På baggrund af de teoretiske fremstillinger af den altererede vekseldominant fra 1716 og frem til i dag (2011) vurderes om vores tolkning af akkorden er i overensstemmelse, med den forståelse, som kommer til udtryk i musikken fra 1700-1900 (ca.). Det vurderes, at vores tolkning af akkorden - kvintsænket Dominant - hverken matcher hovedparten af musikhistoriens teoretiske beskrivelser eller den måde akkorden rent faktisk optræder i harmoniske forløb. Det anbefales derfor at betragte akkorden som en tertsforhøjet akkord på mols andettrin. Der argumenteres for, at dette skift i fokus kunne have konsekvenser for vores funktionsteori. Nemlig at II betragtes som hovedakkord og IV som dens afledning.