Grupper i pædagogikken: fra indbyrdes undervisning til progressive tiltag og Cooperative Learning

Research output: Contribution to journalJournal articlepeer-review

Standard

Grupper i pædagogikken: fra indbyrdes undervisning til progressive tiltag og Cooperative Learning. / Christensen, Gerd.

In: Nordisk tidsskrift for pedagogikk og kritikk, Vol. Vol 6/2020, 1, 2020, p. 1-15.

Research output: Contribution to journalJournal articlepeer-review

Harvard

Christensen, G 2020, 'Grupper i pædagogikken: fra indbyrdes undervisning til progressive tiltag og Cooperative Learning', Nordisk tidsskrift for pedagogikk og kritikk, vol. Vol 6/2020, 1, pp. 1-15. https://doi.org/10.23865/ntpk.v6.1635

APA

Christensen, G. (2020). Grupper i pædagogikken: fra indbyrdes undervisning til progressive tiltag og Cooperative Learning. Nordisk tidsskrift for pedagogikk og kritikk, Vol 6/2020, 1-15. [1]. https://doi.org/10.23865/ntpk.v6.1635

Vancouver

Christensen G. Grupper i pædagogikken: fra indbyrdes undervisning til progressive tiltag og Cooperative Learning. Nordisk tidsskrift for pedagogikk og kritikk. 2020;Vol 6/2020:1-15. 1. https://doi.org/10.23865/ntpk.v6.1635

Author

Christensen, Gerd. / Grupper i pædagogikken: fra indbyrdes undervisning til progressive tiltag og Cooperative Learning. In: Nordisk tidsskrift for pedagogikk og kritikk. 2020 ; Vol. Vol 6/2020. pp. 1-15.

Bibtex

@article{28b7d249e59548b7a610f9bdde5c9a9f,
title = "Grupper i p{\ae}dagogikken: fra indbyrdes undervisning til progressive tiltag og Cooperative Learning",
abstract = "xGrupper og gruppearbejde anvendes i dag i et utal af p{\ae}dagogiske sammenh{\ae}nge fra grundskole til ungdomsuddannelser, videreg{\aa}ende uddannelser samt kurser af enhver art (Br{\o}dslev Olsen, 1995; S{\o}rensen, 1996; J{\ae}ger (red.), 2002; Frello, 1996; Kristensen, 1997; Keldorff, 1997; Keldorff & Nibe, 1999; Granstr{\"o}m (red.), 2007; Sanden & Frederiksen, 1997; Gregersen & Mikkelsen, 2007; Ulriksen, 1997; Christensen, 2013). Trods den omfattende anvendelse foreligger der relativt lidt forskning om gruppearbejde. Blandt den seneste skandinaviske b{\o}r Granstr{\"o}m (red. 2007) og Hammar Chiriac (2003) n{\ae}vnes. Imidlertid rummer dette ingen overvejelser over, hvorfra de p{\aa}g{\ae}ldende organisationsformer stammer, endsige hvilke id{\'e}m{\ae}ssige pr{\ae}misser de bygger p{\aa}, og hvilke opg{\o}r igennem p{\ae}dagogikkens historie, der har f{\o}rt os til, hvor vi er i dag. Hensigten med n{\ae}rv{\ae}rende artikel er at unders{\o}ge gruppernes placering i den danske p{\ae}dagogik. Dette dog med det forbehold, at de forst{\aa}elser, der her har manifesteret sig igennem tiden, har v{\ae}ret influeret af internationale str{\o}mninger, fortrinsvis fra Tyskland, England og de skandinaviske lande. Af afgr{\ae}nsningsm{\ae}ssige {\aa}rsager har det v{\ae}ret n{\o}dvendigt at fokusere p{\aa} den danske reception af de p{\ae}dagogiske ideer. Artiklen er en genealogisk analyse. Herigennem bliver det muligt at identificere nogle af de antagelser, der knytter sig til grupper i p{\ae}dagogikken, samt at diskutere, hvorvidt der er elementer, der i dag ligger som en skjult pr{\ae}mis for denne organisationsform og dermed for de subjektiveringstilbud, som bliver deltagerne til del. N{\aa}r jeg har valgt at anvende begrebet {\textquoteright}grupper i p{\ae}dagogikken{\textquoteright} frem for det oftest anvendte begreb {\textquoteright}gruppearbejde{\textquoteright}, er det, fordi jeg {\o}nsker at vise, at grupper har v{\ae}ret brugt p{\aa} flere m{\aa}der, herunder nogle, der er meget forskellige fra det, vi i dag forbinder med {\textquoteright}gruppearbejde{\textquoteright}. Inden for det p{\ae}dagogiske omr{\aa}de har den genealogiske tilgang blandt andet v{\ae}ret anvendt af Lynn Fendler, Valerie Walkerdine, Kurt Danziger, Stefan Hermann, Kenneth Petersson og John Krejsler samt af undertegnede i andre sammenh{\ae}nge (Fendler, 2001; Walkerdine, 1984; Danziger, 1997; Hermann, 2006 Olsson et al., 2018; Christensen, 2008; Christensen, 2013; Christensen & Hamre, 2018). ",
keywords = "Det Humanistiske Fakultet, Genealogy; Foucault; subjectivation; group work",
author = "Gerd Christensen",
year = "2020",
doi = "10.23865/ntpk.v6.1635",
language = "Dansk",
volume = "Vol 6/2020",
pages = "1--15",
journal = "Nordisk tidsskrift for pedagogikk og kritikk",
issn = "2387-5739",
publisher = "Nordic Open Access Scholarly Publishing ",

}

RIS

TY - JOUR

T1 - Grupper i pædagogikken: fra indbyrdes undervisning til progressive tiltag og Cooperative Learning

