korrekt skildring, men en skildring, der harmonerer ret dårligt med hans politiske overbevisning.