Med afsæt i en analyse af gældende ret peger forfatterne i artiklen på en række uhensigtsmæssigheder ved det gældende system for udbetaling af forsikring og pension ved død. Det konkluderes, at de nugældende regler i forsikringsaftalelovens § 104 /pensionsopsparingslovens § 4 om anfægtelse af en udbetaling på baggrund af urimelighed ikke kan antages at finde anvendelse, hvor udbetaling sker til nærmeste pårørende. Dette medfører, at meddelelseskravet i forsikringsaftalelovens § 102, stk. 3 /pensionsopsparingslovens § 2, stk. 3, i praksis alene kan antages at finde anvendelse i det begrænsede antal tilfælde, hvor der aktivt er indsat en begunstiget og hvor afdøde efterlader sig ægtefælle og/eller livsarvinger. Ud fra en retspolitisk betragtning argumenteres for, at der er særligt behov for at nytænke reglerne for fordeling, anfægtelse, begunstigelse samt ophæve indskrænkninger i den kreds, der kan være nærmeste pårørende i en skattebegunstiget pensionsordning. Forfatterne fremkommer afslutningsvis med forslag til et nyt system, som tilnærmer forsikrings- og pensionsreglerne de arveretlige regler - såvel materielt som formelt.