AU - Christensen, Gerd

PY - 2020

Y1 - 2020

N2 - xGrupper og gruppearbejde anvendes i dag i et utal af pædagogiske sammenhænge fra grundskole til ungdomsuddannelser, videregående uddannelser samt kurser af enhver art (Brødslev Olsen, 1995; Sørensen, 1996; Jæger (red.), 2002; Frello, 1996; Kristensen, 1997; Keldorff, 1997; Keldorff & Nibe, 1999; Granström (red.), 2007; Sanden & Frederiksen, 1997; Gregersen & Mikkelsen, 2007; Ulriksen, 1997; Christensen, 2013). Trods den omfattende anvendelse foreligger der relativt lidt forskning om gruppearbejde. Blandt den seneste skandinaviske bør Granström (red. 2007) og Hammar Chiriac (2003) nævnes. Imidlertid rummer dette ingen overvejelser over, hvorfra de pågældende organisationsformer stammer, endsige hvilke idémæssige præmisser de bygger på, og hvilke opgør igennem pædagogikkens historie, der har ført os til, hvor vi er i dag. Hensigten med nærværende artikel er at undersøge gruppernes placering i den danske pædagogik. Dette dog med det forbehold, at de forståelser, der her har manifesteret sig igennem tiden, har været influeret af internationale strømninger, fortrinsvis fra Tyskland, England og de skandinaviske lande. Af afgrænsningsmæssige årsager har det været nødvendigt at fokusere på den danske reception af de pædagogiske ideer. Artiklen er en genealogisk analyse. Herigennem bliver det muligt at identificere nogle af de antagelser, der knytter sig til grupper i pædagogikken, samt at diskutere, hvorvidt der er elementer, der i dag ligger som en skjult præmis for denne organisationsform og dermed for de subjektiveringstilbud, som bliver deltagerne til del. Når jeg har valgt at anvende begrebet ’grupper i pædagogikken’ frem for det oftest anvendte begreb ’gruppearbejde’, er det, fordi jeg ønsker at vise, at grupper har været brugt på flere måder, herunder nogle, der er meget forskellige fra det, vi i dag forbinder med ’gruppearbejde’. Inden for det pædagogiske område har den genealogiske tilgang blandt andet været anvendt af Lynn Fendler, Valerie Walkerdine, Kurt Danziger, Stefan Hermann, Kenneth Petersson og John Krejsler samt af undertegnede i andre sammenhænge (Fendler, 2001; Walkerdine, 1984; Danziger, 1997; Hermann, 2006 Olsson et al., 2018; Christensen, 2008; Christensen, 2013; Christensen & Hamre, 2018).

AB - xGrupper og gruppearbejde anvendes i dag i et utal af pædagogiske sammenhænge fra grundskole til ungdomsuddannelser, videregående uddannelser samt kurser af enhver art (Brødslev Olsen, 1995; Sørensen, 1996; Jæger (red.), 2002; Frello, 1996; Kristensen, 1997; Keldorff, 1997; Keldorff & Nibe, 1999; Granström (red.), 2007; Sanden & Frederiksen, 1997; Gregersen & Mikkelsen, 2007; Ulriksen, 1997; Christensen, 2013). Trods den omfattende anvendelse foreligger der relativt lidt forskning om gruppearbejde. Blandt den seneste skandinaviske bør Granström (red. 2007) og Hammar Chiriac (2003) nævnes. Imidlertid rummer dette ingen overvejelser over, hvorfra de pågældende organisationsformer stammer, endsige hvilke idémæssige præmisser de bygger på, og hvilke opgør igennem pædagogikkens historie, der har ført os til, hvor vi er i dag. Hensigten med nærværende artikel er at undersøge gruppernes placering i den danske pædagogik. Dette dog med det forbehold, at de forståelser, der her har manifesteret sig igennem tiden, har været influeret af internationale strømninger, fortrinsvis fra Tyskland, England og de skandinaviske lande. Af afgrænsningsmæssige årsager har det været nødvendigt at fokusere på den danske reception af de pædagogiske ideer. Artiklen er en genealogisk analyse. Herigennem bliver det muligt at identificere nogle af de antagelser, der knytter sig til grupper i pædagogikken, samt at diskutere, hvorvidt der er elementer, der i dag ligger som en skjult præmis for denne organisationsform og dermed for de subjektiveringstilbud, som bliver deltagerne til del. Når jeg har valgt at anvende begrebet ’grupper i pædagogikken’ frem for det oftest anvendte begreb ’gruppearbejde’, er det, fordi jeg ønsker at vise, at grupper har været brugt på flere måder, herunder nogle, der er meget forskellige fra det, vi i dag forbinder med ’gruppearbejde’. Inden for det pædagogiske område har den genealogiske tilgang blandt andet været anvendt af Lynn Fendler, Valerie Walkerdine, Kurt Danziger, Stefan Hermann, Kenneth Petersson og John Krejsler samt af undertegnede i andre sammenhænge (Fendler, 2001; Walkerdine, 1984; Danziger, 1997; Hermann, 2006 Olsson et al., 2018; Christensen, 2008; Christensen, 2013; Christensen & Hamre, 2018).

KW - Det Humanistiske Fakultet

KW - Genealogy; Foucault; subjectivation; group work

U2 - 10.23865/ntpk.v6.1635

DO - 10.23865/ntpk.v6.1635

M3 - Tidsskriftartikel

VL - Vol 6/2020

SP - 1

EP - 15

JO - Nordisk tidsskrift for pedagogikk og kritikk

JF - Nordisk tidsskrift for pedagogikk og kritikk

SN - 2387-5739

M1 - 1

ER -

ID: 236991273